Gå til indhold
Nye lettere sværd og kæde fra STIHL

Pressemeddelelse -

Nye lettere sværd og kæde fra STIHL

STIHL lancerer et helt nyt koncept inden for sværd og kæder. Sværdene bliver lettere end nogensinde før – op til 20 procent lavere vægt. Den nye .325” PRO-kæde har op til 20 procent højere skæreeffekt sammenlignet med sin forgænger.

Med den nye generation af sværd og kæder fra STIHL øges skæreeffekten, samtidig med at vægten reduceres.

”Kombinationen af kæden og de nye sværd giver en bedre skæreeffekt og balance ved fældning af træer, savning af brænde, afgrening og udtynding,” siger Henrik Tångberg, der er Technical Customer Support hos STIHL Danmark.

Light 04
De nye Light 04-sværd fås i modellen .325” og er tilpasset den nye kæde fra STIHL. Sværdene har en smallere bredde og smallere sideplader. Det slankere design giver en lavere vægt og optimal balance for motorsaven. Afhængigt af sværdlængden, er vægten mellem 10 og 20 procent lavere i forhold til tidligere modeller. Det smallere design kombineret med et mindre næsehjul med færre tænder, giver større ydeevne ved indstik og mindsker risikoen for eventuelt tilbagekast.

De nye Light 04-sværd er tilpasset STIHL motorsavene MS 261 og MS 271.

Den nye .325” PRO-kæde
Den nye .325” PRO-kæde er tilpasset motorsave i mellemklassen. Med en smallere tandbredde fra 7,7 til 6,8 mm mindskes vibrationerne med 20 procent, og skæreeffekten øges med op til 20 procent sammenlignet med forgængeren .325” RS. Samtidig reduceres spånproduktionen, og afgreningshastigheden øges. Kæden er tilpasset sværd med en sporbredde på 1,3 mm og er også tilpasset sværdet Light 04 .325”.

Kæden er allerede tilgængelig, og sværdene kan ses på hylderne hos de danske autoriserede STIHL forhandlere i løbet af første kvartal 2020.

Emner

Kategorier


STIHL 

STIHL koncernen udvikler, fremstiller og forhandler batteri-, el- og benzindrevne maskiner til erhvervsskovbrug, landbrug samt til vedligeholdelse af grønne områder, til byggesektoren og private brugere. Produkterne sælges kun hos autoriserede fagfolk – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere. 

Find nærmeste forhandler på www.stihl.dk

Du kan læse mere om vores iMOW robotplæneklippere på www.imow.dk og om vores maskiner med indbygget batteri samt COMPACT-serien på www.stihlbatteri.dk


Kontakt

Emma Birgersson

Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

STIHL

Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk