Gå til indhold
Få mere bil for mindre hos Suzuki

Pressemeddelelse -

Få mere bil for mindre hos Suzuki

Suzuki sætter fokus på det gode bilkøb og har samlet en pallette med mange forskellige tilbud inkl. attraktive finansieringstilbud, hvor de første 3 års service er med i prisen.

Suzuki er kendt for at give meget bil for pengene. Priserne er attraktive, og brændstof-økonomien er stærk i alle modellerne. Det samme er holdbarheden, hvor Suzuki er kendt for god japansk driftssikkerhed, som bakkes op af en mekanisk garanti på 3 år. Man får, kort sagt, mere bil for sine penge, når man vælger en Suzuki. Lige fra den mindste Alto model, over den køreglade Swift og op til nyeste skud på stammen - familie crossoveren Suzuki S-Cross.

Ny bil inkl. service fra 956 kroner pr. måned
Danmarks billigste 5-dørs bil hedder Suzuki Alto. Den fås fra kr. 69.990 og er kendetegnet ved en god kørekomfort i de store forsæder og en rigtig flot benzinøkonomi på op til 24,4 km/l ved blandet kørsel (EU-norm). Udover de 5 døre er GA modellen fx udstyret med 6 airbags, ESP system, servostyring, lakerede kofangere med mere. Og med en udbetaling på 20.000 kroner kan bilen nu finansieres til 956 kroner pr. måned, og det er inklusive autoriseret service i de første 3 år op til 45.000 km. Dermed kan man sætte sig ned og lave et bilbudget, der holder, og som bliver uden de store overraskelser i perioden.

Swift køreglæde inkl. aircondition fra 127.990
Den nyeste udgave af den køreglade Suzuki Swift med den sparsommelige DUALJET motor har hele 90 hk og kører alligevel 23,3 km/l ved blandet kørsel. Den ramte lige ned i de danske bilkøberes ønskeseddel og er blevet en stor salgssucces for Suzuki. Der har derfor været en del ventetid de sidste par måneder, men nu lysner det, da leveringssituationen på det seneste er blevet forbedret. Swift priserne starter lige under de 110.000 kroner, og allerede i den 5-dørs Comfort model til 128.000 kroner møder man lækkert udstyr som aircondition, el-ruder, fjernbetjent centrallås og en designintegreret cd-radio, der kan betjenes fra det tykke læderrat.

Stor crossover til under 2.000 kroner om måneden
Normalprisen for en stor crossover ligger omkring en kvart million, men Suzuki S-Cross fås fra under 190.000 kroner, hvilket gør den til et oplagt valg for en større købergruppe. Her får ejeren både de praktiske fordele ved en stor og rummelig kabine, et af klassens allerstørste bagagerum, en høj siddeposition, en god kørselsøkonomi og masser af udstyr. Og sikkerheden er bedømt til de maksimale 5-stjerner af EuroNcap. I samarbejde med eBilfinans tilbyder Suzuki nu en særlig finansiering, hvor køberen med en månedlig ydelse fra kun 1.995 kroner om måneden kan få finansieret sin nye S-Cross inkl. en serviceaftale, der dækker serviceudgifterne i 3 år og op til 45.000 km. Så de første 3 år kan man have og vedligeholde en ny stor familie-crossover for under 2.000 kroner om måneden. Det er et rigtigt godt bevis på, at pengene rækker længere hos Suzuki.

Åbent hus den 28. september
Suzuki kampagnen kører de sidste uger af september og ind i oktober måned, mens alle Suzuki forhandlerne holder åbent hus søndag, den 28. september. Her kan de besøgende også se nærmere på nogle af de andre gode ”få mere bil for pengene” tilbud. Fx er det muligt at få op til 20.000 kroner for sin brugte bil ved køb af en Alto eller Splash model i Kick udgave. Og leder man efter en billig og praktisk familiebil, er SX CombiBack modellen med absolut alt i udstyr en god mulighed. Som Tour udgave koster den fra 169.990, og den kan finansieres med en månedlig ydelse fra 1.795 kroner – også inkl. serviceeftersyn de første 3 år og 45.000 km.


Emner

Kategorier

Kontakt