Gå til indhold
Deichman-bibliotekerne i Oslo er live med ny, dansk biblioteksløsning

Pressemeddelelse -

Deichman-bibliotekerne i Oslo er live med ny, dansk biblioteksløsning

21 biblioteker i Oslo Kommune blev tirsdag koblet på deres nye it-løsning, Cicero. Dermed er overførslen af knap to millioner udlånsmaterialer, 500.000 lånerprofiler og alt øvrig data gået som det skal: Ingen brugere mærkede noget til det.

Der er mange udlån og brugere at holde styr på, når man er et af de 22 Deichman-biblioteker i Oslo. 1.700.000 udlånsmaterialer og 500.000 lånere for at være mere præcis. Spændingen var derfor stor tirsdag morgen, hvor alle data i løbet af natten var overført fra bibliotekernes egen it-løsning til det nye bibliotekssystem Cicero, som er udviklet af Systematic.

”Det er altid nervepirrende, når et nyt system går i luften. Sammen med Deichmans medarbejdere, har vi arbejdet intenst op til go-live for at sikre en let overgang for alle bibliotekerne, deres medarbejdere og for brugerne, fortæller Program Manager hos Systematic Maria Stenholdt Christensen.

Ifølge Maria er succeskriteriet, at hvis ingen rigtig opdager systemskiftet, så er det gået godt.

Heldigvis har hun og kollegerne hos Systematic efterhånden prøvet det en del gange, og både tidsplan og budget er overholdt gennem forløbet.

”Mandag lukkede vi ned og begyndte overførslen af data. Tirsdag morgen var de knap to millioner materialer blevet overført med undtagelse af 21, som af forskellige årsager var smuttet. Det må siges at være en succes, og vi skal nok få de 21 manglende materialer med, lover hun.

Glæde over succesfuld go-live og innovativt it-system
Deichman besluttede i 2022 at udskifte deres egenudviklede system med en gennemprøvet, standard biblioteksløsning, som fremtidig platform til at understøtte udlån, indkøb og andre øvrige funktioner. Valget faldt på danske Systematics Cicero-løsning, som anvendes af alle folke- og skolebiblioteker i Danmark og godt 400 biblioteker i Sverige.

”Vi er vældig glade for, at vi nu har et nyt og innovativt bibliotekssystem. Siden efteråret har vi arbejdet ihærdigt på at implementere det nye system og uddanne vores medarbejdere i brugen af det, og derfor er det en stor fornøjelse at se, at det efter blot én dags brug står klart, at systemet fungerer godt,” siger afdelingsdirektør for Oslos hovedbibliotek Deichman Bjørvika, Merete Lie.

Cicero udbygges for fællesskabet
Med Deichman-bibliotekernes kontrakt med Systematic har alle Norges kommuner fået mulighed for at købe ind på aftalen. Ud af 428 norske biblioteker har 230 ønsket at blive optionsbibliotek, som giver dem ret til at kunne købe og tilkoble sig Cicero, og det er der mange fordele ved at gøre, fortæller Jakob Ilum Damsgaard, som er Director hos Systematic Library & Learning.

”Cicero er bygget ud fra best practice, og alle integrationer er bygget til internationale standarder for biblioteksområdet, hvilket gør det nemt for alle at koble sig på. Cicero udbygges for fællesskabet; det vil sige, at når én af vores bibliotekskunder får udviklet en ny funktionalitet i systemet, så bliver det nye gjort tilgængelig for alle øvrige kunder, som måtte ønske den funktion, fortæller Jakob Ilum Damsgaard.

I Norge er Cicero tilpasset nationale behov i Norge både hvad angår sprog og integrationer, og Merete Lie vil fortsætte udviklingen sammen med Systematic:

”Systemet vil være under fortsat udvikling fremadrettet, og det vil hjælpe os til at give lånere en stadig bedre service og kommunikation fra os,” siger hun.

Om Cicero Library Solution
Cicero håndterer 12 mio. unikke brugere om året og dagligt omkring syv millioner aktive lån. Systemet er stabilt selv når de omkring 100.000 unikke brugere tilgår det i løbet af en dag.

Cicero er et af verdens mest moderne bibliotekssystemer, som blev bygget af den danske software virksomhed Systematic i 2015 og i dag anvendes det af samtlige danske folke- og skolebiblioteker samt i Sverige og på Grønland. Cicero er en komplet softwarepakke designet specielt til moderne biblioteker. Ciceros 'software-as-a-service'-design sikrer, at løsningen konstant opdateres og vedligeholdes.

Naturlig integration med norsk biblioteksinfrastrukturer fjerner mange rutineopgaver og sikrer korrekt dataudtræk til blandt andet national statistik, og direkte kommunikation med centralt låneregister m.m.

Cicero giver smidige arbejdsgange for bl.a. indkøb, materialehåndtering, lånerstyring, udlån og generel systemadministration. Løsningen har en adaptiv, webbaseret brugergrænseflade, der gør det muligt for brugerne at benytte Cicero med mobiltelefon, tablet og pc. Derudover har Cicero et business intelligence-redskab, der giver biblioteket indsigt i egne data.

Emner

Kategorier


Systematic blev grundlagt i 1985 og udvikler software og systemløsninger til kunder i både den offentlige og private sektor. Fælles for Systematics kunder er behovet for at integrere, sammenligne og analysere store mængder af komplekse data og generere et overblik, som gør det muligt at træffe beslutninger baseret på et solidt fundament - ofte i kritiske situationer.

Systematics softwareløsninger anvendes bl.a. inden for forsvar, politi, beredskab, offentlig administration samt sundheds-, forsynings- og uddannelsessektoren.

I dag er virksomheden Danmarks største privatejede softwarefirma med løsninger solgt til kunder i over 50 lande. Mere end 1 million mennesker over hele verden bruger hver dag Systematics løsninger og services.

Systematic har cirka 1.100+ ansatte og hovedsæde i Aarhus. Derudover har virksomheden kontorer i København, Australien, Canada, Finland, Tyskland, New Zealand, Sverige, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, Rumænien og USA.

www.systematic.com.

Kontakt

Maia Lindstrøm Sejersen

Maia Lindstrøm Sejersen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 4196 5013

Relateret materiale

SIMPLIFYING CRITICAL DECISION MAKING

Vi leverer pålidelige og brugervenlige it-løsninger og -produkter, som gør det nemt for vores kunder at træffe kritiske beslutninger baseret på et kvalificeret grundlag.

Siden etableringen i 1985 har Systematic udviklet sig til en international it-virksomhed, der fokuserer på fem kerneforretningsområder: Digitalisation, Healthcare, Defence, Intelligence & National Security og Library & Learning
Fælles for disse forretningsområder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning - ofte i kritiske situationer.

Selvom vores kunder er bredt repræsenteret inden for en række forskellige områder, er det, vi gør, faktisk ganske snævert fokuseret. Vi ser det som vores opgave at gøre komplicerede ting enkle, at videreudvikle de løsninger, som vores kunder allerede kender og stoler på, og at gøre alting lidt bedre – samtidig med at vi konstant udfordrer eksisterende arbejdsgange og teknologier.
Alt, hvad vi gør i Systematic, kommer til udtryk i vores fire brand values: Simplicity. Trust. Performance. Forward-thinking.

Systematic A/S
Søren Frichs Vej 39
8000 Aarhus C
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum