Gå til indhold
Suzuki Swift med hybrid og alt i udstyr til særpris

Pressemeddelelse -

Suzuki Swift med hybrid og alt i udstyr til særpris

Suzuki Swifts sprudlende køreglæde er efterhånden velkendt. De sjove køreegenskaber og det omfattende udstyr forenes i Swift med et lavt benzinforbrug, der får smilet frem på enhver bag rattet. Først på året blev Swift lanceret med hybridteknik som standard i alle versioner med manuelt gear, hvilket gjorde Swift endnu mere økonomisk, og nu lanceres kampagnemodellen Swift Action Star, som har alt i udstyr til en ganske særlig pris.

Pris fra 144.990 kr.

Swift Action Star har sikkerhedsudstyr som automatisk nødbremse og adaptiv fartpilot, der automatisk holder afstanden til de forankørende. De 5 døre giver adgang til den sportslige kabine med f.eks. sportssæder og D-formet læderrat, mens komfortudstyret omfatter infotainmentsystem med DAB+ radio, Apple CarPlay/Android Auto, samt bakkamera og Bluetooth. Dertil kommer fjernbetjent centrallås, 16” alufælge, tågelygter og sort-tonede ruder bag. Udstyrspakken har en værdi af 22.000 kroner, men fås til en merpris på blot 2.000 kroner i forhold til Club AEB-modellen.

Hybridteknik er standard

Som alle andre Swift er Action Star udstyret med den økonomiske og effektive 1,2 Dualjet-motor med 90 hk og Suzukis 12V hybridsystem, som består af en kompakt el-motor, et effektivt lithium-batteri og et avanceret styresystem. El-motoren assisterer benzinmotoren ved igangsætning og under acceleration, og starter benzinmotoren lydløst og umærkeligt, når start/stop-systemet har været aktiveret. Resultatet ses på forbruget. Det gennemsnitlige forbrug på 20 km/l (iflg. WLTP) betyder at den halvårlige ejerafgift blot er på 500 kroner.

Action Star-modellen fås lige nu hos landets Suzuki-forhandlere og så længe lager haves. 

Emner

Kategorier

Kontakt

John Mogensen

John Mogensen

Pressekontakt Pressechef 56671124/30542673

Velkommen til Suzuki Bilimport Danmark

Suzuki Bilimport Danmark A/S er et privatejet dansk selskab, som står for importen af Suzuki biler til Danmark. Vi holder til lige nord for Køge og beskæftiger godt 50 medarbejdere. Faciliteterne omfatter bl.a. et moderne klargøringsanlæg, et stort reservedelslager, så vi kan levere de fleste reservedele fra dag til dag og vores egen serviceafdeling med teknikere og specialister.
Med hele 78 autoriserede forhandlere har Suzuki et af de største og bedst dækkende forhandlernet, hvilket sikrer kunderne nem adgang til både salg og værkstedsservice. Helt i tråd med vores målsætning om at være tættere på kunderne.
Siden starten med Suzuki i 1996 er det gået rigtigt stærkt, og der er nu solgt mere end 220.000 Suzuki biler her i landet. Desuden er bilparken nu den 8. største i Danmark. Multi-bilen Wagon R, som tog danskerne med storm ved introduktionen i 1998, minibilen Alto og den køreglade Swift har medvirket til successen. Og senest er der fuld gang i SUV modeller som Ignis, S-Cross og Suzuki Vitara.

Suzuki Bilimport Danmark
Unionsvej 16
4600 Køge
Denmark