Pressemeddelelse -
Skolestart 2025: Har du styr på dit barns syn?
Et nyt skoleår er begyndt, og for tusindvis af børn betyder det nye rutiner, spændende læring og masser af indtryk. Et godt syn er helt centralt for børns evne til at læse, skrive og koncentrere sig – men det er også noget, der nemt kan blive overset i en travl hverdag med skoletasker, madpakker og fritidsaktiviteter.
Børns syn er i konstant udvikling, og ændringer kan ske hurtigt – ofte uden at barnet selv lægger mærke til det. Nærsynethed, også kaldet myopi, kan opstå på kort tid, og derfor er det vigtigt, at forældre er opmærksomme på små tegn i hverdagen. Tendensen ses ikke kun herhjemme – ifølge WHO vil halvdelen af verdens befolkning være nærsynede i 2050[i]. I Danmark er antallet af nærsynede børn i alderen 14–17 år steget markant de senere år [ii].
Når børn har svært ved at følge med i undervisningen, kan årsagen nogle gange være skjulte synsproblemer. Derfor er det afgørende at være opmærksom på tegn tidligt.
”Jo før vi opdager synsproblemerne, desto bedre er forudsætningerne for at bremse udviklingen og sikre, at barnet kan følge med i undervisningen på lige fod med sine klassekammerater,” forklarer Gitte Sørensen, der er optisk ansvarlig hos Profil Optik.
Når briller gør en verden til forskel
”Vi oplever ofte, at forældre både bliver glade og kede af det, når de ser, hvor meget deres barns trivsel øges, når de får briller. De er selvfølgelig glade for den bedre trivsel, men også kede af, at de ikke tidligere har reageret på symptomerne. Ofte har barnet klaget over hovedpine, rykket sig tættere på fjernsynet eller knebet øjnene sammen. I de tilfælde bør man gå til en optiker og få foretaget en grundig synsprøve. Hvis barnet er under 10 år, skal det undersøges af en øjenlæge,” fortæller Gitte Sørensen.
Hold øje med de små tegn – og hjælp dit barn godt i gang
Børn er gode til at tilpasse sig, hvis synet driller og vil ofte ikke beklage sig. De kan have svært ved at sætte ord på, hvad der føles anderledes, og derfor er det en god idé, at du som forælder er opmærksom på de små signaler, der kan pege på synsudfordringer. Her er nogle typiske tegn, du kan holde øje med:
- Træthed ved læsning og koncentration
- Klager over hovedpine
- Barnet kniber øjnene sammen
- Lysfølsomhed
- Uro og rastløshed
- Vanskeligheder med at se ting på afstand, fx tavlen
- Barnet sidder tæt på skærmen eller vender bogstaver om
- Undgår aktiviteter som læsning og tegning
Det kan være svært at vide, om barnet har problemer med synet – især når symptomerne kan skyldes mange ting. Her er tre enkle råd, der kan hjælpe dig med at støtte dit barn og sikre en god skolestart med fokus på synet:
- Vær nærværende og observer, hvordan dit barn bruger sine øjne i hverdagen
- Tal åbent med dit barn om, hvordan det oplever at se og læse
- Kontakt en optiker – eller en øjenlæge, hvis dit barn er under 10 år – hvis du er i tviv
Om Profil Optik:
- Profil Optik er en del af Synsam Group – den største og førende aktør inden for øjensundhed i Norden.
- Profil Optik har 115 optikerbutikker fordelt rundt i hele Danmark.
- Hovedkontoret ligger i Taastrup.
- Adm. direktør for kæden er Tina Høyer Gaardsholt.
[i] Kilde: IMPACT OF INCREASING PREVALANCE OF MYOPIA AND HIGH MYOPIA The impact of myopia and high myopia a Report of the Joint World Health Organisation - Brien Holden Vision Institute.
[ii]Kilde: https://ojenforeningen.dk/artikler/stadig-flere-danske-boern-bliver-naersynede
Kategorier
Om Profil Optik by Synsam
Profil Optik By Synsam er en del af Synsam Group, en ledende optikerkæde i Norden med et bredt og prisvenligt udbud af tjenester og produkter inden for øjensundhed og brillemode med udgangspunkt i vores kunders forskellige livsstile og behov.
Koncernen har cirka 4.000 medarbejdere, en omsætning på cirka 6,6 mia. SEK (rullende tolv måned indtil marts 2025) og driver næsten 600 butikker i Norden under varemærkerne Synsam, Synsam Outlet og Profil Optik. Ved hjælp af digitalisering, abonnementsløsninger og andre innovative koncepter er Synsam Group en stærk innovator på flere områder i det nordiske marked for optik, eksempelvis kunderejse, produktudbud og ESG. Synsam Groups aktie handles på Nasdaq Stockholm (SYNSAM).
www.synsamgroup.com