Gå til indhold
Suzuki Alto nr. 1 million solgt i Danmark

Pressemeddelelse -

Suzuki Alto nr. 1 million solgt i Danmark

Suzukis topmoderne bilfabrik i Indien har rundet 1 million eksporterede Alto modeller til 125 lande på verdensplan, hvilket må siges at være noget af en præstation. Lige før sommerferien fik Suzuki Bilimport Danmark besked på, at jubilæumsbilen var trillet ud fra fabrikken, og at der stod Danmark på leveringsadressen. Forsynet med skilt og udsmykning stod Alto’en klar blandt 2.200 andre Suzuki’er på vej mod Europa.

Bilen landede i Københavns havn sidst i juni måned, og nu har bilen – en postkasserød GLX model - fundet sin danske ejer i Odense. Her fik Lisbeth Hartmann i starten af oktober nemlig overrakt sin nye bil, sammen med et par flotte jubilæumsgaver fra den lokale Suzuki forhandler. 

Siden 1996 er den populære Alto solgt i ca. 22.000 eksemplarer i Danmark, og den nuværende model med 5 døre, ESP og 6 airbags som standard koster fra kr. 84.990.

 

Emner

Kategorier

Kontakt

John Mogensen

John Mogensen

Pressekontakt Pressechef 56671124/30542673

Velkommen til Suzuki Bilimport Danmark

Suzuki Bilimport Danmark A/S er et privatejet dansk selskab, som står for importen af Suzuki biler til Danmark. Vi holder til lige nord for Køge og beskæftiger godt 50 medarbejdere. Faciliteterne omfatter bl.a. et moderne klargøringsanlæg, et stort reservedelslager, så vi kan levere de fleste reservedele fra dag til dag og vores egen serviceafdeling med teknikere og specialister.
Med hele 78 autoriserede forhandlere har Suzuki et af de største og bedst dækkende forhandlernet, hvilket sikrer kunderne nem adgang til både salg og værkstedsservice. Helt i tråd med vores målsætning om at være tættere på kunderne.
Siden starten med Suzuki i 1996 er det gået rigtigt stærkt, og der er nu solgt mere end 220.000 Suzuki biler her i landet. Desuden er bilparken nu den 8. største i Danmark. Multi-bilen Wagon R, som tog danskerne med storm ved introduktionen i 1998, minibilen Alto og den køreglade Swift har medvirket til successen. Og senest er der fuld gang i SUV modeller som Ignis, S-Cross og Suzuki Vitara.

Suzuki Bilimport Danmark
Unionsvej 16
4600 Køge
Denmark