Gå til indhold
​Telenor Danmark leverer stabil indtjening og kundevækst på mobil- og internetforretningen

Pressemeddelelse -

​Telenor Danmark leverer stabil indtjening og kundevækst på mobil- og internetforretningen

Telenor-koncernen offentliggør i dag resultatet for årets første kvartal i 2020. Telenor Danmark leverer en stabil indtjening og vækster kundebasen trods et udfordrende første kvartal med 34 lukkede butikker grundet COVID-19.

Telenor Danmark øger indtjeningen (EBITDA) med 9% siden forrige kvartal, og Danmarks 2. største mobiloperatør kommer ud af første kvartal i 2020 med en indtjening på 232 mio. kroner, hvilket er en stabil indtjening sammenlignet med sidste år. Indtjeningsgraden ligger tilsvarende stabil på 25,4%.

”Jeg er meget stolt af vores medarbejderes indsats, og hvor flot de har taklet omvæltningerne i forbindelse med COVID-19. Selvom 90% af vores medarbejdere har måtte arbejde hjemmefra og 2/3 af vores butikker har haft midlertidigt lukket grundet corona, så lykkes vi med at opretholde en høj produktivitet samtidig med at vi vækster kundebasen både på mobil og bredbånd. Vi har været hurtige til at omstille forretningen og dirigere vores salg over på andre kanaler, hvilket kun kan lade sig gøre, fordi vi de sidste fire år har arbejdet med at digitalisere vores forretning og har nogle virkelig dygtige og omstillingsparate medarbejdere,” siger Jesper Hansen, adm. direktør i Telenor Danmark

Som følge af indsatsen går Telenor Danmark 5.000 mobilkunder frem i kvartalet og 1.000 kunder på bredbånd, og har dermed vendt udviklingen også på dette område.

Stabilt netværk og høj kundetilfredshed

Trods et markant kraftigere load på mobilnetværket og flere danskere arbejdende hjemmefra, så kommer Telenor Danmark samtidig ud af kvartalet med en historisk flot netværksperformance og den højeste kundetilfredshed i tre år.

”Vores mobil- og internetløsninger er samfundskritiske, og det bliver særligt tydeligt i en svær tid som denne, hvor vi skal være sammen hver for sig. Men selv med en markant stigning i trafikken på vores mobilnetværk, så har vi haft rigeligt med kapacitet til at levere en stabil drift og gode forbindelser til vores kunder og give dem en god netværksoplevelse. Dét kvitterer kunderne med ved at udtrykke den højeste kundetilfredshed i tre år. Det er vi rigtig glade for, og vi fortsætter naturligvis med at investere i netværket og forbedre kunderejsen,” fortsætter Jesper Hansen.


Nøgletal fra den danske operation i Q1 i danske kroner (IFRS 16-standard)

  • EBITDA-indtjening: 232 mio. danske kr.
  • Omsætning: 910 mio. kr.
  • Kundefremgang på mobil: 5.000
  • Kundefremgang på internet: 1.000
  • Samlet kundebase på mobil: 1.642 mio.

De finansielle tal opgives efter regnskabsstandarder IRFS16, og fremgår af koncernens Q1-rapport, som kan ses på www.telenor.com/investors. Oplysninger om Telenor Danmark findes på side 7

Emner

Kategorier


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.200 medarbejdere, har 52 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Kontakt

Cecilie Bruun Iversen

Cecilie Bruun Iversen

Pressekontakt Pressechef 25 600 800

Gode forbindelser via mobil og bredbånd

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1000 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Telenor A/S
Frederikskaj 8
2450 København SV
CVR: 19433692