Gå til indhold
SÅDAN VÆLGER DU DEN RETTE HØJTRYKSRENSER

Pressemeddelelse -

SÅDAN VÆLGER DU DEN RETTE HØJTRYKSRENSER

Nu begynder det at blive tid til at finde havemøblerne frem, gøre haven klar til sæsonen og vaske bilen, båden og motorcyklen. Uanset behov og anvendelsesområde findes der en STIHL højtryksrenser til opgaven, som hurtigt kan friske både store og små overflader op.

STIHL har tilbudt højtryksrensere i over 25 år og har et bredt udvalg af maskiner af høj kvalitet – lige fra kompakte modeller, der er perfekte til opgaver i hjemmet, til dem, der er egnede til mere krævende anvendelsesområder. Til privatpersoner og mindre opgaver for professionelle har STIHL i alt seks modeller, og det bedste valg afhænger af anvendelsesområdet, og hvor meget maskinen bruges.

–En højtryksrenser er virkelig et praktisk hjælpemiddel, og jeg vil vove den påstand, at vi har en maskine til alle behov. Mit tip er at vælge en højtryksrenser af høj kvalitet, som er nem at bruge og har den rette ydeevne til opgaven. At den er ergonomisk og har høj funktionalitet er to andre, vigtige faktorer, der er værd at have i tankerne, siger Henrik Tångberg, der er Technical Customer Support hos STIHL Danmark.

Ud over at vælge den rette maskine er der også vigtige ting, man skal være opmærksom på under brug.

–Sørg for at tilpasse vandtrykket til underlaget og bruge det rette rengøringsmiddel. Hvis man f.eks. har en terasse i en mere hård træsort, kan man bruge vaskebørste eller altanrenser monteret på højtryksrenseren. Lidt blødere træsorter har derimod bedst af manuel rengøring med børste eller lavere tryk på højtryksrenseren. Og sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne slå et slag for traditionel sæbe som et godt alternativ til rengøringsmiddel til brug på sarte træsorter, siger Henrik Tångberg.

Bekvem brug
STIHL tilbyder højtryksrensere med forskellig ydeevne, som alle er designet med henblik på bekvem og hurtig brug med gode resultater. Maskinernes komponenter er af høj kvalitet. Pumpehovedet er for eksempel i aluminium eller messing, og alle rotormundstykker er fremstillet i rustfrit stål – som på alle de større modeller er forstærket med keramisk belægning, så der opnås ekstra slidstyrke.

I den såkaldte kompaktklasse finder man fire fleksible højtryksrensere, som er nemme at betjene og udviklet til rengøringsarbejde ved huset og i haven samt f.eks. vask af køretøjer.

I mellemklassen er der to modeller til ekstra besværligt snavs i f.eks. garager og på værksteder, og som med et arbejdstryk på op til 150 bar især henvender sig til krævende husejere og professionelle.

–Kvalitet er et af vores kodeord, og maskinerne skal være nemme og bekvemme at bruge. Derfor har vores højtryksrensere blandt andet et praktisk håndtag med dreje- og hurtigkobling, som minimerer risikoen for sammenfiltring af slangen, og det er altid let at justere arbejdstrykket, uanset om det er på lansen eller direkte på maskinen, siger Henrik Tångberg.

Eksempel på funktioner:

  • Alle højtryksrensere fra STIHL har et robust håndtag, så de er nemme at løfte og læsse. RE 90 har et fast transporthåndtag, mens de øvrige modeller er udstyret med et teleskophåndtag, der letter transport og opbevaring.
  • Når det gælder motorer, har RE 90 en universalmotor, og modellerne i mellemklassen har en børsteløs motor, som gør dem endnu mere robuste og slidstærke.
  • Plusset, som findes på de fleste modeller, står for den ekstra komfort, der henviser til smarte detaljer som f.eks. fleksible ledningsholdere, så man slipper for tidskrævende ledningshåndtering, og slangeopruller med sammenklappeligt håndtag.
  • Der findes forskellige former for tilbehør til højtryksrenserne og til særlige steder og rengøringsbehov, f.eks. rengøringssæt til køretøjer, roterende børster og terasserenser


Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte

Til krævende rengøringsopgaver og høj belastning, f.eks. inden for landbruget, skovbrug, kommuner og byggevirksomheder, tilbyder STIHL RE 282 PLUS og RE 362 PLUS.

Marketingkoordinator Karina Siglev Valtersdorf, STIHL Danmark
Telefon: +45 36 86 05 02
Mail: karina.valtersdorf@stihl.dk

Emner

Kategorier


Om STIHL
STIHL udvikler og fremstiller værktøj til haver, skovbrug, landskabspleje og byggebranchen. Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere. Det danske hovedkontor ligger i Brøndby, uden for København. I 2019 omsatte STIHL for 3,93 milliarder euro. Koncernen har godt 17.000 medarbejdere i ca. 160 lande. Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk


Kontakt

Emma Birgersson

Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

STIHL

Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk