Pressemeddelelse -
AI og andre avancerede teknologier vil redefinere luftfarten inden 2035, viser ny TCS-undersøgelse
Future-Ready Skies 2025, en ny undersøgelse fra Tata Consultancy Services (TCS), viser, at én ud af tre ledere i luftfartsindustrien vurderer, at AI til realtidsbeslutninger vil være den største drivkraft for forandring i flyproduktionen inden 2035.
Undersøgelsen fra TCS, en af verdens førende it-konsulentvirksomheder, belyser, hvordan luftfartsselskaber forbereder sig på en digital og AI-drevet fremtid inden for produktion, vedligeholdelse, mobilitet og forsyningskæder. Virksomheder investerer i stigende grad i intelligente og bæredygtige systemer, aktører i luftfartsindustrien forventer, at fremtiden bliver hybrid. De spår, at menneskelig involvering stadig vil være nødvendig i 60 procent af produktionsprocesserne, og de vurderer, at AI vil være den vigtigste nøglefaktor i transformationen, efterfulgt af digitale tvillinger (virtuelle kopier af fysiske objekter, systemer eller processer), og robotteknologi.
Undersøgelsen omfatter 323 topledere fra virksomheder inden for avanceret luftmobilitet (AAM), MRO-leverandører (Maintenance, Repair & Overhaul) og eVTOL-producenter (Electric Vertical Takeoff and Landing) i Europa og Nordamerika. Luftfartsmarkedet forventes at overstige 1 billion USD ($1tn), og MRO-segmentet alene er anslået til 137 milliarder USD ($137bn). Undersøgelsen giver et vigtigt indblik i både branchens nuværende tilstand og fremtidsudsigter, da den afspejler centrale udviklingstræk såsom forventet certificering af eVTOL-fly og stigende operationel kompleksitet i globale forsyningskæder.
"Future-Ready Skies-undersøgelsen viser, at luftfartsindustrien står ved en skillevej, hvor potentialet af AI afhænger af, at vi lægger det rette fundament. Forandringer afhænger af tillid, og tillid starter med data. AI-agenter kan kun lykkes, hvis de bygges på et solidt fundament af sammenhængende og pålidelige data. Ved at integrere og forbinde hele deres økosystem kan virksomheder træffe hurtigere beslutninger, skalere innovation og bruge kompleksitet som en reel konkurrencefordel,” siger Steve Lucas, bestyrelsesformand og CEO i Boomi, en iPaaS-udbyder, der gør det muligt for virksomheder at forbinde applikationer, data og systemer og dermed strømline arbejssgange, automatisere processer og forbedre datanøjagtigheden.
Efterhånden som flere organisationer investerer i fundamentale AI-modeller, skabes muligheden for bedre beslutninger i realtid og større operationel gennemsigtighed på tværs af værdikæden. Et kritisk fund er, at mindre end en tredjedel (28 procent) af luftfartsselskaberne oplyser, at de kan ændre indkøbsstrategi inden for 30 dage efter en forstyrrelse, hvilket afslører en sårbarhed i dagens forsyningskæder.
I MRO-segmentet begynder ledere at lægge fundamenter for avanceret automatisering, men kun 2 procent af de adspurgte forventer at have fuldt autonome processer, fra detektion til reparationsbeslutninger, inden 2030.
I det hastigt voksende segment for avanceret luftmobilitet (AAM), inklusiv elektriske fly, bygger 70 procent af de adspurgte virksomheder aktivt kommercielle platforme, hvilket er et tydeligt tegn på branchens dedikation til næste udvikling af mobiliteten. Selvom udfordringer relateret til regulering, økonomi og infrastruktur stadig eksisterer, bliver disse barrierer gradvist håndteret, efterhånden som sektoren bevæger sig mod bredere implementering.
Det er afgørende, at fremdriften for den digitale transformation omsættes til målbare forventninger: 32 procent af luftfartslederne forventer afkast på MRO-teknologier inden for tre år, mens 80 procent erkender, at digital implementering er afgørende for at reducere fremtidig risiko og ineffektivitet. Denne voksende overensstemmelse mellem investering og indvirkning peger på en sektor, der forbereder sig ikke kun på at udvikle sig, men på at lede med intelligens, agilitet og robusthed.
