Gå til indhold
Profil Optik lancerer det femte brand fra koncernens egen fabrik: Isak V
Isak V™-model ISV O5 C86 5717 med diskret farvespil og mørke stænger. Foto: Profil Optik

Pressemeddelelse -

Profil Optik lancerer ny skandinavisk brilleserie

Profil Optik lancerer Isak V™, en ny skandinavisk brilleserie, der forener design med komfort. Serien er skabt til kunder, der ønsker et skarpt look, hvor brillerne er et fast element - uanset om dagens udvalgte outfit er formelt eller afslappet.

Kollektionen er den femte kollektion fra koncernens moderne fabrik i Sverige og rummer 14 brillestel og tre solbriller, designet i en nordisk farvepalette med sort, grå og dybe nuancer, der giver et roligt, sofistikeret udtryk. Udvalget spænder fra runde, blødere former i melerede toner og varme havana-nuancer til mere kantede stel i transparent grå med markant bro og skarp front. Acetat og metal mødes i et bevidst samspil, hvor lyse flader balanceres af mørke detaljer, som tilfører kontrast og lethed. Resultatet er stel med karakter og kant, uden at tage fokus.

Isak V™ er tilgængelig i alle Profil Optiks 113 butikker i Danmark fra 1.200 kr. ekskl. glas.

For yderligere information kontakt: Mette Arre, Rostra Kommunikation, ma@rostrapr.com, 2874 3378.


Om Profil Optik by Synsam

Profil Optik By Synsam er en del af Synsam Group, en ledende optikerkæde i Norden med et bredt og prisvenligt udbud af tjenester og produkter inden for øjensundhed og brillemode med udgangspunkt i vores kunders forskellige livsstile og behov.

Koncernen har cirka 4.000 medarbejdere, en omsætning på cirka 7,1 mia. SEK (2025) og driver cirka 600 butikker i Norden under varemærkerne Synsam, Synsam Outlet og Profil Optik. Ved hjælp af digitalisering, abonnementsløsninger og andre innovative koncepter er Synsam Group en stærk innovator på flere områder i det nordiske marked for optik, eksempelvis kunderejse, produktudbud og ESG. Synsam Groups aktie handles på Nasdaq Stockholm (SYNSAM).

www.synsamgroup.com

Kontakt