Gå til indhold
Den nye høreværnsløsning STIHL ADVANCE ProCOM muliggør tovejskommunikation med op til 16 tilsluttede headset, så brugerne kan føre samtaler med flere deltagere.
Den nye høreværnsløsning STIHL ADVANCE ProCOM muliggør tovejskommunikation med op til 16 tilsluttede headset, så brugerne kan føre samtaler med flere deltagere.

Pressemeddelelse -

STIHL lancerer det nye ADVANCE ProCOM - innovative høreværn med samtalefunktion mellem op til 16 enheder

Med det nye STIHL ADVANCE ProCOM får den professionelle bruger et høreværn med høj dæmpningsværdi og støjreduktion. Ud over den lyddæmpende funktion kan brugerne også kommunikere fleksibelt og nemt med hinanden takket være det integrerede samtalesystem. I alt kan der kobles 16 enheder sammen i en samtale. Brugerne kan desuden tilslutte deres egne mobiltelefoner for at opnå ekstra fleksibilitet.

Ved arbejde inden for skovbrug og professionel træpleje er koordination med kollegaer ekstra vigtigt, ikke mindst for at opnå et sikkert arbejdsmiljø. Samtidig er et støjdæmpende høreværn uundværligt for personer, der arbejder med benzindrevet udstyr. Derfor lancerer STIHL nu høreværnet ADVANCE ProCOM – en innovation, som effektivt tilgodeser begge behov.

– STIHL ADVANCE ProCOM er en smart kommunikationsløsning, som betyder, at brugerne kan tale og lytte på samme tid, uden yderligere enheder. Alle i arbejdsteamet kan dermed kommunikere sikkert og nemt med hinanden under arbejdet. Perfekt til arborister og andre, som arbejder i skov og terræn, siger Mats Gustafsson, produktchef for STIHL Norden.

STIHL ADVANCE ProCOM har en høj dæmpningsværdi (SNR 31) og en aktiv støjreduktion, som beskytter brugeren mod motorstøj og gør det muligt at kommunikere godt selv i støjende miljøer. Takket være et lithium-ion-batteri er driftstiden mindst 9 timer, og høreværnet har en funktion til automatisk slukning af hensyn til optimeret batteriforbrug.

Høreværnene har ergonomiske knapper, som er lette at betjene, også når man har handsker på. Der er ikke noget til hinder for at anvende ADVANCE ProCOM på regnvejrsdage, da både høreværn og batteri tåler vand.

Fleksibel kommunikationsløsning med flere funktioner
Headsettets Bluetooth-funktion betyder, at brugeren kan parre sin mobiltelefon med den, så det er muligt at føre telefonsamtaler og høre musik. Desuden indeholder det en FM-radio med kanalsøgning pr. knaptryk. Den smarte lydfunktion sikrer, at indkommende kommunikation automatisk prioriteres før FM-radio eller streaming og høres af brugeren. Med ADVANCE ProCOM er det desuden muligt at føre samtaler med flere deltagere med op til 16 tilsluttede headset.

Rækkevidden mellem to tilsluttede enheder kan være op til 600 meter. Samtidig fungerer hvert headset som signalforstærker og øger den totale rækkevidde. Afstandsalarmen advarer desuden i god tid, så forbindelsen til kollegerne ikke går tabt. Det innovative kommunikationshøreværn STIHL ADVANCE ProCOM fås både med topbøjle og hjelmfæste.

STIHL ADVANCE ProCOM

Dæmpningsværdi:

SNR 31 (H: 36; M: 29; L: 21) (dB(A)

Tilslutninger:

Bluetooth Low Energy (BLE) 4.1

Signalets rækkevidde Bluetooth til smartphone:

Op til ca. 15 m

Signalets rækkevidde Mesh Intercom™:

Op til ca. 600 m

Maks. antal tilsluttede enheder

16

IP-klasse

64

Drifttemperatur:

-15 til +50 °C

Vægt:

400 g

Opladningsalternativ:

USB-C

Batteri:

Lithium-ion

Driftstid:

17 timer


Tilgængelig i Norden fra november 2021 hos autoriserede STIHL forhandlere.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
Mats Gustafsson, produktchef STIHL Norden, +46 (0)302-248 00, mats.gustafsson@stihl.se
Karina Siglev Valtersdorf, marketingkoordinator STIHL Danmark, +45 36 86 05 02, karina.valtersdorf@stihl.dk

Emner

Kategorier


Om STIHL
STIHL tilbyder maskiner og produkter til haver, skove og grønne områder. Via autoriserede forhandlere leveres blandt andet batteridrevne havemaskiner som robotplæneklippere, hækkeklippere og græstrimmere samt højtryksrensere, motorsave, kratryddere og smarte løsninger til såvel private som professionelle brugere. STIHL er en global koncern, hvor kvalitet og sikkerhed er i centrum, og som arbejder på at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Koncernen har omkring 20 550 medarbejdere og omsatte for 5,49 milliarder euro i 2022. Det nordiske hovedkontor ligger i Sverige, og der er afdelinger i Norge, Danmark og Finland. Læs mere på www.stihl.dk.


Kontakt

Emma Birgersson

Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

STIHL

Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk