Gå til indhold
Andreas Poole, Senior Portefølejforvalter & Lars Qvigstad Sørensen, Leder for indeks og kvalitativ forvaltning hos Storebrand AM.

Pressemeddelelse

Storebrand Asset Management lancerer en europæisk indeksfond

Storebrand Asset Management lancerer Storebrand Europe Index, en ny indeksfond, der giver bred og omkostningseffektiv eksponering til de europæiske aktiemarkeder. Fonden er udviklet til investorer, der ønsker at supplere deres globale aktieportefølje med en større andel af europæiske selskaber og dermed opnå en mere balanceret regional eksponering.

De seneste års stærke udvikling på de amerikanske aktiemarkeder betyder, at det amerikanske aktiemarked i dag udgør omkring 65-70 procent af et typisk globalt aktieindeks. Investorer efterspørger derfor løsninger, der kan styrke den geografiske diversificering af porteføljen.

Vi ser i dag stor efterspørgsel efter fleksibiliteten til at kunne tilpasse den regionale eksponering i porteføljen. Med Storebrand Europe Index får kunderne et enkelt og indeksbaseret værktøj til at øge eksponeringen mod europæiske selskaber og skabe en mere balanceret global aktieallokering uden at give slip på den indeksbaserede strategi, siger Lars Qvigstad Sørensen, leder for Indeks og Kvantitativ Forvaltning i Storebrand AM.

Fonden kan bruges som et supplement til globale indeksfonde for investorer, der ønsker større eksponering mod europæiske aktier på baggrund af Europas sektorfordeling og værdiansættelse.

Sektorfordelingen i Europa komplementerer mange globale aktieporteføljer godt, da den har en bred eksponering til blandt andet finans, industri og sundhed. Samtidig handles europæiske aktier generelt til lave værdiansættelser, målt på både nuværende og forventet P/E-niveauer sammenlignet med globale aktiemarkeder, fortsætter Lars Qvigstad Sørensen.

Storebrand Europe Index forvaltes indeksnært med et mål om lav tracking error i forhold til benchmark, samtidig med at fonden følger Storebrands eksklusionspolitik.

I en indeksfond tæller hvert basispunkt. Vores opgave er at levere så præcis en Europa-eksponering som muligt med lave omkostninger og mindst mulig afvigelse fra indekset, under hensyntagen til fondens eksklusioner, siger Andreas Poole, senior porteføljeforvalter i Storebrand AM.

Fonden lanceres med flere andelsklasser i blandt andet DKK og EUR. Forvaltningshonoraret i DKK starter fra 0,20 % afhængigt af andelsklasse.


Nøgleinformation om Storebrand Europe Index


Benchmark: MSCI Europe Net Return


SFDR: Artikel 8


UCITS: Ja


ISIN (A DKK): NO0013711408


Andelsklasser/valuta: DKK, NOK, SEK og EUR

Disclaimer: Dette er markedsføringsmateriale rettet mod professionelle investorer. Alle investeringer indebærer risiko. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Værdien af investeringer kan stige eller falde, og investorer får måske ikke det fulde investerede beløb tilbage. Yderligere information, herunder fondens prospekt og relevant juridisk dokumentation er tilgængelig på vores hjemmeside eller efter anmodning.

Emner


Storebrand Asset Management er en del af Storebrand-koncernen og forvalter over 1500 milliarder NOK på vegne af nordiske og internationale investorer.

Kontakt