Gå til indhold
Robotplæneklipper fra STIHL vinder "Bedst i test"

Pressemeddelelse -

Robotplæneklipper fra STIHL vinder "Bedst i test"

Hvilken robotplæneklipper er den bedste på markedet? Det har Forbrugerrådet Tænk undersøgt, og de har kåret iMOW RMI 632 robotplæneklipper fra STIHL som årets testvinder

Nu er det igen højtid for at nyde vejret udenfor og pusle i haven. Hele 57% af de danske boligejere svarer da også i en undersøgelse fra 2017 foretaget af YouGov, at haven i høj eller meget høj grad er vigtig for dem. Samtidig viser undersøgelsen dog, at en tredjedel oplever, at haven giver dem dårlig samvittighed, hvilket formentlig hænger sammen med, at de svarer, at de ofte ikke har tid til at passe den.

En af de helt store tidsrøvere er græsslåningen. Vi bruger i gennemsnit op mod 40% af tiden i haven på at slå græs, og den ugentlige gåtur med plæneklipperen i sommerhalvåret er formentlig ikke favoritopgaven for de fleste. Det er der heldigvis råd for. Robotplæneklipperen klipper nemlig græsset for dig, uden at du behøver at røre en finger. Der er derfor mange timers arbejde at spare, afhængig af størrelsen på din græsplæne, ved at lade robotten klare arbejdet for dig, og det betyder, at du får mere tid til rent faktisk at nyde haven eller bruge tid på andre haveprojekter.

Forbrugerrådet Tænk har netop testet 23 robotplæneklippere og fundet en klar favorit i STIHL sortimentet, der derfor løb med sejren og titlen ”Bedst i test” – iMOW RMI 632, der kan klare op til 3.000 kvadratmeter. Det har, ikke overraskende, fået en varm modtagelse hos STIHL Danmark:

“Vi er meget stolte af vores gode placering i testen. Det er en kæmpe blåstempling af vores robotplæneklipper, at Forbrugerrådet Tænk er så begejstrede for den. Det er vi naturligvis også selv - og allervigtigst er det selvfølgelig, at danskerne også er det. Det tror jeg egentlig, der er en ganske simpel årsag til, for maskinen forener alt det bedste; ensartet plæneklipning, høj brugervenlighed og lang batteritid,” fortæller Michael Nielsen, der er Country Manager hos STIHL Danmark.

I testen er robotplæneklipperne blevet målt på deres evne til at klippe græsplænen, brugervenlighed, hvor meget batteriet yder, deres energiforbrug samt støjniveau. På alle parametre scorer STIHL iMOW RMI 632 vurderingen “meget god” og indtager dermed førstepladsen. Forbrugerrådet Tænk uddyber:

“Den klarer alle dele af testen rigtig flot. Græsplænen bliver klippet flot fra første dag denne robot slippes løs på plænen. Alle områder bliver klippet pænt og jævnt. Hverken højt eller fugtigt græs er noget problem for denne model, der også nemt håndterer ujævne plæner og hældninger.”

En anden af robotplæneklipperne fra STIHL har også opnået en høj placering i testen. På 6. pladsen finder man nemlig iMOW RMI 422, der passer til de små og mellemstore plæner på op til 800 kvadratmeter. Forburgerrådet Tænk fremhæver, at den klipper godt og efterlader flotte plæner samt, at den klarer hældninger og ujævnheder i plænen uden problemer.

Bæredygtig klipning
Der er også godt nyt til de klimabevidste. Eldrevne plæneklippere er mere CO2-venlige sammenlignet med benzindrevne plæneklippere og havetraktorer.

“For os er det vigtigt at bidrage til den bæredygtige udvikling, hvor vi kan. Det er derfor et vigtigt parameter for os, når vi producerer vores maskiner,” forklarer Michael Nielsen og tilføjer: “En robotplæneklipper lader det fintklippede græs blive liggende på plænen, og det betyder, at man slipper for at gøde, hvilket er til stor gavn for miljøet.”

Forbrugerrådet Tænk er uafhængige, uvildige og videnskabelige,og de tester hvert år et hav af produkter lige fra krydderier til plæneklippere. De tester grundlæggende, om produkterne er sikre og lever op til de løfter, som producenterne giver.

Læs mere om STIHL iMOW på www.imow.dk

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte
Marketingkoordinator Karina Siglev Valtersdorf, STIHL Danmark
Telefon: +45 36 86 05 02
Mail: karina.valtersdorf@stihl.dk

Emner

Kategorier


Om STIHL
STIHL udvikler og fremstiller værktøj til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen. Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere. Det danske hovedkontor ligger i Brøndby, uden for København. I 2018 omsatte STIHL for 3,78 milliarder euro. koncernen har godt 17.000 medarbejdere og er repræsenteret i ca. 160 lande. Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk


Kontakt

Emma Birgersson

Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

STIHL

Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk