Press release -
Tættere på målet: Den nye Z8i+ 5-40x56 fra SWAROVSKI OPTIK
Den familieejede tyrolske virksomhed SWAROVSKI OPTIK udvider Z8i-sortimentet med et riffelsigte med høj forstørrelse. Z8i+ 5-40x56 er det første af sin slags i luksusjagtsegmentet. Det tilbyder en unik kombination af krystalklar optik og komfortabel observation for at tilvejebringe ikke bare et klart overblik, men også præcis indfangning af målet. I forbindelse med langdistanceskydning imponerer dette mesterværk med en spektakulær detaljenøjagtighed, selv ved 40x forstørrelse. Det seneste skud på stammen i Z8i-sortimentet, der nu består af hele 8 modeller, vil være i handlen fra den 10. februar 2025 hos udvalgte forhandlere.
"Vi har i kraft af vores Z8i-riffelsigter i årevis sat vores præg på den nyeste analoge riffelsigteteknologi. Kombinationen af ægte 8x zoom med henblik på maksimal fleksibilitet, krystalklar optik, enestående komfort under brug samt et stort synsfelt – integreret i et smukt designet jagtriffelsigte – er enestående. Med Z8i+ 5-40x56 er det endnu engang lykkedes os at skubbe grænserne for, hvad der er teknisk muligt", siger Fredrik Jonsson, CEO SWAROVSKI OPTIK Nordic.
Kompromisløs detaljenøjagtighed
Den nye Z8i+ 5-40x56 imponerer med sin alsidighed: 8x zoom giver mulighed for fleksibel justering af forstørrelsen fra nært til fjernt vildt i forskellige jagtsituationer. Riffelsigtet tilbyder høj billedkvalitet i hele justeringsområdet – uden kompromis og uden begrænsninger. Selv ved 40x forstørrelse og på længere afstande imponerer riffelsigtet med spektakulær detaljenøjagtighed og muliggør nøjagtig vurdering samt præcis indfangning af målet.
Større komfort under brug
Plustegnet på Z8i+ står for et ekstra stort synsfelt samt en øjenboks med en god størrelse. Dette muliggør nøjagtig indfangning af målet, selv hvis øjet ikke er placeret præcist. Den komfortable øjenboks giver således en klar fordel – særligt i jagtsituationer, hvor hurtige reaktioner er afgørende. Den giver dig mulighed for at bevæge hovedet fleksibelt uden at miste målet af syne. Dette giver mulighed for lettere målsøgning og et præcist skud i det afgørende øjeblik.
Skræddersyet til individuelle behov
Det funktionelle tilbehør gør det nye Z8i+ riffelsigte endnu mere brugervenligt, beskytter enheden og hjælper med at tilpasse den til den enkelte jæger. Det fleksible ballistiktårn (BTF) kan bruges som både et toptårn og et sidetårn. 70 mærkbare klik hjælper jægeren med at indstille skudafstandene præcist. Den personlige ballistikring (PBR) tilbyder endnu mere personlig tilpasning og kan indgraveres i henhold til riflens og ammunitionens ballistiske egenskaber. En TL Throw Lever gør det nemt og hurtigt at justere zoomringen. Yderligere tilbehør som SLP eller AFL+ yder beskyttelse og forbedrer synligheden under ugunstige vejrforhold.
Flere oplysninger om den nye Z8i+
Billedmateriale i høj opløsning:
https://mam.swarovski.com/pinaccess/showpin.do?pinCode=prYGS6zfwCiB
Copyright: SWAROVSKI OPTIK
Anbefalet pris
z8i+ 5-40x56 L 31.600 DKK
z8i+ 5-40x56 SR 32.100 DKK
Verden tilhører dem, der kan se skønheden.
Oplev øjeblikket!
SEE THE UNSEEN.
SWAROVSKIOPTIK.COM
Related links
Topics
Categories
SWAROVSKI OPTIK
SWAROVSKI OPTIK, med hovedsæde i Absam, Tyrol, er en del af Swarovski-koncernen. Den østrigske virksomhed, der blev stiftet i 1949, specialiserer sig i udvikling og fremstilling af optiske instrumenter med lang rækkevidde, der yder den største præcision på markedssegmentet for førsteklasses produkter. Kikkerterne, teleskoperne, riffelsigterne og de optroniske apparater er krævende brugeres foretrukne valg. Virksomhedens succes er baseret på den innovative styrke, produkternes kvalitet og iboende værdi samt deres funktionelle og æstetiske design. Påskønnelse af naturen er en væsentlig del af virksomhedens filosofi og afspejles smukt i dens miljøvenlige produktion og langsigtede engagement i udvalgte naturbevaringsprojekter.
Kontakt:
Morten Høgh
Area Sales Manager
Tel: +45 70202709
morten.hogh@swarovskioptik.com
Fredrik Jonsson
CEO Nordic
Mobil: +46 (0) 735 10 60 22
fredrik.jonsson@swarovskioptik.com