Gå til indhold
Suzuki inviterer til køreglad weekend

Pressemeddelelse -

Suzuki inviterer til køreglad weekend

I anledning af Danmarkspremieren på den nye Swift Sport afholder Suzuki forhandlerne et større arrangement med fokus på køreglæde og Suzuki Swift i weekenden den 15. – 16. september.

Suzuki Swift modellen er berømt for at levere køreglæde til et prisniveau, hvor de fleste kan være med, nemlig fra 129.990 kroner. Selv den billigste model er udstyret med en omdrejningsvillig og effektiv Dualjet motor, der yder hele 90 hk. Og både designet, undervognen, gearskiftet, udstyret og de velstøttende sæder gør det til en fornøjelse at omgås den køreglade bil.
I weekenden kan man opleve det store Swift modelprogram, gøre et kup med en af Swift Xtra-modellerne til skarpe priser eller udnytte et af de gode særtilbud på udstyrspakker. Og så er der jo lige den nye og potente Swift Sport, der står og venter på at blive beundret og prøvekørt.

Swift Xtra modeller – spar 10.000 kr.
Lige nu kan man gøre en ekstra god handel med en af de to Swift Xtra modeller, der er forsynet med den 90 hk stærke Dualjet motor med 90 hk, og som er spækket med udstyr. Prisen starter fra 129.990,- for Club Xtra versionen inkl. automatisk nødbremse, der nedbremser bilen, hvis føreren overser en farlig episode og en aktiv fartpilot, der automatisk holder afstanden til den forankørende bil. Samtidig er udstyr som fx aircondition, CD-radio med Bluetooth, læderrat, fjernbetjent centrallås, el-betjente sideruder for og el-sidespejle med varme standard.
Og tager vi Action Xtra modellen, er 16" alufælge, sædevarme, tågelygter, sorte ruder bag samt et lækkert multimedieanlæg med 7" skærm, DAB+ radio og bakkamera også standard til en pris fra 143.990 kr. Her sparer man 10.000,- i forhold til normalprisen.

Sportline udstyrspakke
Suzuki Swift er også lig med fræk styling. Og her er der mange muligheder for at toppe designet op med detaljer, der gør den potente bil endnu mere fræk og sporty. Her står Suzuki forhandlerne klar med attraktive priser på fx alu-fælge inkl. dæk, sportsudstødning med to afgangsrør og komplet læderindtræk til kabinen. Swift kampagnen byder også på en færdigsyet Sportline udstyrspakke med GT spoilersæt, lakeret tagspoiler og et særligt frontgitter i honey-cumb design til en specialpris på 8.995 kroner inkl. montering, og der spares derved ca. 3.000 kr.

Ny Swift Sport fra 224.990 kr.
Den nye Swift Sport er den virkelig sjove og hårdtpumpede model i Swift familien. Den står nu klar til sin Danmarkspremiere – fuld af udstråling og selvtillid. Bag den forlængede sportsfront ligger Suzukis 1,4 Boosterjet turbomotor, der yder 140 hk og har et maksimalt moment på 230 Nm. Sportstransmissionen er med 6 gear, og den kraftige turbomotor sørger for, at der er godt med overskud i alle gear. Sprintet fra 0 til 100 km/t kan klares på kun 8,1 sek., og topfarten er 210 km/t. Det er de bedste præstationer i Swift Sport modelhistorien.
Undervognen er forstærket, og der er Monroe-støddæmpere, kraftigere krængnings-stabilisatorer og et mere effektivt bremsesystem, så de mange kræfter bedre kan tøjles. Også designet har fået en overhaling, så Sport modellen skiller sig ud fra den normale Swift model. Fx med en ny og mere aggressiv front med skarpere linjer samt skørter i carbon-look hele vejen rundt. Også bag træder den nye hæk med tagspoiler, dobbelt-udstødningen og skørtet i carbon-look frem.
Inden døre kan man sætte sig til rette i de dybe bucketsæder og tage fat om det særlige Sport-læderrat med røde kantsyninger. Det røde sportstema ses også i instrumentpanelet, i dørsiderne og ved midterkonsollen.
På udstyrssiden tilbyder Swift Sport en af de mest komplette udstyrslister i prisklassen. Her er fx fuld LED-lyssætning inkl. automatisk op/nedblænding, automatisk nødbremse (med bil- og fodgængergenkendelse), aktiv fartpilot, nøglefri adgang, trykknap-start, klimaanlæg, el-ruder for og bag samt et multimediecenter, der omfatter 7-tommers skærm, DAB+ radio, Bluetooth, bakkamera og navigation.

Velkommen til åbent hus
Suzuki forhandlerne byder ind til køreglad Swift weekend den 15. – 16. september kl. 11 til 15, hvor der er dækket op til en oplevelse med fart og tempo, gode tilbud og Danmarkspremieren på den nye Swift Sport.

Emner

Kategorier

Kontakt

John Mogensen

John Mogensen

Pressekontakt Pressechef 56671124/30542673

Velkommen til Suzuki Bilimport Danmark

Suzuki Bilimport Danmark A/S er et privatejet dansk selskab, som står for importen af Suzuki biler til Danmark. Vi holder til lige nord for Køge og beskæftiger godt 50 medarbejdere. Faciliteterne omfatter bl.a. et moderne klargøringsanlæg, et stort reservedelslager, så vi kan levere de fleste reservedele fra dag til dag og vores egen serviceafdeling med teknikere og specialister.
Med hele 78 autoriserede forhandlere har Suzuki et af de største og bedst dækkende forhandlernet, hvilket sikrer kunderne nem adgang til både salg og værkstedsservice. Helt i tråd med vores målsætning om at være tættere på kunderne.
Siden starten med Suzuki i 1996 er det gået rigtigt stærkt, og der er nu solgt mere end 220.000 Suzuki biler her i landet. Desuden er bilparken nu den 8. største i Danmark. Multi-bilen Wagon R, som tog danskerne med storm ved introduktionen i 1998, minibilen Alto og den køreglade Swift har medvirket til successen. Og senest er der fuld gang i SUV modeller som Ignis, S-Cross og Suzuki Vitara.

Suzuki Bilimport Danmark
Unionsvej 16
4600 Køge
Denmark