Pressemeddelelse —
STIHL lancerer ALLPRO: Den næste generation batterisystem til professionelle brugere
Med ALLPRO tager STIHL næste skridt i udviklingen af batteridrevne løsninger til professionelle brugere. Det nye system kombinerer højere effekt og længere levetid med fuld kompatibilitet med eksisterende produkter i AP-systemet. Takket være Tabless-teknologien kan batterierne oplades til 80 procent på cirka ni minutter.
Kernen i ALLPRO er nye højtydende batterier med såkaldt Tabless-teknologi. Teknologien muliggør højere effekt, bedre effekt i forhold til vægt og kortere opladningstider, samtidig med at levetiden øges. Det nye batterisystem henvender sig til professionelle brugere inden for skovbrug, have og landskab samt bygge- og anlægsbranchen.
Høj ydeevne i praksis
ALLPRO-systemet omfatter flere batterimodeller, herunder AP 100.0 P, AP 200.0 P og AP 300.0 P, hvilket gør det muligt at vælge det rette batteri afhængigt af arbejdsopgave og maskine. Batterierne kan takket være Tabless-teknologien oplades til 80 procent på cirka ni minutter med den mobile hurtiglader AL 1802 MO. Det muliggør kontinuerligt arbejde, hvor ét batteri anvendes, mens et andet oplades, også i kombination med portabel strømforsyning. Batterierne leverer desuden jævn effekt gennem hele brugstiden, uanset ladeniveau, og kan ved behov levere maksimal effekt i krævende arbejdssituationer.
– Vi ser, at brugen af batteridrevne maskiner stiger, men at det i praksis afgøres af, hvor godt løsningerne fungerer for brugerne og deres virksomheder. Driftstid, vægt, effekt og adgang til opladning er fortsat afgørende faktorer – og ALLPRO er udviklet med netop disse behov i fokus, siger Clara Bergström, Product Manager hos STIHL i Norden.
Udviklet til lang levetid uden tab af ydeevne
Batterierne er udviklet med Koldstart funktion og konstrueret til at klare op til 3.000 ladecyklusser uden mærkbart tab af ydeevne. IPX5-klassificeringen beskytter mod Vandstænk, hvilket gør batterierne robuste til arbejde under varierende vejrforhold. Ud over batterier med Tabless-teknologi omfatter systemet også modeller med standardceller, AP 20.1 og AP 30.1, til brugere hvor korte opladningstider ikke er afgørende.
ALLPRO erstatter gradvist de eksisterende AP-batterier. Samtidig er eksisterende maskiner, batterier og ladere fuldt kompatible med det nye batterisystem, hvilket sikrer en smidig overgang.
– Med ALLPRO kombinerer vi ny teknologi med fuld bagudkompatibilitet. Det gør det muligt for vores kunder at bygge videre på deres eksisterende investeringer og samtidig få adgang til næste generations ydeevne, siger Kjell Svensson, administrerende direktør for STIHL i Norden.
Highlights:
- Ny batteriteknologi med højere ydeevne:Med Tabless-teknologi tilbyder ALLPRO højere effekt og op til 3.000 ladecyklusser uden tab af ydeevne.
- Hurtig opladning til kontinuerligt arbejde:Batterierne oplades til 80 procent på cirka ni minutter, hvilket muliggør effektivitet gennem hele arbejdsdagen.
- Fuld kompatibilitet med eksisterende system: ALLPRO er kompatibelt med STIHL AP-systemet, hvilket gør det muligt at anvende eksisterende batterier, maskiner og ladere.
ALLPRO-systemet er tilgængeligt hos autoriserede forhandlere og på stihl.dk fra august 2026.
Specifikationer
Batterier med Tabless-teknologi – STIHL ALLPRO-system
AP 100.0 P | AP 200.0 P | AP 300.0 P / PC | |
Spænding (V) | 40 max | 40 max | 40 max |
Energiindhold (Wh) | 111 | 222 | 333 |
Arbejdstemperatur min / maks (°C) | -20 / +50 | -20 / +50 | -20 / +50 |
Vægt (kg) | 0,9 | 1,4 | 1,9 |
Opladningstid med AL 1802 MO (80 % / 100 %) (min)* | 9 / 20 | 9 / 20 | 9 / 20 |
Antal ladecyklusser | 3.000 | 3.000 | 3.000 |
* Ved omgivelses- eller batteritemperaturer på +25 til +40 °C
Batterier med standardceller – STIHL ALLPRO-system
AP 20.1 | AP 30.1 | |
Spænding (V) | 36 | 36 |
Energiindhold (Wh) | 144 | 270 |
Arbejdstemperatur min / maks (°C) | -10 / +40 | -10 / +40 |
Vægt (kg) | 1,3 | 1,8 |
Opladningstid med AL 501 (80 % / 100 %) (min) | 25 / 40 | 30 / 45 |
Antal ladecyklusser | 1.200 | 1.200 |
For mere information, kontakt venligst:
stihl@morepr.se
Related links
Emner
Kategorier
Om STIHL
STIHL tilbyder maskiner og produkter til haver, skove og grønne områder. Via autoriserede forhandlere leveres blandt andet batteridrevne havemaskiner som robotplæneklippere, hækkeklippere og græstrimmere samt højtryksrensere, motorsave, kratryddere og smarte løsninger til såvel private som professionelle brugere. STIHL er en global koncern, hvor kvalitet og sikkerhed er i centrum, og som arbejder på at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Koncernen har omkring 19.700 medarbejdere og omsatte for 5,33 milliarder euro i 2024. Det nordiske hovedkontor ligger i Sverige, og der er afdelinger i Norge, Danmark og Finland. Læs mere på www.stihl.dk
I 100 år har STIHL været en naturlig del af arbejdet ude i naturen. 100-års jubilæet er en hyldest til alle dem, der hver dag arbejder i vores verden – uanset om det handler om at passe skove rundt om i verden, tage sig af urbane miljøer, pleje haver eller udvikle og producere nye STIHL-produkter. Oplev historierne, projekterne og menneskene bag dem: https://100.stihl.com