“Luftfartsindustrien har altid været en branche, hvor ambition møder præcision og sikkerhed. I dag bliver ambitionen redefineret, når AI overgår fra at understøtte operationer til at forme forretningsstrategi og løfte passageroplevelser, sikkerhed og bæredygtighed. Hos TCS ser vi dette som en mulighed for at hjælpe luftfartsaktører med at opbygge robuste, adaptive økosystemer og gøre himlen modig, transformativ og fremtidsdefinerende,” siger Vikram Sharma, dansk landechef hos TCS.
Andre nøgletal fra Future-Ready Skies 2025
- 63 procent af luftfartslederne er åbne for at bruge AI-agenter til at styre forsyningskæder, men kun 6 procent gør det i øjeblikket.
- I gennemsnit forventer luftfartslederne, at kun 40 procent af produktionen vil være stort set automatiseret med minimal menneskelig indgriben inden for 5–7 år.
- 51 procent af MRO-leverandørerne forventer afkast af investeringer i avanceret teknologi inden for fem år eller mindre, og 64 procent tror, at prædiktiv analyse og AI-agenter vil give målbar ROI i samme tidsrum.
- Kun 34 procent af AAM-virksomhederne angiver mangel på offentlig accept som en hindring for tjenester som lufttaxaer. Faktisk bygger 70 procent allerede kommercielle platforme
- Kun 5 procent af MRO-ledere siger, at deres digitale MRO-strategi er tilstrækkeligt skaleret til næste fase. 80 procent frygter øgede omkostninger, mere nedetid, lavere indtægter og kundefrafald, hvis strategien ikke skaleres inden for tre år.
- 59 procent af producenterne har delvist implementeret ’digital thread’, en kontinuerlig strøm af data om produktets livscyklus, fra design til produktion og til vedligeholdelse, men fuld livscyklusintegration mangler stadig.
Læs hele TCS-undersøgelsen Future-Ready Skies 2025 her.
Kategorier
Tata Consultancy Services (TCS)
Tata Consultancy Services (TCS) er en førende partner inden for digital transformation og teknologi, foretrukket af markedsledende virksomheder over hele verden. Siden grundlæggelsen i 1968 har TCS stået i spidsen for at opretholde de højeste standarder inden for innovation, teknisk ekspertise og kundeservice.
TCS er forankret i Tata Groups stærke arv, som fokuserer på at skabe langsigtet værdi for kunder, investorer, medarbejdere og samfundet som helhed. Med en højt kvalificeret arbejdsstyrke på over 607.000 konsulenter fordelt på 55 lande og 180 globale serviceleveringscentre er virksomheden blevet anerkendt som den foretrukne arbejdsgiver på tværs af seks kontinenter. Med evnen til hurtigt at anvende og skalere nye teknologier har virksomheden opbygget langsigtede partnerskaber med sine kunder og hjulpet dem med at fremstå som perpetually adaptive virksomheder. Mange af disse partnerskaber har strakt sig over årtier og navigeret gennem samtlige teknologiske skift - fra mainframes i 1970'erne til kunstig intelligens i dag.
Med ambitionen om at fremme sundhed, bæredygtighed og styrkelse af lokalsamfundet sponsorerer TCS 15 af verdens mest prestigefyldte maraton- og udholdenhedsbegivenheder, herunder TCS New York City Marathon, TCS London Marathon og TCS Sydney Marathon. TCS genererede en konsolideret omsætning på USD $30 milliarder i det seneste regnskabsår, der sluttede den 31. marts 2025. For mere information besøg www.tcs.com
Følg TCS på LinkedIn| Instagram | YouTube| X
Tata Consultancy Services (TCS) i Norden
TCS blev etableret i Norden i 1991 og har flere end 20.000 ansatte, der arbejder for kunder i Sverige, Finland, Norge og Danmark. I de seneste 15 år er TCS i de nordiske lande hvert år blevet rangeret af sine kunder som den bedste leverandør af it-konsulenttjenester. I Danmark er TCS blevet udnævnt Top Employer 12 år i træk af Top Employers Institute.
For mere information, besøg www.tcs.com