Pressemeddelelse -

Københavnerne slipper nødigt mobilen

Kender du typen, der skimmer Facebook på mobilen under en familiemiddag, eller som glemmer at slukke i biografen? Hvis ja, så er der større chance for, at han eller hun er fra København end noget andet sted i landet. Det viser en ny analyse fra Telia.

Siden 2011 har Telia hvert år spurgt danskerne om vores mobilvaner og -uvaner for at få svar på, hvor meget og hvordan vi bruger vores telefoner i sociale sammenhænge.

Den seneste undersøgelse, der er gennemført af analyseinstituttet YouGov, afslører en markant geografisk slagside, idet danskere bosat i København meget nødigt slipper mobilen af syne.

Spørger man fx hvor mange danskere, der kan finde på at bruge mobilen under en hyggelig familiemiddag, så er antallet af københavnere godt 13 % højere en landsgennemsnittet. Samme tendens gør sig gældende, når det handler om at bruge mobilen under et møde eller undervisning (15 % flere københavnere end gennemsnittet) eller i biografen under en film (9 %).

Privatkundedirektør Christoph Nørgaard mener, at tallene kan indeholde flere nuancer:

”Der er mange måder at bruge sin mobiltelefon på – også i sociale sammenhænge. Og det er svært at fortænke nogen i, at man fx bruger mobilen til et møde, hvis det blot drejer sig om, at man tjekker sin kalender eller skal finde en oplysning i en mail. På samme måde kan det jo være, at mobilen kun har været fremme under familiemiddagen, fordi man skulle have afgjort en diskussion om, hvor mange landskampsmål Nicklas Bendtner egentlig har scoret. Jeg tror, at undersøgelsens resultater samlet set viser, at mobilen er en integreret del i alle aspekter af vores hverdag, men det handler naturligvis om at finde en sund balance”.

Selvom københavnerne generelt er højdespringerne i undersøgelsen, er det dog nordjyderne, der topper listen, når det handler om at hive mobilen frem under en romantisk date. Det gør flere end dobbelt så mange nordjyder (57 %) i forhold til den gennemsnitlige dansker.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • mobil
  • telia
  • smartphone
  • vaner
  • brug

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande, med virksomheder i Spanien samt i en række lande i Eurasien, inklusiv Rusland og Tyrkiet. Ved udgangen af 2013 havde TeliaSonera en omsætning på 101,7 milliarder svenske kroner, og 189 mio. kunder (72,5 mio. på hjemmemarkederne og 116,5 mio. igennem delvist ejede selskaber). TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services. Telia havde i 2013 en omsætning på 4,6 milliarder danske kroner. Enkelthed og service er vigtigt for at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk

Relateret materiale

  • Mobilvaner: Second screen vil boome under Eurovisionen

    Eurovision Song Contest er en event, man ofte enten elsker eller hader. Vi har alle en mening om den kulørte sangkonkurrence, der har fundet sted siden 1956 – og i år forventes begivenheden at sætte turbo på danskernes simultane interaktion på sociale medier, mens vi ser tv – den såkaldte second screen.

  • Danskerne: Mere mobilflirt, tak!

    Sender vi nok søde Amor-pile med vores mobiler? Tilsyneladende ikke, viser en ny undersøgelse, som Telia og YouGov har gennemført i anledning af valentinsdag.

  • Hellere miste pung og nøgler end mobiltelefon

    Blandt de 18 til 34-årige danskere har mobilen nu overhalet både pung, nøgler og betalingskort som den ejendel, vi mest nødigt vil miste. Det viser en ny undersøgelse fra Telia og YouGov.

  • Må julefrokosten deles på Facebook og Instagram?

    Med mobilen i hånden kan vi med få klik dele sjove oplevelser med hele vores netværk. Du bør dog tænke dig ekstra godt om, inden du sender chefens limbodans og kollegaens snapseflirt på de sociale medier. Det viser en ny juleanalyse fra Telia og YouGov.

  • Skal der være regler for børns brug af iPad og mobil?

    Under halvdelen af alle forældre har sat regler for deres børns brug af smartphones og tablets, viser en ny landsdækkende analyse fra Telia og YouGov. Ifølge organisationen Red Barnet behøver det ikke være et problem, at far og mor ikke har behov for regler og forbud.