Gå til indhold
Gammel kending bliver ny Group Senior Vice President for People & Culture i Systematic

Pressemeddelelse -

Gammel kending bliver ny Group Senior Vice President for People & Culture i Systematic

Palle Klærke vender tilbage til Systematic efter syv år som direktør for Data og Analyse i Arla Foods

Palle Klærke er 1. april tiltrådt som Group Senior Vice President for People & Culture i Systematic. Han kommer fra en stilling som direktør for Data og Analyse i Arla Foods og har tidligere været i KMD. Alligevel er han et kendt ansigt i Systematic, hvor han har været ansat af flere omgange - senest i 2017 som Vice President for deliveries and service i forretningsenheden Digital Transformation. Han har tidligere bestredet forskellige stillinger i Systematics øvrige forretningsben Healthcare og Defence.

Palle Klærke overtager jobbet efter Nikolaj Bramsen, som i december blev udnævnt til CEO for Systematic.

”Palle kender virksomheden og vores værdier og arbejdsgange rigtig godt. Han har praktisk erfaring fra hele huset og talent for at lede mennesker og teams. Palle er en stærk og skarpsindig teamplayer. Han er god til at kommunikere og sætte retning, og det er en stor gevinst for Systematic at have ham med i ledelsesgruppen, siger Nikolaj Bramsen.

Selvom der er sket meget i Systematic i de syv år, Palle Klærke var væk, ser han det alligevel som at ”komme hjem”.

"Jeg har altid følt, at Systematic var 'min' virksomhed. Det var der, jeg fik mit første job, som nyuddannet civilingeniør i 1997. Jeg har lært rigtig meget i alle de meget forskellige stillinger, jeg har haft. I de perioder jeg har været ude i andre virksomheder, har jeg fulgt med i Systematics udvikling og fremgang. Systematic er vokset støt siden 1997, men kultur, værdier og følelsen af, at man hører til, er den samme – og det sætter jeg stor pris på,” siger Palle Klærke.

Blå Bog:


Født: 1971, Gram, Danmark

1997: M.sc i Computer Science, Aalborg Universitet

2022-2024: Arla Foods, Direktør, Data og Analyse
2017-2022: Arla Foods, Senior IT Manager, Release Train Engineer, MICS Agile Release Train
2014-2017: Systematic Digital Transformation., Direktør (1 år) og Vice President, Deliveries & Service.
2010-2014: KMD A/S, Enhedschef, Administrative Software Division
2009-2010: Systematic Healthcare, Vice President, Forretningsudvikling og Drift,
2006-2009: Program Manager
2001-2006: Systematic Healthcare og Defence, Senior Projektleder
1999-2001: Systematic Defence, Projektleder,
1997-1999: Systematic Defence, Systemingeniør

Emner

Kategorier


Systematic blev grundlagt i 1985 og udvikler software og systemløsninger til kunder i både den offentlige og private sektor. Fælles for Systematics kunder er behovet for at integrere, sammenligne og analysere store mængder af komplekse data og generere et overblik, som gør det muligt at træffe beslutninger baseret på et solidt fundament - ofte i kritiske situationer.

Systematics softwareløsninger anvendes bl.a. inden for forsvar, politi, beredskab, offentlig administration samt sundheds-, forsynings- og uddannelsessektoren.

I dag er virksomheden Danmarks største privatejede softwarefirma med løsninger solgt til kunder i over 50 lande. Mere end 1 million mennesker over hele verden bruger hver dag Systematics løsninger og services.

Systematic har cirka 1.100+ ansatte og hovedsæde i Aarhus. Derudover har virksomheden kontorer i København, Australien, Canada, Finland, Tyskland, New Zealand, Sverige, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, Rumænien og USA.

www.systematic.com.

Kontakt

  • Palle Klærke_Systematic.JPG
    Palle Klærke_Systematic.JPG
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7817 x 4397, 7,28 MB
    Download
  • Palle Klærke_Systematic_22-04-2024_0017.jpg
    Palle Klærke_Systematic_22-04-2024_0017.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7394 x 4931, 1,75 MB
    Download

Relateret materiale