Gå til indhold
Suzuki Nytårsshow med billige, sjove og spændende biler

Pressemeddelelse -

Suzuki Nytårsshow med billige, sjove og spændende biler

Suzuki starter det nye år med sit traditionsrige Nytårsshow, der afholdes i weekenden den 11. – 12. januar. Her er både et par attraktive kampagnenyheder og en gratis nytårsgave til de besøgende.

Suzukis modelprogram spænder vidt fra den helt billige Alto model til den nye og spændende S-Cross, og årets Suzuki Nytårsshow favner derfor hele programmet af økonomiske biler. Men der er særlig fokus på Alto, som er Danmarks billigste 5-dørs bil, en helt speciel Swift kampagnemodel og den nye Suzuki S-Cross, der giver rigtig meget bil for pengene.

Suzuki Alto, Danmarks billigste 5-dørs bil fra 69.990
Med en startpris på lige under kr. 70.000 er Alto GA modellen Danmarks billigste 5-dørs bil i den stærkt voksende mikroklasse. Alto modellen er kendetegnet ved en god kørekomfort i de to store forsæder og en rigtig flot benzinøkonomi på op til 24,4 km/l ved blandet kørsel (EU-norm). Udover de 5 døre er GA modellen fx forsynet med 6 airbags, ESP system, servostyring, lakerede kofangere med mere. Og går man et skridt opad i programmet, giver GL modellen til kr. 82.990 endvidere udstyr som el-ruder foran, fjernbetjent centrallås, splitbagsæde samt automatisk stop/start af motoren.

Suzuki Splash, maxi plads til mikro-pris
Den rummelige mini-mpv Suzuki Splash byder på mere komfort og plads end de helt små mikrobiler. Og alligevel er økonomien som i mikroklassen. Både med hensyn til priserne, der starter ved 99.990, med benzinøkonomien, der siger op til 21,3 km/l ved blandet kørsel og med ejerafgiften, der for 1.0 modellen er i laveste klasse. Så til de bilkøbere, der er på jagt efter en billig og økonomisk bil, der ikke strammer alt for meget om skuldrene, er Splash et godt alternativ til de helt små biler.

Suzuki Swift, køreglæde fra kr. 119.990 og en helt speciel Limited udgave
Den køreglade Suzuki Swift starter prismæssigt ved kr. 119.990 for 3-dørs modellen med en 1,2 motor, der yder hele 94 hk og alligevel har en flot benzinøkonomi på 20 km/l (EU-norm). Salget af Swift modellen har nu rundet mere end 25.000 eksemplarer i Danmark, og det fejres med introduktionen af en helt speciel kampagnemodel med navnet Swift Limited. Limited modellen kommer kun til landet i 200 eksemplarer, der nummereres fra 1 til 200. Udover udstyr som 7 airbags, aircondition, fartpilot, el-ruder for og bag, ratbetjent cd-radio samt fjernbetjent centrallås, byder Swift Limited på en masse lækre detaljer. Den har fx også hvid-lakeret tag, to-farvede sidespejle med blinklys, LED kørelys, nydesignede 16” alu-fælge, specielt indtræk med Swift logo og sølvfarvede syninger på sæder og læderrat. Swift Limited modellen skiller sig derfor ud fra mængden af mere kedelige biler. Også fordi den fås i 5 spændende farvekombinationer, hvor især den nye gule og blå lakering med hvidt tag vækker opsigt. Swift Limited med 1.2 ECO+ motor er prissat til kr. 154.990.

SX CombiBack med Plus udstyr fra 169.990
Den veludstyrede familiebil SX CombiBack fås nu i Plus version fra kun kr. 169.990. En skarp pris for en bil, der kan opfylde de fleste familiers behov. 1.6 motoren yder hele 120 hk, og udstyrslisten omfatter fx klimaanlæg, nøglefri betjening af låse og tænding, alu-fælge, el-ruder for og bag, sædevarme og meget mere.

Suzuki S-Cross, ny familie-crossover fra 219.990
Suzukis nyeste model, familie-crossoveren S-Cross, blev introduceret i slutningen af 2013 og har fået en rigtig flot salgsstart med mere end 500 solgte biler. Til priser fra kr. 219.990 får man en lækker bil, der kombinerer køreglæde med en rigtig god anvendelighed og rummelighed i både kabine og bagagerum. Og med sit flotte crossover design og gode brændstoføkonomi tilbyder den de danske bilkøbere et nyt og spændende alternativ til de mere traditionelle familiebiler. Den fås både med en 120 hk kraftig benzinmotor og en højtryksturbo-dieselmotor, der har et drejningsmoment på hele 320 Nm. Udstyrsniveauet er højt med både aircondition, el-ruder for og bag, fjernbetjent centrallås og fartpilot i alle modeller. Sikkerhedsmæssigt har den fx 7 airbags, antiudskridning (ESP) og bremseassistent (BAS), og da Euro NCAP havde bilen igennem deres krævende sikkerhedstest, bestod den med bravur. Her fik S-Cross de maksimale 5 stjerner, og i alle 4 hovedkategorier var konklusionen af testen, at bilen klarer kravene til en samlet topkarakter med god margin.

Suzuki forhandlerne er klar til at præsentere hele programmet og samtidig byde 2014 velkommen i weekenden den 11. – 12. januar, hvor der også er en god marcipan-nytårsgave til de første besøgende hver dag. Og da Suzuki samtidig tilbyder en særlig kampagnerente på kun 1,99%, kan man starte det nye år i en fabriksny Suzuki fra kr. 851 om måneden (Alto GA, udbetaling på kr. 20.000, løbetid 84 måneder og ÅOP: 8,8%).



Emner

Kategorier



Kontakt

John Mogensen

John Mogensen

Pressekontakt Pressechef 56671124/30542673

Velkommen til Suzuki Bilimport Danmark

Suzuki Bilimport Danmark A/S er et privatejet dansk selskab, som står for importen af Suzuki biler til Danmark. Vi holder til lige nord for Køge og beskæftiger godt 50 medarbejdere. Faciliteterne omfatter bl.a. et moderne klargøringsanlæg, et stort reservedelslager, så vi kan levere de fleste reservedele fra dag til dag og vores egen serviceafdeling med teknikere og specialister.
Med hele 78 autoriserede forhandlere har Suzuki et af de største og bedst dækkende forhandlernet, hvilket sikrer kunderne nem adgang til både salg og værkstedsservice. Helt i tråd med vores målsætning om at være tættere på kunderne.
Siden starten med Suzuki i 1996 er det gået rigtigt stærkt, og der er nu solgt mere end 220.000 Suzuki biler her i landet. Desuden er bilparken nu den 8. største i Danmark. Multi-bilen Wagon R, som tog danskerne med storm ved introduktionen i 1998, minibilen Alto og den køreglade Swift har medvirket til successen. Og senest er der fuld gang i SUV modeller som Ignis, S-Cross og Suzuki Vitara.

Suzuki Bilimport Danmark
Unionsvej 16
4600 Køge
Denmark