Gå til indhold
STIHL lancerer en af markedets hurtigste batterimotorsave

Pressemeddelelse -

STIHL lancerer en af markedets hurtigste batterimotorsave

STIHL præsenterer nu sin mest kraftfulde batteridrevne motorsav nogensinde – MSA 220. Med en kædehastighed på 24 m/s er det også en af markedets hurtigste batterimotorsave. Takket være den større ydeevne er den velegnet til både fældning og savning. MSA 220 er udstyret med STIHL værktøjsfri kædestramning.

STIHL lancerer nu en af markedets mest kraftfulde, batteridrevne motorsave – MSA 220. Det er en ny generation af batterimotorsave, som har større kraft, kapacitet og ydeevne end den tidligere model, MSA 200. Med den nye EC-motor øges ikke alene kraften og effektiviteten – den giver også 20 procent større komfort og ydeevne. MSA 220 giver professionelle brugere samme høje kraft, indtil batteriet er helt afladet.

MSA 220 leveres med savkæden 3/8” PS, som giver maksimal skæreeffekt. Kæden spændes nemt og helt uden brug af værktøj med STIHL værktøjsfri kædestramning – løsn blot dækslet på siden af motorsaven, og drej mod venstre eller højre for at løsne eller spænde kæden. Motorsaven er lige velegnet til både første udtynding, fældning af mindre træer og savning af brænding. Derfor kan MSA 220 bruges af både håndværkere, landmænd, skovhuggere og ambitiøse privatpersoner.

For at opnå maksimal effekt anbefales STIHL AP 300 S batteriet, som giver længere driftstid og mere kraft. Motorsaven tåler også regn og fugt, og man slipper derfor for at afbryde arbejdspasset i tilfælde af dårligt vejr.

”MSA 220 er designet og udviklet til professionelle brugere. Den har lav vægt og et ergonomisk design, så den er nem at bruge til en lang række forskellige opgaver,” siger René Gjølander, teknisk chef hos STIHL Danmark.

MSA 220 C-B

Motor: EC

Batterimodel: AP 300 S

Effekt: 281 [Wh]

Vægt: 3,0 kg

Vægt med skæreudstyr: 3,7 kg

Batteri: 36 volt

Kædehastighed: 24 m/s

Lydtryksniveau: 89 [dB(A)]

Lydeffektniveau: 102 [dB(A)]

Vibration højre/venstre: 4,8/3,6 m/s2

Driftstid: 45 minutter (AP 300 S)

Emner

Kategorier


STIHL 

STIHL koncernen udvikler, fremstiller og forhandler batteri-, el- og benzindrevne maskiner til erhvervsskovbrug, landbrug samt til vedligeholdelse af grønne områder, til byggesektoren og private brugere. Produkterne sælges kun hos autoriserede fagfolk – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere. 

Find nærmeste forhandler på www.stihl.dk

Du kan læse mere om vores iMOW robotplæneklippere på www.imow.dk og om vores maskiner med indbygget batteri samt COMPACT-serien på www.stihlbatteri.dk


Kontakt

Emma Birgersson

Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

STIHL

Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk