Pressemeddelelse -
TCS og Telenor Danmark indgår femårigt partnerskab om IT-infrastrukturtjenester
Med den nye aftale vil TCS drifte teleoperatørens IT-infrastruktur ud fra en Automation-First-strategi.
KØBENHVAN | MUMBAI, DECEMBER 12, 2024: Tata Consultancy Services (TCS), én af verdens største IT-konsulenthuse, fortsætter samarbejdet med Danmarks andenstørste mobiloperatør, Telenor Danmark. Over de kommende fem år skal TCS levere IT-infrastrukturtjenester (ITIS) og drifte Telenors IT-infrastruktur fra TCS’ leverancecenter, som er lokaliseret i Europa.
I løbet af de seneste seks år har TCS udrullet sin Machine First Deliver Model i Telenor for at modernisere den IT-infrastruktur, der håndterer flere end 1.6 millioner Telenor-kunder. Under det nye samarbejde vil TCS fortsætte med at levere betragtelige driftsbesparelser og forbedret IT-infrastruktur gennem avancerede automatiseringsteknologier.
Louise Haurum, Chief Technology Officer, ved Telenor Denmark, siger, “Vores samarbejde med TCS har været et vigtigt element i at drive innovation og sikre robusthed i vores IT-infrastruktur. Med det fortsatte samarbejde sikrer vi adgang til TCS’ strategiske og teknologiske viden, der er nødvendig for at navigere i det komplekse marked, vi operer i.”
Det altoverskyggende mål for samarbejdet er at sikre en uafbrudt forretningsdrift med ingen driftsforstyrrelser. TCS kommer med en stor erfaring med at drifte Telenors danske infrastruktur og vil bruge den viden til at forbedre digitale elementer, herunder avancerede automatiseringsløsninger. Det vil forbedre Telenors drift yderligere til gavn for kunderne.
Martin Ravn, Head of Network and Infrastructure, ved Telenor, siger “Vi er glade for at fortsætte vores samarbejde med TCS, som håndterer de komplekse udfordringer, der er ved at drifte IT-infrastruktur. TCS’ leverancecenter i Europa er den perfekte model for vores nuværende og fremtidige forretningsbehov.”
Akhilesh Tiwari, President, Communications, Media and Information Services (CMI), ved TCS, siger, “TCS har over de seneste seks år været en betroet partner for Telenor Danmark, og det nye samarbejde forstærker den strategiske relation med Telenor og understreger vores vilje til at levere sikre, IT-administrerede ydelser. Gennem vores ekspertise, som udbydes fra vores nærliggende leverancecenter i Europa, kan vi supportere Telenor Danmark med at opnå deres mål inden for driftsleverancer.”
TCS har etableret sig som en førende aktør inden for CMI-serviceindustrien i mere end 25 år og har samarbejdet med flere end 160 teleoperatører på verdensplan. Med flere end 35.000 dedikerende ressourcer globalt, hjælper TCS i dag fem af de ti største teleoperatører i verdenen - fire af de seks største i Europa og seks af de syv største i Nordamerika. TCS’ ekspertise inden for branchen omfatter digital transformation, API-fication, cloudtjenester, netværkstjenester, infrastrukturservices, automatisering, agile/DevOps, data og analyse.
Vikram Sharma, Landechef ved TCS Danmark, siger, “Telenor, én af Danmarks største teleoperatører, hjælper med at forbinde mennesker og forretninger – både nemt og sikkert. Kommunikation en helt essentiel del af den kritiske infrastruktur, og vi er stolte over, at vi sammen med Telenor Danmark skal skabe et robust og automatiseret IT-miljø over de næste fem år.”
Aftalen konsoliderer TCS’ position som en værdsat transformationspartner i Norden, hvor TCS har bibeholdt en stærk position i løbet af de seneste 30 år. TCS har konsekvent ligget højt på kundetilfredshed i regionen, hvilket understreger TCS’ dedikation til at levere arbejde af højeste kvalitet. Med flere end 20.000 TCS-ressourcer, der arbejder på kunder i regionen, rangerer TCS fortsat som en ’top employer’ ifølge Top Employer Institute siden 2014.
Emner
Kategorier
Tata Consultancy Services Ltd. (TCS)
Tata Consultancy Services (TCS) er en IT services-, konsulent- og forretningsudviklingsvirksomhed, som over de sidste 56 år har hjulpet flere af verdens største virksomheder med deres transformationsrejse. TCS tilbyder en konsulentdrevet, kognitiv-baseret og integreret portefølje af erhvervs- teknologi- og ingeniørservices og -løsninger.
Som en del af Tata Group, Indiens største multinationale virksomhedsgruppe, har TCS flere end 601.000 ansatte, der er blandt verdens allerbedst uddannede konsulenter, i 55 lande. Virksomheden genererede en konsolideret omsætning på USD $29 milliarder i TCS' seneste finansår, der sluttede den 31. marts 2024, og er børsnoteret på BSE (tidligere kendt som Bombay Stock Exchange) og på NSE (National Stock Exchange) i Indien. TCS' proaktive tilgang til klimaforandringer og prisvindende arbejde med lokalmiljøer globalt, har sikret TCS en førende position blandt bæredygtighedsinstancer som MSCI Global Sustainability Index og FTSE4Good Emerging Index.
Tata Consultancy Services (TCS) i Norden
TCS blev etableret i Norden i 1991 og har flere end 20.000 ansatte, der arbejder for kunder i Sverige, Finland, Norge og Danmark. I de seneste 15 år er TCS i de nordiske lande hvert år blevet rangeret af sine kunder som den bedste leverandør af it-konsulenttjenester. I Danmark er TCS blevet udnævnt Top Employer 11 år i træk af Top Employers Institute.
For mere information, besøg www.tcs.com