Pressemeddelelse —
Suzuki e Vitara med firehjulstræk uden merpris
I november og december er det muligt at bestille Suzuki e Vitara med firehjulstræk til samme pris som versioner med træk på to hjul.
Suzuki sætter nu prisen ned på den firehjulstrukne version af elbilen e Vitara, så den i årets sidste to måneder kan købes til samme pris som versioner med to-hjulstræk. Med prisnedsættelsen til 246.990 kr. bliver Suzuki e Vitara Active med AllGrip-e dermed Danmarks billigste elbil med firehjulstræk.
Ud over træk på alle fire hjul har e Vitara Active 4WD og Adventure 4WD 10 hk mere i forhold til samme version med to-hjulstræk, så ydelsen når op på 184 hk med et samlet drejningsmoment på 307 Nm.
Firehjulstrækket AllGrip-e på Suzuki e Vitara fungerer automatisk, så fordelingen af trækkraft mellem for- og bagaksel tilpasses underlaget, uden at føreren af bilen skal foretage sig noget. Ved konstant fart på fast underlag er fordelingen af trækkraften 56:44 og på løst underlag 70:30.
Suzuki e Vitara 4WD med AllGrip-e kan også klare større udfordringer i ujævnt terræn ved, at føreren vælger ”Trail” i bilens menu. Så sørger elektronikken automatisk for at nedbremse eventuelt spinnende hjul og overfører trækkraft til det modsatte hjul for at give bedre kontrol med bilen.
Alle versioner af Suzuki e Vitara har seks års garanti på hele bilen og en udvidet otte års garanti på højvoltbatteriet begge med en begrænsning på henholdsvis 150.000 km og 160.000 km.