Pressemeddelelse -

Outsourcing hitter: Virksomheder dropper i stigende grad egne datacentre

Antallet af virksomheder, som vælger at slukke deres egne datacentre og i stedet leje sig ind i et datacenter hos en hostingudbyder, er steget markant det seneste år. Det er der flere gode grunde til.

Adskillige virksomheder benytter tusindvis af data hver dag, som kræver serverressourcer. Hver en mail. Hvert et dokument. Hvert et program. Alt sammen kræver plads. Serverplads.

Til at starte med kan de måske nøjes med en enkelt server, men efterhånden kan den store datamængde kræve et helt datacenter. Det er virkeligheden for mange virksomheder. Især IT-forhandlere, IT-konsulenthuse, digitaliseringshuse, softwareleverandører og mange flere. Men det er ikke en ubesværet virkelighed. Og den er heller ikke billig.

Derfor er et stigende antal virksomheder begyndt at outsource deres datacenter. Curanet, som leverer en lang række hosting- og outsourcing løsninger til it-forhandlere, har siden 2019 oplevet en markant stigning i efterspørgslen efter en såkaldt ”Virtual Datacenter”-løsning.

Eget datacenter er en dyr fornøjelse

Der er mange fordele ved at have adgang til sit eget datacenter, men det er ikke nødvendigvis en fordel at have det internt i virksomheden.

”Det er dyrt at etablere sit eget datacenter, og det kræver løbende vedligeholdelse, som koster ressourcer – både i form af tid og penge.” Det fortæller Henrik Hedegaard, salgsdirektør og serverekspert hos Curanet. Et stigende antal it-forhandlere vælger derfor at droppe deres egne datacentre og i stedet outsource dem til hosting virksomheder, som overtager al drift og teknik.

”Ved at outsource deres datacenter oplever mange it-forhandlere, at de har markant flere ressourcer til deres kerneforretning,” fortæller Henrik Hedegaard.

Ikke fleksibelt nok med eget datacenter

En af de it-forhandlere, som har valgt at outsource deres datacenter, er nyit.dk. De er en IT-virksomhed med fokus på at levere IT-infrastruktur, i form af netværk, PC, Office 365, sikkerhed og software, til erhverv.

”For os stod vores eget datacenter overfor en stor opgradering for at kunne leve op til sikkerhedskrav fra vores kunder – hvilket betød en stor investering, ” siger Jesper Sørensen, som er direktør for nyit.dk.

nyit.dk valgte at outsource deres datacenter på baggrund af udsigten til en opgradering. De valgte at partner op med Curanet. Her har de fået en mere fleksibel løsning, som lever op til egne og kundernes krav til bl.a. oppetid, sikkerhed og fleksibilitet. Med et fremtidssikret datacenter behøver nyit.dk ikke selv folk til at drifte og de behøver kun at betale for deres faktiske forbrug.

”Vi har direkte adgang til alt udstyret, og vi kan slukke og tænde og ændre på ressourcer og netværk, som vi har behov for. Har vi brug for flere ressourcer, kan vi nemt købe dem. Har vi ikke behov for dem, så betaler vi ikke for dem,” siger direktør Jesper Sørensen fra nyit.dk. 

Høje krav er svære selv at efterleve

Henrik Hedegaard snakker dagligt med it-forhandlere, som har brug for en alternativ løsning til deres eget datacenter, og typisk er der ikke bare én årsag til det: ”Jeg hører tit, at det er blevet både for dyrt og for besværligt at opretholde et sikkert og stabilt datacenter internt i virksomheden,” siger Henrik Hedegaard og fortsætter: 

”Mange it-forhandlere har brug for adskillige servere med høj hastighed, meget plads og en høj grad af sikkerhed for at kunne leve op til krav og behov, deres kunder har. Men ofte bliver det for tung en byrde, når de selv skal stå for både teknik, sikkerhed og drift, samtidig med at de skal få deres forretning til at løbe rundt.”

Sikkerhed er i højsædet

Ved at lade andre stå for driften af datacenteret kan it-forhandlere , og dermed deres kunder opnå massive forbedringer på sikkerhedsområdet. Det krav hører Henrik Hedegaard ofte.

”Vi undersøgte markedet for hostingudbydere, som kunne honorere vores og vores kunders krav til sikkerhed. De skulle være ISAE 3402 Type 2 godkendt. Her kom Curanet ind i billedet,” siger Jesper Sørensen fra nyit.dk.

Ved at kigge efter certificeringsordninger, som f.eks. ISO 27001-certificeringen og ISAE 3402-erklæringen, kan virksomhederne være sikre på, at deres data bliver opbevaret korrekt, sikkert og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

En fremtidssikret løsning

At stadig flere vælger en ”Virtual Datacenter”-løsning, er ifølge Henrik Hedegaard ikke så underligt, når de oplever at have adgang til samme ressourcer bare uden omkostningerne ved at vedligeholde og drifte det.

”Jeg tror, at vi kommer til at se mange flere it-forhandlere, der får øjnene op for den her mulighed, som sikrer dem adgang til et stabilt og sikkert datacenter – både her og nu, men også fremover,” siger Henrik Hedegaard.

Hos Curanet er de klar til at hjælpe endnu flere it-forhandlere og deres kunder, som har brug for et alternativ til deres eget datacenter.

Tag dialogen op! 

Hvis du ønsker at høre om mulighederne med en Virtuel Datacenter løsning fra Curanet, så kan du kontakte Henrik Hedegaard på hhe@curanet.dk eller +45 41 95 53 07. 

Curanet A/S - en del af team.blue Denmark
Curanet A/S er en del af team.blue Denmark, som er én af Danmarks førende leverandører af hosting til små- og mellemstore virksomheder. team.blue Denmark består af en række succesfulde brands, der henvender sig til hver sin målgruppe på det danske hostingmarked.

Curanet A/S er team.blue Denmarks B2B brand, hvor alle kunder er forhandlere med deres eget brand og egne kunder. Curanet A/S leverer produkterne og forhandlerne sætter prisen, brander løsningen og finder kunderne. Dermed hjælper Curanet A/S sine forhandlere til succes, som så hjælper sine egne kunder med deres succes.

Læs mere om Curanet A/S her: https://curanet.dk

Emner

  • Nye produkter, tjenester

Kategorier

  • virtuelt datacenter
  • hosting
  • it-virksomhed
  • it-hosting
  • sikkerhed
  • datacenter
  • curanet
  • scannet
  • outsourcing

Regions

  • Skanderborg

team.blue er en europæisk tech-gigant, som beskæftiger sig med hostingløsninger, f.eks. domæner, webshops, webhoteller, servere og meget mere. Virksomheden team.blue Denmark (tidl. Zitcom) står bag brands som Simply.com, DanDomain, Curanet, ScanNet og SmartWeb.

Samlet set betjener team.blue 2 millioner kunder og beskæftiger 1.000 medarbejdere (heriblandt 190 medarbejdere i Danmark). 

Kontakt

Henrik Hedegaard

Salgsdirektør, Hosting 41955307

Relateret materiale