Gå til indhold
Black Friday er død. Længe leve Black Week.
Black Friday er død. Længe leve Black Week.

Pressemeddelelse -

Tal fra 6000 webshops: Black Friday er død. Længe leve Black Week.

Tal fra 6000 webshops viser, at den totale omsætning på Black Friday ”kun” var 25% større end sidste år. Tallene for Black Week viser derimod en vækst på svimlende 57%! Black Friday er blevet til Black Week.

Intet er helt, som det plejer her i år 2020. Denne gang er det Black Friday-konceptet, der har fået sig en tur.

På hovedkontoret i Skanderborg hos Danmarks største webshopudbyder, DanDomain, sad salgsdirektør, Anders Eiler, klistret til computerskærmen for at følge udviklingen. Han spottede hurtigt, at noget ikke var, som det plejer:

For os var det allerede mandag og tirsdag helt tydeligt, at Black Friday er blevet til Black Week, da vi så næsten en fordobling i omsætningen hos vores 6000 webshops sammenholdt med sidste år. Tilbuddene er spredt mere ud. Kampagnerne starter tidligere og varer længere. Det er helt klart ugens samlede tal, der stikker mest ud: En stigning på hele 57 % i omsætning,” siger Anders Eiler. 

Se de samlede tal fra Black Week:
Her kan du se tallene fra DanDomains 6000 webshops fordelt på dage i perioden mandag den 23. november til mandag den 30. november 2020. % er væksten i forhold til 2019.

Gennemsnitsordren var på kr. 808,48 sammenlignet med kr. 782,44 sidste år.

Dobbelt så mange ordrer som sidste år
Badmintonshoppen.dk har haft en forrygende Black Week, hvor de har slået alle salgsrekorder:

“Vi har mærket et øget pres hele ugen og har cirka dobbelt så mange ordrer som sidste år på samme tid,” siger Torben van den Brekel Kulmbak, der er ejer af Badmintonshoppen.dk. 

Hos Grejfreak.dk har det været tydeligt, at kunderne i år har valgt at handle over en hel uge i stedet for kun en enkelt dag:

På selve Black Friday i år har vi faktisk kun haft en fremgang på 5 % i omsætningen. Vi ser altså tydeligt, at Black Friday har udviklet sig til at vare en hel uge som Black Week. I ugen op til Black Friday og hen over weekenden har vi set en fremgang på 40 % sammenlignet med samme periode sidste år", siger Kristian Juel Rasmussen, der er medejer af Grejfreak.dk. 

Kristian Juel Rasmussen fortsætter:
Som en ekstra krølle på det hele kan jeg tilføje, at vi i oktober oplevede en vækst på 102% grundet udbetalingen af feriepenge. Det har helt sikkert taget toppen af forbruget ved dette års Black Friday,” siger han. 

Sidste år faldt Black Friday på en lønningsdag, hvilket den ikke gjorde i år. Det er også vigtigt at have in mente, når vi sammenligner tal fra sidste år.

41% klarede betalingen med et swipe
MobilePay brager frem. Tal fra MobilePay viser, at de i løbet af Black Week nåede op på over 1,2 milliarder kroner i omsætning. Målt i transaktioner swipede de købelystne danskere cirka 2 millioner gange. 

Vores tal fra 6000 webshops viser, at MobilePay blev anvendt på hele 41% af alle ordrer i løbet af Black Week mod 28% sidste år. Det vil sige en stigning på 46%. 

Danskerne vælger den nemmeste betalingsløsning, når de handler online. Derfor er MobilePay blevet brugernes favorit”, siger Anders Eiler, salgschef hos DanDomain. 

Emner

Tags

Regions


team.blue er en europæisk tech-gigant, som beskæftiger sig med hostingløsninger, f.eks. domæner, webshops, webhoteller, servere og meget mere. Virksomheden team.blue Denmark (tidl. Zitcom) står bag brands som Simply.com, DanDomain, Curanet, ScanNet og SmartWeb.

Samlet set betjener team.blue 2 millioner kunder og beskæftiger 1.000 medarbejdere (heriblandt 190 medarbejdere i Danmark). 

Pressekontakt

Anders Eiler

Anders Eiler

Salgsdirektør ecommerce 69150040

Relateret materiale

Et af Danmarks største hostingselskaber

team.blue er en europæisk tech-gigant, som beskæftiger sig med hostingløsninger, f.eks. domæner, webshops, webhoteller, servere og meget mere. Virksomheden team.blue Denmark (tidl. Zitcom) står bag brands som Simply.com, DanDomain, Curanet, ScanNet og SmartWeb. Samlet set betjener team.blue 2 millioner kunder og beskæftiger 1.500 medarbejdere (heriblandt 190 medarbejdere i Danmark).

team.blue
Højvangen 4
8660 Skanderborg
Danmark