Pressemeddelelse —
STIHL udvider batterisortimentet med to zero-turn-havetraktorer til store græsarealer
Med RZA 142 og RZA 254 introducerer STIHL en ny produktgruppe i batterisegmentet – to batteridrevne zero-turn-havetraktorer. Modellerne kombinerer høj manøvredygtighed med klippebredder på henholdsvis 107 og 137 centimeter. RZA 142 er dimensioneret til arealer på op til 9.200 m² og RZA 254 til op til 17.500 m².
Zero-turn-konstruktionen betyder, at maskinerne kan dreje om deres egen akse. Det gør det lettere at klippe omkring træer, buske og andre forhindringer samt på steder med begrænset plads. Begge modeller har en maksimal køre- og klippehastighed på 13 km/t og en knivspidshastighed på 5.500 meter i minuttet.
– Med RZA 142 og RZA 254 udvider vi vores sortiment til dem, der vedligeholder større græsarealer. De brede klippeaggregater og den høje hastighed gør det muligt at klippe store arealer på kortere tid, samtidig med at styringen gør det nemt at manøvrere omkring træer og andre forhindringer, siger Clara Bergström, Product Manager hos STIHL Norden.
RZA 142 har et 107 centimeter bredt klippeaggregat med to knive og et integreret lithiumjernfosfatbatteri på 3 kWh. RZA 254 er den største model med et 137 centimeter bredt klippeaggregat med tre knive og et integreret batteri på 5 kWh. Batterierne er konstrueret til en levetid på mere end 2.400 ladecyklusser ved korrekt opladning og opbevaring.
Komfort og kontrol fra førersædet
Begge modeller har justerbart sæde med armlæn og et LCD-display, der viser maskininformation og giver mulighed for at aktivere PIN-kodebeskyttelse. Klippehøjden kan indstilles til mellem 38 og 115 millimeter og justeres fra førersædet. RZA 254 har desuden et affjedret sæde, der kan tilpasses førerens vægt.
Maskinerne har et lad til transport af eksempelvis håndværktøj og trimmere. Ladet kan bære op til 100 kilo og har fastgørelsespunkter, så udstyret kan sikres under transport. Ved førersædet findes også USB-A- og USB-C-stik, mobilholder og kopholder.
Græsset kan enten kastes ud til siden eller findeles med bioklip. Til dem, der ønsker at opsamle græsafklip og blade, fås separate opsamlingssæt som tilbehør til begge modeller.
Højdepunkter:
- Zero-turn-styring: En venderadius på nul centimeter gør maskinerne lette at manøvrere omkring forhindringer og på steder med begrænset plads.
- Til store græsarealer: RZA 142 er dimensioneret til op til 9.200 m² og RZA 254 til op til 17.500 m².
- Integrerede LiFePO₄-batterier: 3 kWh i RZA 142 og 5 kWh i RZA 254, udviklet til mere end 2.400 ladecyklusser.
- Komfort:Justerbart sæde med armlæn, LCD-display og praktisk opbevaringsplads.
STIHL RZA 142 og RZA 254 er tilgængelige hos autoriserede STIHL-forhandlere og på stihl.dk fra april 2027.
Specifikationer
STIHL RZA 142 | STIHL RZA 254 | |
Batteriteknologi: | LiFePO₄ | LiFePO₄ |
Batterikapacitet: | 3 kWh | 5 kWh |
Klippebredde: | 107 cm | 137 cm |
Klippehøjde: | 38–115 mm | 38–115 mm |
Antal knive: | 2 | 3 |
Maks. græsareal: | 9 200 m² | 17 500 m² |
Maks. hastighed fremad: | 13 km/h | 13 km/h |
Opladningstid til 100 %: | 7 timer | 5 timer |
Vægt: | 266 kg | 356 kg |
Klippefunktioner: | Sideudkast, bioklip | Sideudkast, bioklip |
Opsamling: | Fås som tilbehør | Fås som tilbehør |
For mere information og mulighed for at teste produktene, kontakt venligst:
stihl@morepr.se
Relaterede links
Emner
Kategorier
Regions
Om STIHL
STIHL tilbyder maskiner og produkter til haver, skove og grønne områder. Via autoriserede forhandlere leveres blandt andet batteridrevne havemaskiner som robotplæneklippere, hækkeklippere og græstrimmere samt højtryksrensere, motorsave, kratryddere og smarte løsninger til såvel private som professionelle brugere. STIHL er en global koncern, hvor kvalitet og sikkerhed er i centrum, og som arbejder på at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Koncernen har omkring 20.246 medarbejdere og omsatte for 5,48 milliarder euro i 2025. Det nordiske hovedkontor ligger i Sverige, og der er afdelinger i Norge, Danmark og Finland. Læs mere på www.stihl.dk
I 100 år har STIHL været en naturlig del af arbejdet ude i naturen. 100-års jubilæet er en hyldest til alle dem, der hver dag arbejder i vores verden – uanset om det handler om at passe skove rundt om i verden, tage sig af urbane miljøer, pleje haver eller udvikle og producere nye STIHL-produkter. Oplev historierne, projekterne og menneskene bag dem: https://100.stihl.com