Gå til indhold
I sommeren 2020 lavede University of Hohenheim sammen med STIHL en undersøgelse af effekterne af forskellige klippemetoder på den biologiske mangfoldighed i græsplænens habitat.
I sommeren 2020 lavede University of Hohenheim sammen med STIHL en undersøgelse af effekterne af forskellige klippemetoder på den biologiske mangfoldighed i græsplænens habitat.

Pressemeddelelse -

Ny undersøgelse: robotplæneklippere bedre for biologisk mangfoldighed

Når det gælder biologisk mangfoldighed i græsplæner, giver robotplæneklippere bedre resultater end almindelige plæneklippere med opsamler. Det viser resultatet af en undersøgelse fra University of Hohenheim, Tyskland. Resultatet modbeviser fordommene om, at robotplæneklippere skaber "monotone grønne områder" – tværtimod kan robotplæneklippere give urter og andre planter større chance for at vokse og blomstre.

Haveejeres ønsker og behov varierer. Nogle ønsker en pletfri og jævn græsplæne, mens andre foretrækker en artsrig, grøn oase – og andre igen ønsker en blanding. Undersøgelsen af klippemetodens betydning for græsplænens habitat fandt sted i sommeren 2020. Resultaterne viser, at robotplæneklippere bidrager til biologisk mangfoldighed i græsplænen, når de bruges korrekt.

– I modsætning til almindelige plæneklippere genererer robotplæneklippere f.eks. ingen sugning, som trækker græsset og andre planter opad for at klippe. I undersøgelsen observerede man også, at planter tilpasser sig robotplæneklipperens daglige klipning og vokser mere i bredden end i højden, siger Johan Broström, Trainer hos STIHL Norden, og fortsætter:
– Desuden viser undersøgelsen, at klipning med maksimal klippehøjde, uanset klippemetoden, giver større og mere omfattende blomstring i græsplænen.

Analyserne viser effekten
I forbindelse med feltforsøget, som blev udført af instituttet for jordbrugsteknik på University of Hohenheim, blev en nyanlagt græsplæne opdelt i fire områder, og typiske græsplanter blev plantet jævnt fordelt. I testperioden blev der klippet to arealer med en almindelig plæneklipper her anden uge, til en klippehøjde på hhv. tre og seks centimeter. På de to andre arealer bruges der robotplæneklipper dagligt med samme klippehøjde.

Fra maj til september 2020 analyserede man regelmæssigt græsplanternes vækst og blomstringsadfærd afhængigt af den anvendte klippemetode. Konklusionen var, at planter vokser bedre og lettere blomstrer i områder, der klippes af robotplæneklipper. I stedet for at suge græsset og planterne op og klippe af det, som en almindelig plæneklipper gør, klipper en robotplæneklipperne regelmæssigt med kun nogle få millimeter ad gangen. Det fine afklip falder så tilbage på græsplænen og fungerer som gødning.

Robotplæneklippere skaber indbydende græsplæne for insekter
I undersøgelsen så man også nærmere på græsklipningens effekt på dyrelivet, hvor antallet af bier, humlebier, fluer og flere andre insekter konstant blev kontrolleret i tilfældigt udvalgte dele af græsplænen. Også her viste resultaterne, at robotplæneklippere klarer sig bedst. Særligt indbydende for insekter var arealer med en klippehøjde på seks centimeter og med urter i græsplænen. Desuden viste der sig at komme blomsterstrimler med langtidsblomstrende planter, som er gode for artsrigdommen.

– Ved brug af robotplæneklipper kan der plantes blomstrende øer, f.eks. grupper af stauder eller lignende, i græsplænen. Så længe du tager hensyn til øerne under installationen, kan robotplæneklipperen sikre, at de får lov til at vokse i fred, siger Johan Broström og fortsætter:
– Ud over de gode resultater inden for biologisk mangfoldighed viste undersøgelsen også, at densiteten, det vil sige græsplænens tæthed, på de arealer, der blev klippet med robotplæneklipper, var uforandret i testperioden. I de håndklippede områder faldt densiteten derimod med 20 procent.

5 tips til at øge den biologiske mangfoldighed i din have:

  1. Anlæg bede med blomstrende planter – gerne med planter, som blomstrer i forskellige perioder af sæsonen.
  2. Lad en del af haven vokse mere vildt (brug robotplæneklipper til at lave zoner og gange, som vedligeholdes i højt græs).
  3. Lad en lille strimmel græs vokse frit langs grundens kanter.
  4. Lav din egen kompost.
  5. Lav et insekthotel, eller lad en brændestabel stå til insekter.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
 Emma Birgersson, Nordic PR & Communications Manager,
+46 73-736 23 14, emma.birgersson@stihl.se.

Related links

Emner


STIHL leverer maskiner og produkter for hage, skog og grøntområder. Via sertifiserte forhandlere tilbyr vi blant annet batteridrevne hagemaskiner som robotgressklippere, hekksakser og gresstrimmere, samt høytrykksvaskere, motorsager, ryddesager og smarte løsninger for både privatpersoner og profesjonelle brukere. STIHL er et globalt konsern med kvalitet og sikkerhet som motto, og vi arbeider for å bidra til en mer bærekraftig fremtid. Konsernet har rundt 20 550 ansatte, og hadde en omsetning på 5,49 milliarder euro i 2022. Det nordiske hovedkontoret ligger i Sverige, med virksomhet i Norge, Danmark og Finland. Les mer på www.stihl.no.


Kontakt

Emma Birgersson

Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

Relateret materiale

STIHL

Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk