Gå til indhold
Suzuki er med til at drive udviklingen i kompaktklassen, som det fx ses med den nye Ignis, der er verdens første mini-SUV
Suzuki er med til at drive udviklingen i kompaktklassen, som det fx ses med den nye Ignis, der er verdens første mini-SUV

Pressemeddelelse -

Suzukis kompaktbiler er de mest populære på verdensplan

Det internationale konsulenthus IHS Automotive har ranglistet ti af verdens største bilproducenter efter deres salg af biler i kompaktklassen i 2016. Disse biler hører til i den mindste og næstmindste klasse, der efter den fælleseuropæiske klassificering hedder A- og B-segmentet. Analysen viser, at Suzuki er det mærke, som de fleste foretrækker, når de skal vælge bil her.

Med en markedsandel på 10,4 procent er cirka hver tiende solgte mikro- og minibil på verdensplan fra Suzuki. I alt solgte Suzuki godt 2,6 millioner af disse biler i 2016, hvilket næsten er en halv million mere end nr. 2 og 3 på listen. IHS Automotive lavede en tilsvarende analyse for salget i 2015, hvor Suzuki også var øverst på listen.

Fornyet modelprogram i Danmark
Også i Danmark har Suzuki vind i sejlene. Modelprogrammet er inden for de sidste par år blevet totalt fornyet, og 2017 har budt på premieren for markedets første mini-SUV, Suzuki Ignis, og en helt ny generation af den køreglade Swift-model.

Med et totalsalg på 9.660 eksemplarer i perioden fra januar til og med oktober har Suzuki øget salget med mere end 25 procent i forhold til samme periode sidste år. Dermed er Suzuki et af de bilmærker, der har den største salgsfremgang i 2017.

Det globale salg af kompaktbiler i 2016

Salg (enheder) Markedsandel
Suzuki 2.613.958 10,4%
Honda 2.151.843 8,5%
Hyundai 2.115.425 8,4%
Renault 1.961.226 7,8%
Toyota 1.858.059 7,4%
PSA 1.816.982 7,2%
Volkswagen 1.390.558 5,5%
General Motors 1.390.360 5,5%
SAIC-General Motors-Wuling 1.337.336 5,3%
Fiat 1.188.199 4,7%
Øvrige 7.408.976 29,4%
Total 25.232.922 100%

Tallene er baseret på salg af biler i A- og B-segmentet (defineret og offentliggjort af IHS Automotive i oktober 2017).

Emner

Kategorier

Kontakt

John Mogensen

John Mogensen

Pressekontakt Pressechef 56671124/30542673

Velkommen til Suzuki Bilimport Danmark

Suzuki Bilimport Danmark A/S er et privatejet dansk selskab, som står for importen af Suzuki biler til Danmark. Vi holder til lige nord for Køge og beskæftiger godt 50 medarbejdere. Faciliteterne omfatter bl.a. et moderne klargøringsanlæg, et stort reservedelslager, så vi kan levere de fleste reservedele fra dag til dag og vores egen serviceafdeling med teknikere og specialister.
Med hele 78 autoriserede forhandlere har Suzuki et af de største og bedst dækkende forhandlernet, hvilket sikrer kunderne nem adgang til både salg og værkstedsservice. Helt i tråd med vores målsætning om at være tættere på kunderne.
Siden starten med Suzuki i 1996 er det gået rigtigt stærkt, og der er nu solgt mere end 220.000 Suzuki biler her i landet. Desuden er bilparken nu den 8. største i Danmark. Multi-bilen Wagon R, som tog danskerne med storm ved introduktionen i 1998, minibilen Alto og den køreglade Swift har medvirket til successen. Og senest er der fuld gang i SUV modeller som Ignis, S-Cross og Suzuki Vitara.

Suzuki Bilimport Danmark
Unionsvej 16
4600 Køge
Denmark