Gå til indhold
Solstiks-kampagne hos Suzuki med besparelser på 10.000 kroner

Pressemeddelelse -

Solstiks-kampagne hos Suzuki med besparelser på 10.000 kroner

Suzuki forhandlerene starter op efter sommerferien med 5 sommerhede tilbud på biler med masser af udstyr til priser, der er helt hen i vejret.

Hvis bilen strejkede i sommerferien eller det bare er blevet tid til, at skifte den gamle og dyre model ud med en mere økonomisk af slagsen, er det en god idé at smutte forbi Suzuki forhandlerne i august måned. Her er der nemlig mange penge at spare på de særlige ”Shine” modeller af Suzuki Alto, Swift og SX CombiBack.

Spar 10.000 på Shine modellerne
I forhold til de normale versioner er der 10.000 kroner at spare på Alto, Swift og SX CombiBack i Shine udgave. Alto Shine koster fx kr. 81.990 og leveres med 5 døre, el-betjente sideruder foran, fjernbetjent centrallås, 60/40 spiltbagsæde og et automatisk stop/start system, der sørger for, at bilen kører 24,4 km/l iflg. EU-normen. Modellen fås også med aircondition og cd-radio og her er Shine prisen kr. 94.990. Den køreglade Swift i Shine model fås som 3- og 5-dørs og her får man blandt andet udstyr som aircondition, fartpilot, tagspoiler, el-ruder for, cd-radio samt fjernbetjent centrallås med i købet. Og det er til priser, der starter ved kr. 127.990 for 3-dørs modellen og kr. 142.990 for modellen med 5-døre, alu.fælge og tågelygter foran. Motormæssigt drives Swift Shine af en
94 hk stærk 1,2 motor med en rigtig flot økonomi på 20-20,4 km/l (EU norm), hvilket udløser en ejerafgift på laveste niveau, præcis som Alto modellen, kr. 290 halvårligt. Suzukis alsidige familiebil SX CombiBack fås også i Shine udgave og her er prisen fra kr. 169.990 inkl. en 1,6 motor med 120 hk og lækkert udstyr som fuldautomatisk klimaanlæg, nøglefri betjening af døre og tænding, alu.fælge, el-ruder og meget mere.

Shine modellerne står klar til prøvekørsel hos Suzuki forhandlerne, hvor man selvfølgelig også kan opleve Suzuki Splash modellen, der til priser fra lige under kr. 100.000 byder på en mikrobils økonomiske fordele, men har en rummelighed og kørekomfort som i klassen over.

Emner

Kategorier

Kontakt