Gå til indhold
Tryg vælger TCS til at modernisere infrastrukturen

Pressemeddelelse -

Tryg vælger TCS til at modernisere infrastrukturen

·  Mangeårig aftale på flere millioner euro skal forbedre Trygs agilitet og kundeoplevelsen i Danmark, Norge og Sverige

·  TCS skal levere hele spektret af infrastrukturtjenester, herunder kompatibel private cloud, der hostes i Norden

København, den 30. januar 2014: Tata Consultancy Services (TCS) (BSE: 532540, NSE: TCS), en af verdens førende virksomheder inden for it-service, -rådgivning og -forretningsløsninger, er blevet valgt af Tryg, Nordens næststørste forsikringsselskab, til at levere og drifte en moderniseret it-infrastruktur.

Kontrakten omfatter en bred vifte af infrastrukturtjenester, der inkluderer service desk, slutbrugerservices, server, storage, mainframe support og service-integration.

TCS vil levere services til Tryg ved at bruge sin FSA-kompatible private cloud-løsning, der kan skaleres op og ned efter virksomhedens behov. Tryg vil drage fordel af denne fleksibilitet, så eventuelle uforudsete krav kan opfyldes med det samme. Gennem det nye partnerskab vil Tryg opnå den fleksibilitet, der kræves for at realisere strategiske initiativer som digitalisering og implementering af nye kanaler. Disse initiativer er væsentlige for Trygs fremtidige vækst og vil forbedre kundeoplevelsen for virksomhedens 2,7 millioner privatkunder og ​​140.000 erhvervskunder.

Espen Opedal, CIO, Tryg, siger: "Vi ser frem til at begynde partnerskabet med TCS, som har dokumenteret resultater i Norden, og som har en dyb ekspertise inden for forsikringsbranchen. Denne aftale vil styrke vores konkurrenceevne på lang sigt og gøre det muligt for os at nå de centrale mål, der er fastsat i vores ’customers, culture and continuous improvements-strategi’.”

"Teknologisk innovation og automatisering udgør betydelige muligheder for at forbedre fleksibiliteten hos nordiske virksomheder. Vi er meget glade for at blive valgt som Trygs partner til at levere næste generations infrastrukturtjenester. Dette er den sjette nordiske virksomhed i træk, der har valgt at udskifte deres aftaler med TCS’ innovative FSA-kompatible infrastrukturløsning til det nordiske marked for finansielle tjenesteydelser. Det sætter en ny standard for hele branchen,” siger Amit Bajaj, Head, North Europe, TCS.

TCS, der har været til stede i Norden siden 1991, har løbende investeret lokalt for at levere vedvarende resultater til kunderne. TCS' nordiske aktiviteter omfatter mere end 6.500 medarbejdere, der arbejder på tværs af Danmark, Sverige, Finland, Norge og Island og servicerer førende nordiske virksomheder. Omfanget af aktiviteter i regionen er fordoblet siden 2010 og har betydet en stor stigning i ansættelsen af lokale medarbejdere. TCS er derudover for fjerde år i træk blevet valgt som førende i norden inden for kundetilfredshed på tværs af forskellige undersøgelser.

Om Tryg

Tryg er Nordens andet største forsikringsselskab og er til stede i Danmark, Norge, og Sverige og noteret på Nasdaq OMX Copenhagen. Hver dag skaber ca. 3.800 Tryg-medarbejdere tryghed og værdi for mere end 2,7 millioner kunder.

OmTata Consultancy Services (TCS)  

Tata Consultancy Services er førende inden for it-serviceydelser, virksomhedsløsninger og rådgivning på verdensplan og leverer en unik forretningsværdi. TCS tilbyder en konsulentdrevet og integreret portefølje af it-tjenester gennem sin globale leverancemodel, Global Network Delivery ModelTM, der af markedet er anerkendt som en af de bedste modeller for programudvikling. TCS er en del af TATA Group, Indiens største industrielle konglomerat, og har over 276.000 højtuddannede it-konsulenter i 44 lande. Virksomheden omsatte for over USD 11,6 mia. i det regnskabsår, der sluttede den 31. marts 2013 og er noteret på både National Stock Exchange og Mumbai-børsen i Indien. Læs mere på www.tcs.com.

Følg TCS på Twitter.

Abonnér på RSS Feed for TCS pressemeddelelser.

TCS Mediekontakter

Norden
Email: finn@morsingpr.dk | kristina@morsingpr.dk
Telefon: +45 40 97 83 88 | +45 53 61 02 00


Emner

Kategorier


Tata Consultancy Services (TCS), er førende inden for it-serviceydelservirksomhedsløsninger og rådgivning på verdensplan og leverer en unik forretningsværdi. TCS tilbyder en konsulentdrevet og integreret portefølje af it-tjenester gennem sin globale leverancemodel, Global Network Delivery ModelTM, der af markedet er anerkendt som en af de bedste modeller for programudvikling. TCS er en del af TATA Group, Indiens største industrielle konglomerat, og har over 276.000 højtuddannede it-konsulenter i 44 lande. Virksomheden omsatte for over USD 11,6 mia. i det regnskabsår, der sluttede den 31. marts 2013 og er noteret på både National Stock Exchange og Mumbai-børsen i Indien. Læs mere på www.tcs.com.


Kontakt