Gå til indhold
Billede af Tung Nguyen fra Pixabay
Billede af Tung Nguyen fra Pixabay

Blogindlæg -

Kan Metaverset i fremtiden blive en naturlig forlængelse af vores hverdag?

I 2021 skabte metaverset overskrifter, da det tiltrak milliarder af investeringer. Siden da, er tallene mere end fordoblet, og tendensen vil sandsynligvis fortsætte i årtier frem. I starten af 2022 placerede Euromonitor InternationalMetaverset i top-10 over nye forbrugertendenser. Men det er ikke kun tech-giganterne i Silicon Valley, som har succes. Danske virksomheder som Grundfos, Stibo Gruppen og Kompan har også taget metaverset til sig – en tendens som kun må forventes at blive større.

Hvis Metaverset udnyttes effektivt, kan det få stor indvirkning på det danske erhvervslivs fremtid. Virksomheder drives af salg, men at skaffe og fastholde kunder kan være dyrt - selv for etablerede brands. Hos TCS har vi undersøgt, hvordan disse omkostninger kan reduceres betydeligt ved at bruge Metaverset til at bygge et community og øge engagement gennem virtuelle oplevelser. Metaverset er alsidigt og kan hjælpe med at fjerne eller væsentligt reducere omkostningerne forbundet med at have en fysisk butik eller showroom, uden at forstyrre virksomhedens drift. Det kan altså være en del af den næste revolution i kundeoplevelser.

Hos TCS har vi også undersøgt metaverset indflydelse på sundhedssektoren. I kølevandet på Covid-19, gennemførte analyseinstituttet Voxmeter, på vegne af Danske Patienter, en undersøgelse af den generelle oplevelse til almen praksis i Danmark. Undersøgelsen fandt at 4 ud af 10 ældre var klar på flere digitale konsultationer med deres læge. Metaverset kan understøtte denne tendens yderligere. Metaverset kan facilitere virtuelle terapiforløb, hvor patienten og behandleren mødes i et virtuelt miljø. En ordning som denne vil være til stor fordel for dem, der bor i yderområder, hvor der er mangel på eksperter og sundhedspersonale.

Kort sagt, metaverset er en teknologi, der kan forvandle måden, vi arbejder og lever på. Selvom et fuldt fungerende metaverse stadig kræver udvikling, er det vigtigt for danske virksomheder at tænke langsigtet og være opmærksom på at følge tendensen. Hvis du vil lære mere om, hvordan metaverset kan påvirke din virksomhed eller industri, kan du få flere indsigter her.

God læselyst

Vikram Sharma

Landechef TCS Danmark

Emner

Kategorier

Kontakt