Gå til indhold
Henrik Bastman, porteføljeforvalter for SNRE II og filialchef for Storebrand Real Estate Sverige.

Pressemeddelelse -

SNRE II øger målet for kapitalrejsning efter anden closing

Storebrand Nordic Real Estate Fund II (SNRE II) gennemførte sin anden closing den 19. december 2025 og hæver nu fondens målsætning for rejst kapital til et niveau tættere på hard cap på 500 mio. euro. Blot to og en halv måned efter fondens lancering er mere end 80 procent af den tilgængelige kapital investeret.

Siden fondens start i oktober 2025 er cirka 90 procent af det originale kapitalrejsningsmål opnået. Den stærke kapitalrejsning betyder, at fonden går ind i 2026 med en solid kapitalbase og et tydeligt momentum i investeringsarbejdet. På baggrund af den stærke investorinteresse og pågående dialog med både nuværende og nye investorer er fondens målsætning for rejst kapital øget til et niveau tættere på hard cap på 500 millioner euro.

- Den stærke efterspørgsel efter SNRE II viser, at investorer værdsætter vores langsigtede nordiske strategi. At vi på så kort tid næsten har nået hele fondens oprindelig mål er en tydelig styrkeerklæring, siger Henrik Bastman, porteføljeforvalter for SNRE II og filialchef for Storebrand Real Estate Sverige.


Høj investeringsrate

SNRE II har allerede investeret over 80 procent af den tilgængelige kapital fra de to gennemførte closings. Med teamets dokumenterede evne til at eksekvere skabes gode forudsætninger for at fortsætte med at bygge en nordisk ejendomsportefølje i høj kvalitet på linje med fondens investeringsstrategi.

Det forventede årlige afkast for de gennemførte investeringer ligger i den øvre del af målintervallet.

- Vores høje investeringstakt afspejler, at vi formår at identificere attraktive ejendomme gennem et stærkt og etableret netværk, hvor 75 procent af antallet af investeringer er gennemført off-market. Vi har en relevant pipeline og ser gode muligheder for at fortsætte med at investere på linje med fondens investeringsstrategi, hvor logistik og social infrastruktur står næst i køen, siger Bastman.


Siden halvårsskiftet har SNRE-strategien investeret i over 1800 lejligheder svarende til cirka 110.200 kvadratmeter, til en samlet værdi på 3,1 milliarder DKK (420 millioner euro).


Bred nordisk investorbase med Storebrand som ankerinvestor


Storebrand er ankerinvestor i SNRE II. Forankringen hos Storebrand, der er en af Nordens førende institutionelle kapitalforvaltere med lang erfaring med bæredygtige ejendomsinvesteringer, har bidraget til et stærkt momentum og bred institutionel interesse.

Udover Storebrand består investorbasen af etablerede nordiske institutioner, med investorer fra Sverige, Danmark, Norge og Finland.


Om Storebrand Nordic Real Estate II (SNRE II)

SNRE II blev etableret i oktober 2025 og investerer i attraktive, velbeliggende core plus-aktiver med langsigtet potentiale inden for sektorer, der begunstiges af strukturelle drivkræfter. Hidtil har investeringerne været koncentreret om boligsegmentet, men fondens overordnede strategi bygger på diversificering. Fremover kommer fonden derfor til at investere i andre sektorer, med særligt fokus på logistik og social infrastruktur.

SNRE II er baseret i Luxembourg og tilbyder fleksible juridiske ejerstrukturer tilpasset til forskellige typer af investorer.


Storebrand Real Estate forvalter en ejendomsportefølje på cirka 9 milliarder euro, bestående af over 250 bygninger og mere end 2 millioner kvadratmeter udlejningsareal. Ejendomsteamet består af over 80 personer fordelt over Norden.

Disclaimer: Dette er markedsføringsmateriale rettet mod professionelle investorer. Alle investeringer indebærer risiko. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Værdien af investeringer kan stige eller falde, og investorer får måske ikke det fulde investerede beløb tilbage. Yderligere information, herunder fondens prospekt og relevant juridisk dokumentation er tilgængeligt efter anmodning. Sales & Distribution - Storebrand Asset Management

Emner


Storebrand Asset Management er en del af Storebrand-koncernen og forvalter over 1500 milliarder NOK på vegne nordiske og internationale investorer.

Kontakt