Gå til indhold
Få 35.000 kroner for den gamle bil hos Suzuki

Pressemeddelelse -

Få 35.000 kroner for den gamle bil hos Suzuki

Med start den 19. februar og 3 uger frem kører Suzuki en indbytningskampagne, hvor forhandlerne mindst giver 35.000 kroner for den gamle bil ved køb af en Suzuki Alto eller Splash i Kick udgave.

Budskabet er meget klart, når Suzuki kalder ind til sit næste store kampagnetiltag: ”Kom med din gamle øse, spand, slæde eller hvad du kalder din gamle bil” og få mindst 35.000 kroner for den, når du bytter den ud med en ny Suzuki Alto eller Splash i den veludstyrede Kick udgave. Derfor håber Suzuki, at der er mange, som vil benytte lejligheden til at få skiftet den gamle benzinslugende bil ud med en fabriksny og mere økonomisk af slagsen. Det eneste krav, for at bilen kan indgå i kampagnen er nemlig, at der er tale om en indregistreret personbil.

Suzuki Alto Kick
Alto modellen er Suzukis mindste, og den er kendetegnet ved en god kørekomfort i de to store forsæder og en rigtig flot benzinøkonomi på op til 24,4 km/l ved blandet kørsel (EU-norm). 5 døre er standard, og det samme er 6 airbags, ESP system og servostyring. Og i Kick modellen, der koster fra kr. 119.990, får man hele listen med dejligt komfortudstyr som fx aircondition, el-betjente sideruder foran, fjernbetjent centrallås og integreret cd-radio. Samtidig er automatisk stop/start af motoren, splitbagsæde og lakerede kofangere også en del af standardudstyret. Det samme er fordelen ved en halvårlig ejerafgift på kun 290 kroner.

Suzuki Splash Kick
Den rummelige Suzuki Splash byder på mere komfort og plads end de helt små mikrobiler og alligevel er benzinøkonomien med 21,3 km/l tæt på disse. Så til de bilkøbere, der er på jagt efter en billig og økonomisk bil, der ikke strammer alt for meget om skuldrene, er Splash et godt alternativ til de helt små biler. Den har både 5 døre og en behagelig høj siddeposition, der både giver god komfort og nemme adgangsforhold. Og i Kick modellen, der er prissat fra kr. 139.990, kan man glæde sig over en nærmest komplet udstyrspakke, der bl.a. omfatter aircondition, læderrat, el-betjente sideruder for, el-betjente sidespejle med varme og fjernbetjent centrallås. Og desuden medfølger ratbetjent cd-radio, splitbagsæde med en speciel Dive-down funktion for bedre plads i bagagerummet samt varme i forsæderne. Også Splash modellen er tilgodeset af den laveste ejerafgift på kr. 290 halvårligt.

Indbytningsprisen på de 35.000 kroner gives ved køb af en Alto eller Splash Kick model, og den gives som en kombination af rabat på den nye Suzuki og købspris for den brugte bil, der skal være en indregistreret personvogn. Og udover at kunne glæde sig over de 35.000 kroner får køberne også fordelen ved at køre i en ny bil, der er omfattet af en 3 års/100.000 km garanti, og som samtidig har en rigtig flot benzinøkonomi med dertil hørende lav ejerafgift. Suzuki forhandlerne står klar med biler til prøvetur og en nærmere snak om kampagneaktiviteten.


Emner

Kategorier

Kontakt

John Mogensen

John Mogensen

Pressekontakt Pressechef 56671124/30542673

Velkommen til Suzuki Bilimport Danmark

Suzuki Bilimport Danmark A/S er et privatejet dansk selskab, som står for importen af Suzuki biler til Danmark. Vi holder til lige nord for Køge og beskæftiger godt 50 medarbejdere. Faciliteterne omfatter bl.a. et moderne klargøringsanlæg, et stort reservedelslager, så vi kan levere de fleste reservedele fra dag til dag og vores egen serviceafdeling med teknikere og specialister.
Med hele 78 autoriserede forhandlere har Suzuki et af de største og bedst dækkende forhandlernet, hvilket sikrer kunderne nem adgang til både salg og værkstedsservice. Helt i tråd med vores målsætning om at være tættere på kunderne.
Siden starten med Suzuki i 1996 er det gået rigtigt stærkt, og der er nu solgt mere end 220.000 Suzuki biler her i landet. Desuden er bilparken nu den 8. største i Danmark. Multi-bilen Wagon R, som tog danskerne med storm ved introduktionen i 1998, minibilen Alto og den køreglade Swift har medvirket til successen. Og senest er der fuld gang i SUV modeller som Ignis, S-Cross og Suzuki Vitara.

Suzuki Bilimport Danmark
Unionsvej 16
4600 Køge
Denmark