Pressemeddelelse -
Register Group slutter sig til team.blue
team.blue offentliggør i dag, at Register Group, en international markedsleder inden for digitale ydelser til det professionelle segment, slutter sig til team.blue, den nye europæiske tech-gigant. Med transaktionen styrker team.blue kraftigt sin position som en førende digital facilitator for virksomheder og iværksættere i Europa.
team.blue’s mål er at forme moderne teknologi og bruge den til at skabe stærke digitale løsninger og online værktøjer til virksomheder og iværksættere. Gruppen blev stiftet i 2019 efter en fusion mellem Combell Group, én af Europas førende mass hosting-leverandører til små og mellemstore virksomheder, og TransIP Group, en førende hosting- og Virtual Private Server (VPS)-leverandør med base i Holland.
Register Group slutter sig nu også til team.blue, der samlet kommer til at omsætte for 275 mio. euro og styrker sin position som et førende uafhængigt, europæisk tech-kraftcenter. I den nye konstellation får team.blue adgang til driftsmæssige fordele og stor ekspertise, der skal bruges til at skabe endnu bedre løsninger til gruppens over 2 mio. SMV-kunder i mere end 10 lande. Den nye gruppe kommer til at beskæftige mere end 1.000 medarbejdere i Europa og tilbyde løsninger inden for domæner, hosting, email, VPS og applikationer.
"Register Group har brugt de sidste 20 år på at blive førende inden for domæne-, hosting- og brand protection-ydelser i Europa og er nu blandt de foretrukne udbydere i alle de markeder, vi opererer i. At vi nu bliver en del af team.blue, der ledes af de folk, der var med til at stifte virksomheden, er uden sammenligning den største bedrift hidtil og en fantastisk mulighed for vores dygtige teams at slå sig sammen på tværs af geografi og sammen skabe et helt unikt, europæisk tech-kraftcenter. Med det nye samarbejde får vi adgang til en lang række nye løsninger og ydelser, som vores kunder får stor glæde af, og som vil hjælpe os med - også i fremtiden – at være kunderne foretrukne samarbejdspartner inden for digitale løsninger."
- Claudio Corbetta, CEO, og Lorenzo Lepri, GM & CFO i Register Group
"Vi er i gang med at skabe en sand gigant inden for digitale ydelser til virksomheder og iværksættere i Europa. team.blue samler branchens dygtigste folk – hver med fokus på sin region, og gør det nu igen med Register Group. Med erfaringerne og ekspertisen fra Register Group og med strategisk støtte fra Hg vil vi sammen skabe innovative løsninger til kunderne og sikre, at team.blue forbliver en dynamisk og spændende arbejdsplads for vores mange medarbejdere i Europa."
- Jonas Dhaenens, Group CEO i team.blue
Hg, strategisk investor i både team.blue og Register Group, vil investere yderligere i den nye, samlede gruppe. Hg har tidligere – og med stor succes – skabt markedsledende virksomheder – både via international skalering, opkøb og fusioner og organisk vækst hjulpet på vej af operationel support og et stort kendskab til branchen.
"Med team.blue hjælper Hg med at skabe en sand europæisk markedsleder inden for digitale ydelser til det professionelle segment. Iværksætterne bag team.blue har skabt en ekstremt innovativ virksomhed med uhørt høj kundetilfredshed og evnen til at skalere hurtigt på tværs af lande. Vi ser frem til at fortsætte vores samarbejde."
- Nick Jordan og Joris Van Gool, Hg
I forbindelse med transaktionen forventer Register at omstrukturere sin gæld, fx gennem indfrielse eller genkøb af udstedte gældsværdipapirer.
Om Register Group
Register Group er en international markedsleder inden for digitale ydelser til professionelle og små og mellemstore virksomheder. Som en af Europas førende udbydere af domæner og hostingløsninger er Register Group blandt de største spillere på de markeder, hvor de opererer: I Italien gennem etablerede brands som Register.it, Sfera, Etinet og Dominiando og i UK, Irland, Spanien, Frankrig, Portugal og Holland gennem brands som Namesco, Simply Hosting, Tagadab, LCN, Register365, LetsHost, Hosting Ireland, Nominalia, Dominios.pt, Iberweb og Amen.
Om Hg
Hg er en specialiseret investeringsvirksomhed, der med dybt branchekendskab og dedikeret operationel support bygger forretninger, der ændrer den måde, vi alle driver forretning på. Hg er en førende europæisk investor i software- og servicevirksomheder og har med stigende global tilstedeværelse opbygget et team på 170 specialister gennem de sidste 25 år. Hg samarbejder med de virksomheder og management teams, de investerer i, ved bl.a. at facilitere best practices, netværksgrupper og vidensdeling på tværs af brancher og virksomheder. Fra kontorer i London, München og New York forvalter Hg mere end 11 mia. euro for sine kunder, der tæller nogle af verdens førende institutionelle og private investorer.
Emner
- Nye produkter, tjenester
Regions
- Skanderborg
team.blue er en europæisk tech-gigant, som beskæftiger sig med hostingløsninger, f.eks. domæner, webshops, webhoteller, servere og meget mere. Virksomheden team.blue Denmark (tidl. Zitcom) står bag brands som Simply.com, DanDomain, Curanet, ScanNet og SmartWeb.
Samlet set betjener team.blue 2 millioner kunder og beskæftiger 1.000 medarbejdere (heriblandt 190 medarbejdere i Danmark).