Gå til indhold
I anledning af Skolernes Trivselsdag 2024 sætter Profil Optik fokus på deres tilbud om gratis sports- og aktivitetsbriller til børn med briller i alderen 5-12 år.
I anledning af Skolernes Trivselsdag 2024 sætter Profil Optik fokus på deres tilbud om gratis sports- og aktivitetsbriller til børn med briller i alderen 5-12 år.

Pressemeddelelse -

Gratis sportsbriller skal styrke børns trivsel

Til Skolernes Trivselsdag sættes der i år fokus på leg og bevægelse. Men for børn med briller kan det være svært at deltage i fysiske aktiviteter på lige fod med deres klassekammerater. Mange holder sig tilbage, fordi deres briller glider ned, og de er bange for at ødelægge deres dyrebare briller. Profil Optik vil skabe lige vilkår for alle børn – uanset om de bruger briller eller ej. Optikerkæden tilbyder derfor gratis sports- og aktivitetsbriller til børn med briller i alderen 5-12 år.

Temaet for Red Barnets markering af Skolernes Trivselsdag, der afholdes d. 1. marts, er i år ’leg og bevægelse’. En dag der skal styrke fællesskabet og sammenholdet blandt elever på landets skoler gennem fælles lege og aktiviteter. For at give børn med briller de samme forudsætninger for at deltage i fysiske aktiviteter og være en del af aktive fællesskaber som andre børn uddeler Profil Optik gratis sports- og aktivitetsbriller til børn med briller i alderen 5-12 år.

Lige vilkår i aktive fællesskaber
Ingen børn skal føle sig uden for fællesskabet. Derfor har Profil Optik skabt initiativet ’På lige vilkår’, der skal sikre, at børn med briller ikke er hindret i at deltage i aktive og sociale fællesskaber. Synsam Group, som Profil Optik er en del af, har allerede uddelt 55.000 briller til børn. Men nu ønsker Profil Optik, at endnu flere skal gøre brug af tilbuddet om gratis sports- og aktivitetsbriller.

”Vi er utroligt glade for, at vi i mere end fire år har været med til at hjælpe børn med briller til at deltage i sport på lige fod med deres klassekammerater. Det er vigtigt, at alle børn kan deltage i leg og bevægelse, uden at skulle bekymre sig om at ødelægge deres briller, hvis de falder af eller bliver ramt af en vildfaren bold. Derfor ønsker vi, at flere skal få kendskab til tilbuddet, så endnu flere børn kan få glæde af det,” Tina Høyer Gaardsholt, adm. direktør for Profil Optik.

Leg og bevægelse uden bekymring
Motion, leg og bevægelse er en vigtig del af børns trivsel. Men børn med briller holder sig ofte tilbage i fysiske aktiviteter, fordi de frygter at ødelægge deres briller. De fleste har kun ét par hverdagsbriller, der ikke kan holde til slag og stød fra sport. Det kan begrænse dem fysisk og føre til, at de ikke føler sig inkluderet i fællesskabet og får glæde af de positive effekter fra fysisk aktivitet. De specialudviklede sports- og aktivitetsbriller er lavet til at kunne klare et slag fra en bold eller stød fra en tackling. Samtidig er der ikke risiko for, at glasset splintrer og skader barnets øjne.

Tilbuddet om gratis aktivitetsbriller med styrke gælder alle børn fra 5-12 år med synsnedsættelse. Der uddeles maks. én brille pr. barn. Hvis barnet er under 10 år, skal det henvises via en øjenlæge.

Alle Profil Optiks 112 butikker over hele landet deler aktivitetsbriller ud til børn med synsnedsættelse.

Emner

Kategorier


Om Profil Optik by Synsam

Profil Optik By Synsam er en del af Synsam Group, en ledende optikerkæde i Norden med et bredt og prisvenligt udbud af tjenester og produkter inden for øjensundhed og brillemode med udgangspunkt i vores kunders forskellige livsstile og behov.

Koncernen har cirka 4.000 medarbejdere, en omsætning på cirka 5,9 mia. SEK (2023) og driver omtrent 500 butikker i Norden under varemærkerne Synsam, Synsam Outlet og Profil Optik. Ved hjælp af digitalisering, abonnementsløsninger og andre innovative koncepter er Synsam Group en stærk innovator på flere områder i det nordiske marked for optik, eksempelvis kunderejse, produktudbud og ESG. Synsam Groups aktie handles på Nasdaq Stockholm (SYNSAM).

www.synsamgroup.com

Kontakt

Louise Funk-Hansen

Louise Funk-Hansen

Pressekontakt Digital Marketing & Communications Manager +45 31 93 93 99

Relateret materiale

Velkommen til Profil Optik by Synsam Danmark!

Hos Profil Optik møder vi vores kunder med høj kompetence og et højt serviceniveau. Vi hjælper kunderne med at finde en individuel løsning blandt vores brede kvalitetssortiment af briller, solbriller og kontaktlinser fra verdens førende mærkevarer og leverandører. Profil Optik er en del af Synsam Nordic, og derfor står der by Synsam under Profil Optik-logoet.

Profil Optik by Synsam Danmark
Oldenburg Allé 1, 2. sal
2630 Taastrup
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum