Gå til indhold
Hos team.blue kan du holde ferie på kontoret

Pressemeddelelse -

Hos team.blue kan du holde ferie på kontoret

Hos it-virksomheden team.blue i Skanderborg kan medarbejderne holde sin næste ferie på kontoret - billigt og nemt. 

Medarbejderen booker blot de sovepladser og lokaler, som skal bruges til ferien, og skal familien med, er de også velkomne.

Én af de medarbejdere, der gør brug af den nye mulighed, er Nils Parar, der til dagligt arbejder i team.blues marketingafdeling.

”Jeg holder påskeferie i team.blue. Egentlig var jeg på udkig efter et sommerhus, men da jeg så, hvor dyrt det var, hev jeg fat i vores People & Culture-afdeling for at høre, om de kunne hjælpe. Og det kunne de heldigvis. For mig er det en fed og billig måde at holde ferie på. Jeg har næsten hele kontoret for mig selv, og der er altid kolde drikkevarer i køleskabet.”

Godt for miljøet og pengepungen

Som arbejdsgiver for +1.700 medarbejdere i hele Europa har team.blue et stort ansvar - både for sine medarbejdere og for miljøet.

Med det nye ferietilbud tilgodeser team.blue alle parter, da medarbejderen ud over penge også sparer transporttid og mindsker sin Co2-udledning.

Bo Brandt Cramer, Chief People Officer i team.blue, forklarer:

”Som medarbejder i team.blue kan du få vasket din bil, få massage i arbejdstiden og bestille mad med hjem. Det er fine medarbejderfordele, men vi manglede noget, som kun vi kunne tilbyde. Og det kan vi med ferie på kontoret. Her gør vi både medarbejderen og miljøet en kæmpe tjeneste. Dit klimaaftryk er nemlig minimalt, når du holder ferie lige i nærheden.”

I skrivende stund tilbyder team.blue kun indendørs feriemuligheder, men det bliver der snart lavet om på. Bo Brandt Cramer uddyber:

”Vi har en stor tagterrasse, som vi gerne vil udnytte bedre, end vi gør i dag. Arbejdet er i fuld gang, og fra og med sommerferien vil vores medarbejdere kunne holde campingferie på tagterrassen. Der er en fantastisk udsigt deroppefra, og det bliver fedt at kunne sidde i sit telt og se solen gå ned over Skanderborg Sø.”

Emner

Kategorier

Regions


team.blue Denmark beskæftiger 190 højt specialiserede medarbejdere på kontorer i Skanderborg og København. Vi er den danske del af gruppen team.blue, som er en europæisk tech-gigant med +25 kontorer og +1.700 medarbejdere i hele Europa.

Kontakt

Mette Dimes Høeberg

Mette Dimes Høeberg

Head of People & Culture HR 41850950

Et af Danmarks største hostingselskaber

team.blue er en europæisk tech-gigant, som beskæftiger sig med hostingløsninger, f.eks. domæner, webshops, webhoteller, servere og meget mere. Virksomheden team.blue Denmark (tidl. Zitcom) står bag brands som Simply.com, DanDomain, Curanet, ScanNet og SmartWeb. Samlet set betjener team.blue 2 millioner kunder og beskæftiger 1.500 medarbejdere (heriblandt 190 medarbejdere i Danmark).

team.blue
Højvangen 4
8660 Skanderborg
Danmark