Gå til indhold
Telenor: Flere beskedfunktioner med RCS

Pressemeddelelse -

Telenor: Flere beskedfunktioner med RCS

Telenors kunder med Android-telefoner kan nu se frem til en langt bedre kundeoplevelse, når Telenor som den første operatør i Danmark understøtter RCS-teknologien i Googles besked-app

Rich Communication Services teknologien (RCS) som teknologien hedder, er allerede tilgængelig i USA og flere europæiske lande, og nu åbner Telenor for, at kunderne kan få glæde af RCS-teknologiens muligheder og øget kvalitet på mobilen. 

RCS-teknologien baner vejen for mange af de samme funktioner, der kendes fra fx Facebook Messenger, WhatsApp og iMessage. Teknologien øger blandt andet kvaliteten i videochat, og når der afsendes eller modtages billeder. Danskere med nyere Android-telefoner kan hermed bruge Google Messages, der allerede er forhåndsindstillet på nyere Android-telefoner i dag.

Grafiske fordele ved RCS
RCS gør det muligt at sende infografikker i selve beskedfunktionen, hvilket giver en langt bedre oplevelse, når kunderne er i kontakt med deres favorit brand eller virksomhed over mobilen. På sigt kan RCS-teknologien fx gøre det muligt at modtage din flybillet direkte i beskedfunktionen uden du behøver at downloade en app - ligesom det muliggør, at virksomheder kan sende et grafisk billede i beskedfunktionen med tilkendegivelses-knapper i stedet for blot en tekstbesked.

”Det er vigtigt for os, at vi til hver en tid sikrer, at vores kunder får det fulde ud af de tilgængelige teknologier. Ved at understøtte RCS-teknologien i vores netværk, får kunderne mere kvalitet og glæde af funktionerne på deres mobiltelefoner. Mange har efterhånden rigtig mange apps liggende på mobilen, og udover øget kvalitet, gør RCS-teknologien det også nemmere for de app-trætte, i og med virksomhederne får mulighed for at sende deres ydelse direkte i beskedfunktionen,” siger Jesper Mølbak, Netværksekspert i Telenor Danmark.

Understøttelse af flere modeller
På nuværende tidspunkt har Telenor 87.000 Android-telefoner på, og arbejder videre med implementeringen af RCS-teknologien over mod flere mobilproducenter, så endnu flere kunder kan få glæde af teknologien. RCS-implementeringen understøttes af en sikker hosted serverløsning fra Google-Jibe.

Emner

Kategorier


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Norden og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.200 medarbejdere, har 52 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Kontakt

Cecilie Bruun Iversen

Cecilie Bruun Iversen

Pressekontakt Pressechef 25 600 800

Gode forbindelser via mobil og bredbånd

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1000 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Telenor A/S
Frederikskaj 8
2450 København SV
CVR: 19433692