Gå til indhold
TEC Fonden har uddelt rejselegater til stolte modtagere ✨💜

Nyhed -

TEC Fonden har uddelt rejselegater til stolte modtagere ✨💜


I går skinnede solen om kap med de ca. 60 brede smil, der var plantet på læberne hos stolte mestre, familier og venner, der var mødt op på TEC for at overvære uddelingen af TEC Fondens rejselegat 2024.

I alt er der ni modtagere af rejselegaterne i år, og hvert legat er på 15.000 kr. To af modtagerne var dog ikke til stede i dagens anledning, da de allerede modtog deres legater i forrige uge i forbindelse med deres tildeling af medaljer af Håndværkerforeningen København.

For at modtage rejselegaterne skal man være indstillet af sin faglærer, og de syv glade modtagere ved gårsdagens overrækkelse kommer fra forskellige erhvervsuddannelser:

👉 Daniel Mouritsen: Renovatør hos Frederiksberg Kommune
👉 Maria Leisten: Lager- og logistikoperatør hos Mercedes-Benz Danmark i Sydhavnen
👉 Daniel Højgaard Hansen: EUX personvognsmekaniker hos Bjarne Mortensen ApS
👉 @Kasper Bekker Zederkof: Godschauffør hos STARK Glostrup
👉 Frederik Nordin: Kleinsmed hos CPH Steel A/S
👉 Emil Lerkenfeldt: Elektriker hos Andersen og Heegaard
👉 Mark Mickelborg: Lufthavnsoperatør fra Copenhagen Flight Services ApS

Legaterne blev overrakt af Kasper Palm, der er formand for TEC Fonden. I sin tale til eleverne fremhævede Kasper nogle af de flotte begrundelser, som faglærerne havde brugt om eleverne i deres indstilling til rejselegaterne.

“Det her er ikke et legat, man kommer sovende til. For det at blive faglært håndværker, det kræver disciplin. Masser af disciplin. Vi taler om tusindvis af timer, som handler om at øve sig, lære teknikker, lære af fejl og hele tiden forfine og blive bedre. Øvelse gør mester,” indledte Kasper Palm, og fortsatte:

"I tænker måske ikke selv så meget over det, men vi er rigtig mange, der er stolte af jer: Jeres kærester, familier og venner. Jeres mester og kolleger. Jeres undervisere - og i TEC Fonden. For I tænker kreativt. I tænker i materialer og ressourcer. Og tankerne omsætter I til konkrete, brugbare løsninger, som gavner samfundet og vores udvikling," sluttede Kasper Palm.

✨STORT✨ tillykke til alle ni legatmodtagere, og tak til alle faglærere, der har indstillet eleverne med flot begrundede indstillinger med anerkendelse af de faglige og sociale kompetencer. 💜💪

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Maren Kaadt

Maren Kaadt

Pressekontakt Konstitueret kommunikationschef Kommunikation +45 2545 3242
Lærke Cecilie Lindegård

Lærke Cecilie Lindegård

Pressekontakt Presseansvarlig +4525453457
Mette Østerdal

Mette Østerdal

Pressekontakt Souschef i Kommunikationsafdelingen +4525453484

Et uddannelsesvalg for fremtiden

På TEC uddanner vi fagligt stolte og dygtige mennesker. Vi har en høj faglig og pædagogisk standard og samarbejder tæt med virksomheder, brancher og videregående uddannelser nationalt og globalt for at sikre, at der er dygtige unge mennesker og folk med lyst til efteruddannelse til fremtidens arbejdsmarked.

TEC - Technical Education Copenhagen
Stæhr Johansens Vej 7
2000 Frederiksberg
Danmark