Gå til indhold
De svenske landshold i TIMBERSPORTS® under VM 2018 i Liverpool. Foto: STIHL TIMBERSPORTS®
De svenske landshold i TIMBERSPORTS® under VM 2018 i Liverpool. Foto: STIHL TIMBERSPORTS®

Pressemeddelelse -

Prag arrangerer VM i TIMBERSPORTS® 2019

Denne sæsons verdensmesterskab i STIHL TIMBERSPORTS® afgøres den 1. og 2. november i Prag. Hele verdenseliten blandt senioratleter kommer til den tjekkiske hovedstad for at konkurrere om verdensmesterskabet – både for hold og individuelt.

TIMBERSPORTS® konkurrencesæsonen slutter med verdensmesterskabet. I år afholdes konkurrencerne i Prag, og i den tjekkiske hovedstad kåres både det landshold og den atlet, der kan pryde sig med titlen som verdensmester. De 12 bedste atleter og over 20 nationale hold sigter efter revanche mod de regerende verdensmestre, Australien, der tog dobbelttitlen ved verdensmesterskabet i 2018, hvor de vandt både individuelt og som hold.

Verdensmesterskabet i TIMBERSPORTS® tiltrækker tusinder af tilskuere og samtidig følger millioner med bag skærmen, da konkurrencerne sendes på tv i bl.a. Tyskland og Norge og samtidig sendes direkte via sociale medier – også på STIHL Danmarks Facebookside.

Danmark stiller ikke med deltagere, men vi er spændte på, hvordan især vores svenske naboer klarer sig. Det svenske landshold var tæt på at slå deres rekord under verdensmesterskabet sidste år og kom helt til kvartfinalen efter at have slået Schweiz i ottendedelsfinalen. Pontus Skye repræsenterede Sverige i den individuelle konkurrence og fik en flot niendeplads.


Dato og tid VM 2019

Fredag 1. november: Hold-VM, start klokken 19

Lørdag 2. november: Individuelt VM, start klokken 19


Fakta VM i TIMBERSPORTS®

  • Det første VM i TIMBERSPORTS® blev arrangeret i 2005 i Virginia Beach USA.
  • Siden 2011 er VM for senioratleter altid blevet arrangeret i en europæisk by i løbet af efteråret og afslutter således årets konkurrencesæson.
  • Cirka 20 landshold og de 12 førende atleter i verden kæmper om verdensmesterskabstitlen.
  • Australien er det land, som har flest verdensmesterskabstitler i hold-VM.
  • Jason Wynyard, New Zealand, er den atlet med flest individuelle VM-titler.


Historik VM i TIMBERSPORTS®

År Vært Hold-verdensmestre Individuelle verdensmestre
2018 Liverpool, Storbritannien Australien Laurence O’Toole, AUS
2017 Lillehammer, Norge New Zealand Jason Wynyard, NZL
2016 Stuttgart, Tyskland Australien Jason Wynyard, NZL
2015 Poznan, Polen Australien Jason Wynyard, NZL
2014 Innsbruck, Østrig Australien Jason Wynyard, NZL
2013 Stuttgart, Tyskland New Zealand Brad de Losa, AUS


Om TIMBERSPORTS®
STIHL TIMBERSPORTS® er en international konkurrence inden for atletisk træfældning, der kræver styrke, teknik og mod. Sporten stammer fra Canada, USA og New Zealand. I dag har sporten udviklet sig til professionelle konkurrencer på et højt sportsligt niveau foran et entusiastisk publikum. Globalt tiltrækker TIMBERSPORTS® over 20 millioner fans. TIMBERSPORTS® består af seks grene – tre med økse, to med motorsav og en med sav. Læs mere på https://www.stihl-timbersports.com/index.aspx


Videomateriale findes på STIHL TIMBERSPORTS® officielle YouTube-kanal: https://www.youtube.com/user/STIHLTIMBERSPORTStv

Emner

Tags


STIHL 

STIHL koncernen udvikler, fremstiller og forhandler batteri-, el- og benzindrevne maskiner til erhvervsskovbrug, landbrug samt til vedligeholdelse af grønne områder, til byggesektoren og private brugere. Produkterne sælges kun hos autoriserede fagfolk – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere. 

Find nærmeste forhandler på www.stihl.dk

Du kan læse mere om vores iMOW robotplæneklippere på www.imow.dk og om vores maskiner med indbygget batteri samt COMPACT-serien på www.stihlbatteri.dk


Pressekontakt

Karina Siglev Valtersdorf

Karina Siglev Valtersdorf

Pressekontakt Marketingkoordinator 36 86 05 02

Relateret materiale

STIHL

Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk