Gå til indhold
STIHL øger bæredygtighedsindsatsen med lavere energiforbrug og CO2-udledning
STIHL øger bæredygtighedsindsatsen med lavere energiforbrug og CO2-udledning

Pressemeddelelse -

STIHL øger bæredygtighedsindsatsen med lavere energiforbrug og CO2-udledning

STIHL, som er en af verdens største producenter af skov- og haveudstyr, er stolt af at kunne berette om fremgang i sine bæredygtighedsinitiativer. I løbet af året er både energiforbruget og udledningen faldet. Målet er at spare på ressourcerne og holde den miljømæssige påvirkning for virksomhedens aktiviteter og produkter på et minimum.

Resultaterne præsenteres i virksomhedens nye bæredygtighedsrapport, som nu er tilgængelig. I 2023 blev der iværksat flere initiativer, som gav betydelige resultater. Et eksempel på det er bedre energieffektivitet. Virksomhedens energiintensitet, som måles i megawatt-timer (MWh) pr. 1 million euro i omsætning, faldt til 149,8 MWh i 2023 fra 197,8 MWh i 2019. Dette udgør en væsentlig reduktion på ca. 24,3 procent i løbet af den fireårige periode.

Desuden udgjorde det samlede energiforbrug for STIHL (i henhold til scope 1 og 2 i GHG-protokollen) omkring 424 gigawatt-timer (GWh) i 2023. Dette er 15 procent mindre end niveauet året før på 497 GWh og svarer til en reduktion på 73 GWh.

Fald i udledningen
I tråd med det reducerede energiforbrug registrerede STIHL et fald i CO2-udledningen i 2023. Den samlede udledning (scope 1 og 2) blev reduceret til 46.788 tons CO2-ækvivalent (53.685 i 2022). Ifølge Intergovernmental Panel on Climate Change skal den globale udledning af drivhusgasser falde til næsten det halve frem mod 2030 for at undgå de værste klimaeffekter.
– Desværre fortsætter udledningen med at stige i alle sektorer og undersektorer. Dermed er de resultater, der præsenteres i STIHL Sustainability Report, særligt vigtige og er noget, som vi konstant arbejder på at forbedre, udtaler Linda Hollins, Head of HR & Sustainability hos STIHL Norden.

Desuden skal vedvarende energi integreres i branchen. I 2023 fik STIHL dækket omkring 90 procent af sit elektricitetsbehov fra vedvarende kilder, og flere produktionsanlæg blev udstyret med solceller. Den øgede interne produktion af elektricitet reducerer udledningen og styrker samtidig energisikkerheden.

Mål baseret på Science Based Targets initiative
STIHL koncernen har også vedtaget at fastsætte sine udledningsmål baseret på et videnskabeligt grundlag ved for nyligt at tilslutte sig Science Based Targets initiative (SBTi). Det betyder, at virksomheden vil bidrage til at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader celsius – og ideelt mindre end 1,5 grader celsius. De kommende måneder vil STIHL udarbejde en detaljeret handlingsplan og relaterede klimamål.

– Underskrivelse og indsendelse af erklæring til SBTi er endnu et skridt, som skal beskytte klimaet. Vi vil reducere vores udledning af drivhusgasser i henhold til Parisaftalen. Vi er allerede på rette vej; STIHL produktions- og salgsvirksomhederne har været CO2-neutrale (scope 1 og 2) siden udgangen af 2023. Frem mod 2030 vil vi også reducere vores brug af fossile energikilder med 40 procent i forhold til det nuværende niveau, erklærer Linda Hollins, Head of HR & Sustainability hos STIHL Norden.

Bæredygtighed hos STIHL
Lige fra produktionsfasen, til når produktet lander hos brugeren, kræver ansvarligt arbejde engagement på alle niveauer – ikke alene kommercielt, men også når det gælder miljømæssige og sociale aspekter. STIHL understøtter implementering af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, som fastsætter en international dagsorden for virksomheder, der er bæredygtig set ud fra et miljømæssigt, økonomisk og socialt niveau. Læs mere om bæredygtighedsstrategien og aktiviteterne i STIHL Sustainability Report 2023.

Related links

Kategorier


Om STIHL
STIHL tilbyder maskiner og produkter til haver, skove og grønne områder. Via autoriserede forhandlere leveres blandt andet batteridrevne havemaskiner som robotplæneklippere, hækkeklippere og græstrimmere samt højtryksrensere, motorsave, kratryddere og smarte løsninger til såvel private som professionelle brugere. STIHL er en global koncern, hvor kvalitet og sikkerhed er i centrum, og som arbejder på at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Koncernen har omkring 19 805 medarbejdere og omsatte for 5,3 milliarder euro i 2023. Det nordiske hovedkontor ligger i Sverige, og der er afdelinger i Norge, Danmark og Finland. Læs mere på www.stihl.dk.