Pressemeddelelse -
Profil Optik tilbyder nu to-i-én løsningen Nuance™ – briller der også styrker din hørelse
Lever du med behov for både at forbedre dit syn og din hørelse, så har Profil Optik nu en løsning, der på enkel, diskret og elegant vis skærper begge sanser. Nuance™ er briller med indbygget høreforstærkning til personer, der ud over bedre syn også ønsker klarere lyd i hverdagen på grund af let til moderat hørenedsættelse. Resultatet er en brille, der kombinerer to typer relevant teknologi med et moderne look.
Mellem 2,3 og 2,5 millioner på tværs af norden lever med en let til moderat hørenedsættelse.[1] ’Let til moderat’ betyder, at man befinder sig i den gråzone, hvor hørelsen er påvirket, men ikke i en grad, der kvalificerer den ramte til et høreapparat. For personer, der står i den situation og samtidig har behov for briller, er Nuance™ en oplagt mulighed for at tackle to udfordringer på én gang.
Avanceret høreteknologi integreret i brillestellet
Nuance™ ligner og føles som almindelige briller. Men de rummer avanceret høreteknologi diskret integreret i brillestellet. Ved hjælp af små højttalere og en retningsbestemt mikrofon forbedrer brillerne opfattelsen af tale i støjfyldte omgivelser som restauranter og større sociale sammenkomster. Høreforstærkningen styres nemt via en app på telefonen, hvor brugeren selv kan justere både lydniveau og forstærkning efter behov. Lyden leveres åbent og uden teknologi placeret direkte i øret, hvilket giver en naturlig oplevelse af forbedret hørelse.
– Vi er jo sat i verden for at hjælpe folk, der har udfordringer med synet, men vi synes, det er fantastisk, at vi nu også kan tilbyde en løsning til dem, der samtidig har nedsat hørelse. Med Nuance™ går vi ind på et nyt område og giver et diskret, stilfuldt alternativ til dem, der har en let hørenedsættelse, men endnu ikke er dér, hvor et høreapparat er nødvendigt, men som gerne vil høre bedre i hverdagen. Det er et innovativt produkt, der kombinerer design og funktionalitet i én løsning, siger Gitte Sørensen, Head of EYE Health i Profil Optik.
Studier viser, at vi i gennemsnit venter op mod ni år,[2] før vi tager hånd om vores høreudfordringer, og samtidig peger forskning på, at der kan være en sammenhæng mellem hørenedsættelse og øget risiko for udvikling af demens [3].
”Vi ved også, at traditionelle høreapparater for nogle kan være forbundet med en oplevelse af stigmatisering, og derfor er Nuance™ et teknologisk bidrag med folkesundhedsrelevans. Vi ser frem til at kunne hjælpe endnu flere med løsninger, der forbedrer både syn og nu også hørelse,” siger Gitte Sørensen.
Kort om Nuance™
- I slutningen af 2025 blev Nuance™ lanceret i 150 af Synsam Groups butikker i Sverige, og nu udvides salget til de danske butikker
- Nuance™ sælges i 18 forskellige modeller og er tilgængelig både ved kontant køb, delbetaling og gennem en Lifestyle-aftale.
- Brillerne kan købes uden henvisning.
- I butikken får kunden hjælp til at downloade Nuance™-appen og tilpasse de nødvendige indstillinger. Kunden kan efterfølgende selv justere både forstærkning og lydniveau. Batteriet har en levetid på cirka 8–10 timer.
- En retningsbestemt mikrofon (beamforming) forbedrer opfattelsen af tale i støjfyldte omgivelser.
Lyden leveres via brillestellet uden placering af teknologi i øret.
[1] Eurotrak Surveys; Top Management Consulting Firm Analysis
For yderligere information kontakt: Mette Arre, Rostra Kommunikation, ma@rostrapr.com, 2874 3378.
Om Profil Optik by Synsam
Profil Optik By Synsam er en del af Synsam Group, en ledende optikerkæde i Norden med et bredt og prisvenligt udbud af tjenester og produkter inden for øjensundhed og brillemode med udgangspunkt i vores kunders forskellige livsstile og behov.
Koncernen har cirka 4.000 medarbejdere, en omsætning på cirka 7,1 mia. SEK (2025) og driver cirka 600 butikker i Norden under varemærkerne Synsam, Synsam Outlet og Profil Optik. Ved hjælp af digitalisering, abonnementsløsninger og andre innovative koncepter er Synsam Group en stærk innovator på flere områder i det nordiske marked for optik, eksempelvis kunderejse, produktudbud og ESG. Synsam Groups aktie handles på Nasdaq Stockholm (SYNSAM).
Emner
Kategorier
Om Profil Optik by Synsam
Profil Optik By Synsam er en del af Synsam Group, en ledende optikerkæde i Norden med et bredt og prisvenligt udbud af tjenester og produkter inden for øjensundhed og brillemode med udgangspunkt i vores kunders forskellige livsstile og behov.
Koncernen har cirka 4.000 medarbejdere, en omsætning på cirka 7,1 mia. SEK (2025) og driver cirka 600 butikker i Norden under varemærkerne Synsam, Synsam Outlet og Profil Optik. Ved hjælp af digitalisering, abonnementsløsninger og andre innovative koncepter er Synsam Group en stærk innovator på flere områder i det nordiske marked for optik, eksempelvis kunderejse, produktudbud og ESG. Synsam Groups aktie handles på Nasdaq Stockholm (SYNSAM).
www.synsamgroup.com