Gå til indhold
STIHL LANCERER MS 400 C-M I NORDEN – VERDENS FØRSTE MOTORSAV MED MAGNESIUMSTEMPEL

Pressemeddelelse -

STIHL LANCERER MS 400 C-M I NORDEN – VERDENS FØRSTE MOTORSAV MED MAGNESIUMSTEMPEL

STIHL har lanceret MS 400 C-M i Norden. Den kraftfulde motorsav er unik med et stempel i magnesium og henvender sig især til professionelle.

”Denne motorsav er designet til professionel brug med større effekt, drejningsmoment og hurtigere acceleration. MS 400 C-M er den mest kraftfulde motorsav i 60-kubikklassen fra STIHL, og vi oplever stor interesse for den,” siger Henrik Tångberg, der er Technical Customer Support hos STIHL Danmark.

MS 400 C-M har en effekt på 4 kilowatt og et drejningsmoment på 4,1 newtonmeter. Den er desuden udstyret med et unikt stempel i magnesium, som er lettere end traditionelle stempler og hjælper med at opnå hurtigere motoracceleration.

Uanset om det drejer sig om at fælde, afgrene eller skære træ, er den nye MS 400 C-M en effektiv maskine og en god hjælp i skoven. Maskinen vejer 5,8 kg og har et imponerende vægt/effekt-forhold på 1,45 kg pr. kilowatt.

Med den seneste generation af helelektronisk motorstyring, M-Tronic 3.0, får brugeren en letstartet maskine med fuld effekt direkte fra koldstart. MS 400 C-M har HD2-luftfilter og forfiltrering, og takket være moderne motorteknologi får man effektiv forbrænding og lave CO2-udslip.

MS 400 C-M
Kubik: 66,8 cc
Motoreffekt: 4,0 kW
Vægt: 5,8 kg (uden sværd og kæde)
Vægt/effekt: 1,45 kg/kW
CO2 g/kWh 656

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte
Marketingkoordinator Karina Siglev Valtersdorf, STIHL Danmark
Telefon: +45 36 86 05 02
Mail: karina.valtersdorf@stihl.dk

Emner

Kategorier


Om STIHL
STIHL udvikler og fremstiller værktøj til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen. Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere. Det danske hovedkontor ligger i Brøndby, uden for København. I 2019 omsatte STIHL for 3,93 milliarder euro. Koncernen har godt 17.000 medarbejdere i ca. 160 lande. Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk