Pressemeddelelse -
TBK Consult styrker sin tilstedeværelse i Storbritannien
Billede: Antony Young, Managing Director, Demuto Ltd.
TBK Consult har indgået samarbejde med Demuto Ltd, der har konsulenter i hele Storbritannien. Demuto indgår nu i TBKs netværk af forretningsudviklingskonsulenter, som hjælper softwarevirksomheder med international afsætning.
Storbritannien har altid haft topprioritet for enhver softwarevirksomhed med internationale ambitioner. Størrelsen på markedet og det engelske sprog får Storbritannien til at virke attraktivt og let at trænge ind i. Af netop disse to grunde er markedet i Storbritannien et af de mest konkurrenceprægede markeder i verden. Konkurrencen om klienter, forhandlere, distributører og ansatte er hårdere end alle andre steder i verden. At trænge ind på det britiske marked kræver assistance fra lokale folk med domænekompetence, erfaring i markedsopbygning og et solidt lokalt netværk.
“Samarbejdet med Demuto er en markant udvidelse af vores tilstedeværelse i Storbritannien” siger Hans Peter Bech, stifter og administrerende direktør af TBK Consult. ”Vi har nu bedre muligheder for at hjælpe vores klienter med at få fodfæste på dette store og vigtige, men voldsomt konkurrenceprægede marked”.
Selvom Storbritannien er et aldeles populært sted for de fleste internationale softwarevirksomheder, er sjovt nok kun en brøkdel af virksomhederne med hjemmebase i Storbritannien engagerede i internationale aktiviteter. Hjemmemarkedets størrelse gør det mindre presserende for de britiske softwarevirksomheder at kigge udover landets grænser. Men også manglen på de erfaringer, færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at vinde udenlandske markeder spiller en rolle. TBK Consult, med mere end 50 senior executives fra den internationale softwareindustri, står nu via samarbejdet med Demuto til rådighed for den britiske softwareindustri.
"Vi er meget begejstrede over at indgå i TBKs netværk og ser reelle fordele for vores nuværende klienter, der således får gavn af den udvidede række af kompetencer og kontakter, som vi nu kan tilbyde” siger Antony Young, stifter og administrerende direktør af Demuto. ”Til gengæld får TBKs klienter adgang til et erfarent team af specialister i Storbritannien, som kan hjælpe dem med at finde kunder, opbygge salgskanaler og udnytte de mange muligheder, det britiske marked tilbyder.”
Emner
- Konsulentvirksomhed
Kategorier
- salg
- software
- salgskanal
- internationalsering
- eksport
Om TBK Consult
TBK Consult er en international konsulentvirksomhed med 100% fokus på internationalisering i softwareindustrien. Alle TBK konsulenter har over 15 års operationel erfaring med international afsætning og forretningsudvikling i softwareindustrien.
Per 1. januar 2011 beskæftiger TBK Consult 50 konsulenter fordelt på 28 kontorer kontorer i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Belgien, Holland, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Frankrig, Italien, Tyrkiet, Israel, Singapore, USA, Indien og Sydafrika.