Gå til indhold
Profil Optik er klar med en ny kollektion af mærket Ai Eyewear™, hvor der er blevet lyttet til kundernes ønsker. Foto: Profil Optik.

Pressemeddelelse -

Profil Optik relancerer Ai Eyewear™ med bredere udvalg af størrelser end nogensinde før

I dette efterår relancerer Profil Optik sit populære mærke Ai Eyewear™. Efter ønske fra kunderne byder den nye kollektion på mere end 200 stel i størrelserne XS til XL, hvilket gør udvalget større og mere varieret end nogensinde før.

Brandet Ai EyeWear™ blev lanceret for første gang i 2020, og Profil Optik fejrer femårsdagen med en opdateret kollektion, der omfatter 200 stel. Designprocessen har tilgodeset kundernes ønsker til de mest populære farver og former samt behovet for flere størrelser. Uanset ansigtsform, stil eller størrelse skal Ai Eyewear™ altid tilbyde det perfekte stel.

Brillestørrelsen har betydning
Med den nylancerede kollektion får kunder med lidt bredere ansigter adgang til et bredt udvalg af XL-stel, og samtidig er der også tænkt på dem med mindre ansigter, som kan vælge i et unikt sortiment af XS og S, hvor pasformen ofte har været en udfordring hos andre mærker. Begge dele har været efterspurgt hos Profil Optik, og med Ai Eyewear™ får begge kundegrupper endelig et stel, der passer perfekt.

”Målet med Ai Eyewear™ er at gøre det nemt for flere at finde et stel, der sidder perfekt og afspejler den personlige stil. Vores store fokus på størrelser gør, at vi kan tilbyde noget for alle. Fra børn og unge til voksne med mindre eller bredere ansigter,” siger Gitte Sørensen, der er optisk ansvarlig hos Profil Optik.

Navnet Ai refererer til brilleseriens designkoncept, som fokuserer på personlig stil og fleksibilitet.

Lette at finde i butikken
For at gøre valget i butikken endnu nemmere udstilles kollektionen på en speciel brille-stander, hvor stellene er sorteret efter størrelse, form og farve.

Ai står for alsidighed, tilgængelighed og stil. Med det brede udvalg af farver, former og størrelser giver kollektionen flere kunder mulighed for at finde et stel, der virkelig passer i både udtryk og pasform. Med Ai Eyewear™ fortsætter Profil Optik med at sætte kunden i centrum, med briller der passer til alle ansigtsformer og enhver personlig stil.

Ai Eyewear™ kan købes i samtlige Profil Optiks butikker i Danmark og alle stel koster 900 kr.


Om Profil Optik by Synsam

Profil Optik By Synsam er en del af Synsam Group, en ledende optikerkæde i Norden med et bredt og prisvenligt udbud af tjenester og produkter inden for øjensundhed og brillemode med udgangspunkt i vores kunders forskellige livsstile og behov.

Koncernen har cirka 4.000 medarbejdere, en omsætning på cirka 6,7 mia. SEK (rullende tolv måned indtil juni 2025) og driver næsten 600 butikker i Norden under varemærkerne Synsam, Synsam Outlet og Profil Optik. Ved hjælp af digitalisering, abonnementsløsninger og andre innovative koncepter er Synsam Group en stærk innovator på flere områder i det nordiske marked for optik, eksempelvis kunderejse, produktudbud og ESG. Synsam Groups aktie handles på Nasdaq Stockholm (SYNSAM).

www.synsamgroup.com

Kontakt