Gå til indhold
TCS får udmærkelsen Top Employer i Danmark
TCS får udmærkelsen Top Employer i Danmark

Pressemeddelelse -

TCS får udmærkelsen Top Employer i Danmark

Tata Consultancy Services (TCS) Danmark bliver for ottende år i træk certificeret som Top Employer af det uafhængige HR-agentur The Top Employer Institute. Instituttet udnævner hvert år virksomheder, der gør noget særligt for at udvikle sine medarbejdere. Årets udnævnelse skyldes især IT-virksomhedens særlige engagement i medarbejdernes trivsel under Covid-19.

Den førende globale IT-service- og konsulentvirksomhed Tata Consultancy Services (TCS) i Danmark er på ottende år udnævnt som en arbejdsplads i topklassen. Det viser en ny offentliggørelse fra agenturet Top Employer Institute, der har certificeret TCS Danmark som 'Top Employer'.

Udnævnelsen skyldes blandt andet TCS' evne til at sikre et godt arbejdsmiljø og løbende at investere i sine IT-talenter under Covid-19-pandemien. Da pandemien hjemsendte de private erhverv, sørgede TCS eksempelvis for, at 95 procent af medarbejderne inden for få uger kunne arbejde på fuldt tryk fra hjemmekontorerne.

”Covid-19 ændrede spillepladen for TCS og resten af it-industrien. Digitaliseringen accelererede i alle dele af samfundet, så travlheden har været stor. Samtidig blev vi nødt til at gøre tingene på helt nye måder, fordi distancearbejde med kort varsel blev normen hos både vores kunder og TCS. Hundredvis af medarbejdere i DK og næsten en halv mio. TCS-konsulenter på globalt plan har arbejdet hjemme det meste af året. Og medarbejderne har udvist et imponerende engagement og leveret stærke resultater til trods for den helt ekstraordinære situation. At vi samtidig formår at fastholde vores position som Top Employer er jeg utrolig glad for og stolt over,” fortæller Ruchikar Dalela, landechef for TCS Danmark.

Medarbejdernes trivsel er førsteprioritet

TCS har gjort en særlig indsats for at sikre trivsel for både de ansatte og deres familier. De har blandt andet sørget for sparring og rådgivning til medarbejderne ifm. sundhedsspørgsmål. Samtidig har HR-afdelingen arrangeret forskellige virtuelle møder på tværs af organisationen. Som noget ekstraordinært har TCS desuden tilbudt underholdning til de ansattes hjemsendte børn. Alt sammen for at sikre trivslen på hjemmekontorerne under de unikke omstændigheder.

”Til trods for det udfordrende år, vi alle har været vidne til, så er TCS fortsat med at udvise en evne til at sætte medarbejderne først. Derfor er vi i glade for på vegne af Top Employer Institute at kunne lykønske dem med årets titel som de bedste arbejdsgivere i Danmark,” fortæller David Plink.

TCS’ indsats for at udvikle sine talenter har sat sine spor globalt. Til dato er 366.000 ansatte verden over blevet trænet i flere forskellige nye teknologier, mens over 444.000 medarbejdere har styrket deres agile arbejdsmetoder. Det massive fokus på udvikling af talenter har de seneste år givet TCS mulighed for at samarbejde med nogle af Europas største virksomheder, hvor virksomheden har rådgivet dem om deres vækst- og udviklingsmuligheder.

Emner


Om Tata Consultancy Services Ltd. (TCS)

TCS er en del af Indiens største industrikonglomerat Tata Group og har 470.000 af verdens bedst uddannede konsulenter i 46 lande. Virksomheden omsatte for 22 milliarder dollars i regnskabsperioden, der sluttede den 31. marts 2020 og er noteret på både BSE (tidligere Bombay Stock Exchange) og NSE (National Stock Exchange) i Indien. TCS’ aktive arbejde med klimaforandringer og prisvindende arbejde i samfund rundt om i verden er blevet belønnet med en plads i førende bæredygtighedsindekser som Dow Jones Sustainability Index (DJSI), MSCI Global Sustainability Index og FTSE4Good Emerging Index.

Tata Consultancy Services (TCS) i Norden

TCS blev etableret i Norden i 1991 og har i øjeblikket ca. 15.000 ansatte, der arbejder for kunder i Sverige, Finland, Norge og Danmark. I de seneste 11 år er TCS i de nordiske lande hvert år blevet rangeret af sine kunder som den bedste leverandør af it-konsulenttjenester, og TCS er desuden udnævnt som Top Employer i Sverige, Norge, Danmark og Finland. 

For mere information, besøg www.tcs.com

Kontakt

Roland Bägén

Roland Bägén

Pressekontakt Nordic Head of Marketing & Communication 0046703178024

Relateret materiale

Building on belief

Tata Consultancy Services Ltd. (TCS)
Tata Consultancy Services (TCS) er en IT services-, konsulent- og forretningsudviklingsvirksomhed, som over de sidste 55 år har hjulpet flere af verdens største virksomheder med deres transformationsrejse. TCS tilbyder en konsulentdrevet, kognitiv-baseret og integreret portefølje af erhvervs- teknologi- og ingeniørservices og -løsninger. Disse leveres via TCS' unikke 'Location Independent Agile™' leverancemodel, der er anerkendt som målestok for optimal softwareudvikling.

Som en del af Tata Group, Indiens største multinationale virksomhedsgruppe, har TCS flere end 614.000 ansatte, der er blandt verdens allerbedst uddannede konsulenter, i 55 lande. Virksomheden genererede en konsolideret omsætning på USD $27,9 milliarder i TCS' seneste finansår, der sluttede den 31. marts 2023, og er børsnoteret på BSE (tidligere kendt som Bombay Stock Exchange) og på NSE (National Stock Exchange) i Indien. TCS' proaktive tilgang til klimaforandringer og prisvindende arbejde med lokalmiljøer globalt, har sikret TCS en førende position blandt bæredygtighedsinstancer som MSCI Global Sustainability Index og FTSE4Good Emerging Index.

Tata Consultancy Services (TCS) i Norden
TCS blev etableret i Norden i 1991 og har flere end 20.000 ansatte, der arbejder for kunder i Sverige, Finland, Norge og Danmark. I de seneste 14 år er TCS i de nordiske lande hvert år blevet rangeret af sine kunder som den bedste leverandør af it-konsulenttjenester. I Danmark er TCS blevet udnævnt som Top Employer for 11. år i træk af Top Employers Institute.

For mere information, besøg www.tcs.com