Pressemeddelelse -

Rekord: Webshops på dansk webshopplatform omsætter for 1 milliard kr. i november

Hos DanDomain i Skanderborg kan de ikke få armene ned. Trods covid-19 har deres webshopkunder slået alle salgsrekorder og omsat for svimlende 1.000.000.000 kr. i november måned alene.

November måned er i særdeleshed en højtid for webshopejere. Igen i år har Black Friday og Black Week været en kæmpesucces!

Tal fra 6000 webshops viser, at den totale omsætning for Black Week var på +57% sammenlignet med 2019. 

Tallene viser også en stigning i antal ordrer på +53% sammenholdt med 2019. Gennemsnitsordren var på kr. 808,48 mod kr. 782,44 sidste år.

Meget kan man sige om år 2020, men hvis vi ser isoleret på e-handel, så har det været et forrygende år.

1 milliard kroner i omsætning i november alene
Hos DanDomain og deres søsterbrands SmartWeb og ScanNet i Skanderborg har de aldrig set noget lignende i de 15 år, som de har eksisteret. 

Deres webshopkunder har omsat for vanvittige 1.000.000.000 kroner i november måned alene.

Det er aldrig sket før.

Begejstringen skinner også tydeligt igennem hos Anders Eiler, der er salgsdirektør hos DanDomain:

“Jamen ærlig talt, så er jeg ved at revne af stolthed. Jeg er så vanvittig stolt over, at vores kunder har så stor succes og tilsammen har omsat for 1 milliard kroner i november. Jeg tager hatten af for alle webshopejere derude, der hver dag knokler. Det er så godt gået!”, siger han og fortsætter:

“Derudover er det da også superfedt, at webshops der kører på vores webshopplatform har så stor succes. Det kan man da ikke andet end at være stolt over!

De svimlende omsætningstal taler rigtig godt ind i et 2020 præget af covid-19 og et øget fokus på e-handel.

Tredobler salg af webshops
Siden starten af corona har DanDomain været i kontakt med rigtig mange butiksejere, der gerne vil starte en webshop hurtigst muligt. 

Corona lukkede de fysiske butikker landet over, og det fik butiksejerne til at skæve til online handel i stedet:

”I DanDomain har vi solgt 3 gange så mange webshops fra den 1. marts til den 31. maj i år sammenlignet med foregående periode fra den 1. december 2019 til den 29. februar i år. Det er en virkelig stor fremgang
”, siger Anders Eiler.

Butikkerne og virksomhederne er simpelthen gået online.

Hos DanDomain glæder de sig til 2021 - og til at se, om salgsrekorderne endnu en gang skal springes til november næste år. 

Emner

  • Nye produkter, tjenester

Kategorier

  • black friday
  • butik
  • webshop
  • online shopping
  • corona
  • omsætning
  • it-virksomhed
  • black week
  • dandomain
  • team.blue
  • covid-19

Regions

  • Midtjylland

team.blue er en europæisk tech-gigant, som beskæftiger sig med hostingløsninger, f.eks. domæner, webshops, webhoteller, servere og meget mere. Virksomheden team.blue Denmark (tidl. Zitcom) står bag brands som Simply.com, DanDomain, Curanet, ScanNet og SmartWeb.

Samlet set betjener team.blue 2 millioner kunder og beskæftiger 1.000 medarbejdere (heriblandt 190 medarbejdere i Danmark). 

Kontakt

Rasmus Graversen

Chief Development Officer 70400000