Gå til indhold
​TEC tilbyder nu kvalitetsstemplet online undervisning

Nyhed -

​TEC tilbyder nu kvalitetsstemplet online undervisning

TEC er blandt de første 18 erhvervsskoler, som har fået certificeret e-læringsforløb, og kan nu tilbyde endnu mere fleksible kurser.

I første omgang er det transportafdelingen, der har deltaget i et pilotprojekt i samarbejde med Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier og e-VidenCenter om at "sikre en velbegrundet og konsistent tilrettelæggelse af kurser og undervisningsforløb baseret på e-læring i forhold til målgruppe og læringsudbytte".

Tre undervisere fra TECs transportafdeling har i den forbindelse udviklet e-læringsforløb på tre AMU-kurser: Lagerøkonomi, Truck og Opbevaring og forsendelse af farligt gods.

En kvalitetsstempling kræver selvfølgelig et veludviklet undervisningsforløb, som skal leve op til en certificeringsmodel, så underviserne fra transportafdelingen har inddraget pædagogisk-didaktiske strategier, bekendtgørelser og lokale undervisningsplaner og har efterfølgende tilrettelagt den konkrete undervisning i Learning Management Systemet itslearning, hvor undervisningen foregår i virtuelle klasserum.

Kurset vil blive en kombination af e-læring og tilstedeværelse, så TEC fremover kan tilbyde mere fleksible kurser med et højt kvalitetsniveau. De første hold med certificeret e-læringsforløb bliver udbudt i januar.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt