Pressemeddelelse -
Profil Optik tilbyder nu One:1™: Prisvenlige læsebriller med bredde i både pasform og stil
Mange oplever, at deres synsbehov ændrer sig med alderen. Det, der tidligere stod knivskarpt, bliver pludselig en udfordring: Øjnene må knibes sammen for at læse prisskiltene i butikken, og den gode bog skal holdes så langt væk, at armene næsten ikke slår til. Små tekster og detaljer, man før tog for givet, kræver ekstra anstrengelse. Når presbyopi – også kaldet alderssyn – melder sig, bliver de helt rigtige læsebriller afgørende for både komfort og synskvalitet.
Profil Optik har nu fået One:1™ på hylderne. En kollektion af stilrene og funktionelle læsebriller med et bredt udvalg af størrelser, former og farver som er udviklet til at passe til både smalle og brede ansigter.
”Presbyopi er jo en naturlig del af livet, og det rammer de fleste af os omkring 40’erne. Men selv om det er almindeligt, bør man forholde sig til det for at undgå gener. Presbyopi kan føre til hovedpine, trætte øjne og spændinger i nakke og skuldre,” fortæller Gitte Sørensen, optisk ansvarlig hos Profil Optik.
One:1™ er udviklet til at give en behagelig og naturlig synsoplevelse, om det så gælder læsning, skærmarbejde eller bare fokus på detaljer i hverdagen.
Stil og kvalitet i et alsidigt sortiment
Med sine klassiske former og populære farver, kombinerer One:1™ italiensk elegance med glas af høj kvalitet. Sortimentet omfatter i alt 66 læsebriller i forskellige størrelser og styrker, ligesom de er tilpasset forskellige ansigter, stilarter og behov.
Kollektionen er udstyret med glas, der giver klar og ensartet skarphed over hele synsfeltet. Det mindsker belastningen af øjnene, og giver en mere afslappet læseoplevelse ikke mindst ved længere tids brug.
Fakta om One:1™:
- Klar og tydelig synskvalitet
- Jævn skarphed over hele synsfeltet
- Styrker fra +1,00 til +3,00
- Pris: 250 DKK
- I alt: 66 varianter i 3 modeller
- Former: Rectangular, Panto, Round
- Størrelser: XL/L, medium, small
- Farver: Black, Tortoise, Cola, Dark Blue, Dark Green, Grey, Transparent Smoke
- Styrker: +1.00, +1.50, +2.00, +2.50, +3.00
One:1™ kan købes i samtlige Profil Optiks 113 butikker i Danmark.
Om Profil Optik by Synsam
Profil Optik By Synsam er en del af Synsam Group, en ledende optikerkæde i Norden med et bredt og prisvenligt udbud af tjenester og produkter inden for øjensundhed og brillemode med udgangspunkt i vores kunders forskellige livsstile og behov.
Koncernen har cirka 4.000 medarbejdere, en omsætning på cirka 7,1 mia. SEK (2025) og driver cirka 600 butikker i Norden under varemærkerne Synsam, Synsam Outlet og Profil Optik. Ved hjælp af digitalisering, abonnementsløsninger og andre innovative koncepter er Synsam Group en stærk innovator på flere områder i det nordiske marked for optik, eksempelvis kunderejse, produktudbud og ESG. Synsam Groups aktie handles på Nasdaq Stockholm (SYNSAM).
www.synsamgroup.com