Gå til indhold
Hovedsponsorat digitaliserer Telenor CPH Marathon

Pressemeddelelse -

Hovedsponsorat digitaliserer Telenor CPH Marathon

For 4. år i træk teamer Telenor op med Sparta, som hovedsponsor af Danmarks største maraton, Telenor Copenhagen Marathon, der på søndag den 19. maj kan fejre 40 års jubilæum med en gigantisk løbefest i Københavns gader. Det succesrige samarbejde har løftet løbets digitale udvikling, og igen år er Telenor CPH Marathon i front med nye tiltag, der understreger positionen som verdens mest digitale maraton.

I de seneste fire år som hovedsponsor har Telenor, i samarbejde med løbsarrangøren Sparta, lanceret en række initiativer, som har forbedret den digitale løbsoplevelse for de mere end 10.000 løbere – og dette år er ingen undtagelse. I år tilbydes løberne nu en personlig finisher-film efter de har tilbagelagt 42,195 km gennem hovedstadens feststemte gader.

”Et maratonløb er kulminationen af lang tids hårdt arbejde for løberne. Derfor vil vi hos Telenor gerne være med til at muliggøre, at løberne kan dele deres oplevelse med familie og venner i form af en personlig video, som viser det helt specielle øjeblik, hvor de krydser målstregen,” fortæller Jesper Hansen, administrerede direktør i Telenor.

Verdens mest digitale løb
En personlige video er et naturligt skridt i den digitale udvikling af Telenor CPH Marathon, hvor erfaringer viser, at det betyder meget for løberne, at de kan dele deres oplevelser gennem videoer og billeder fra løbet. Sidste år fulgte 250.000 løbet og resultaterne online på dagen og 34.000 brugte aktivt Telenor CPH Marathon app, hvor der foretaget over 40.000 downloads.

Udover den nye personlige video kan familie og tilskuere følge deres favoritløbere løbe i real tid rundt på ruten direkte på mobilen.

”Det er et utroligt spændende samarbejde, hvor vi sammen med Sparta har været med til at udvikle og løfte den digitale understøttelse af løbet, der er medvirkende til at Telenor CPH Marathon anses for at være en af verdens mest digitale maraton,” fortsætter Jesper Hansen.


I år sætter Telenor CPH Marathon rekord med over 13.000 tilmeldte løbere, og det forventes at over 100.000 tilskuere vil heppe ude på ruten. Telenor-holdet er i øvrigt selv årets største tilmeldte løbeklub.

Emner

Kontakt

Cecilie Bruun Iversen

Cecilie Bruun Iversen

Pressekontakt Pressechef 25 600 800

Relateret materiale

Gode forbindelser via mobil og bredbånd

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1000 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Telenor A/S
Frederikskaj 8
2450 København SV
CVR: 19433692