Gå til indhold
Kampagnen. Be Seen. Be Heard. handler om, at unges stemmer skal ses og høres politisk. Nu etablerer The Body Shop et ungdomsråd, der skal vejlede ledergruppen internt.
Kampagnen. Be Seen. Be Heard. handler om, at unges stemmer skal ses og høres politisk. Nu etablerer The Body Shop et ungdomsråd, der skal vejlede ledergruppen internt.

Pressemeddelelse -

The Body Shop inviterer de unge med i bestyrelseslokalet!

I dag er det International Ungdomsdag. En dag etableret af FN for at gøre opmærksom på unges forandringspotentiale og retten til at blive hørt. I 2022 er fokus på International Ungdomsdag unge kvinder og mænds kraft til fred og udvikling. Efter et løfte på COP26 lader den globale skønhedsindustri sig inspirere og guide af den næste generation af virksomhedsledere. 

The Body Shop har etableret et ungdomsråd, der skal give ledergruppen indblik i unges meninger og ideer. Ungdomsrådet består af 12 personer både i og uden for virksomheden, som alle er under 30 år.

Rådet skal bestå af lige så mange interne The Body Shop-kolleger som medlemmer fra andre B Corp-virksomheder. The Body Shop er en af verdens største certificerede B Corp-virksomheder.

Mange bestyrelseslokaler mangler i øjeblikket mangfoldighed og adgang til en bred vifte af meninger. I 2020 var gennemsnitsalderen for en FTSE 150 bestyrelse over 59. De fleste bestyrelseslokaler er begrænset af traditionelle regler og virksomhedskulturer, hvilket betyder, at unge normalt er ekskluderet. Det har The Body Shop til formål at ændre på.

Ungdomsrådets medlemmer får mulighed for at præge The Body Shops fremtid. De vil samarbejde med The Body Shops CEO, David Boynton, samt ledelsen, og give deres bud på blandt andet en langsigtet strategi, virksomhedens ikoniske aktivisme samt åbne diskussioner om innovative koncepter.

Denne model blev testet af virksomheden under 2021 COP26 i samarbejde med B Lab UK. Det lod The Body Shop teste, lære og præge ungdomsrådets dannelse.

Initiativet viser The Body Shops tro på, at et mere mangfoldigt antal af mennesker, hvis meninger bliver hørt i de lokaler hvor de kan gøre en reel forskel, vil være med til at sikre virksomhedens fremtid og udvikle den næste generation af ledere.

David Boynton, administrerende direktør hos The Body Shop, siger: 

"Dannelsen af ungdomsrådet opfylder det løfte, vi gav på COP26 om at bringe den næste generation af stemmer helt ind i bestyrelseslokalerne. Jeg tror på, at en af de vigtigste roller, som nutidens virksomhedsledere har, er at sikre, at vi fungerer som mentorer for vores virksomheder. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at de er værdige til at blive overdraget til den næste generation af ledere. 

Vi føler os måske ikke altid bekvemme med feedbacken fra ungdomsrådet, men jeg er sikker på, at skabelsen af en ny formel mekanisme, der giver unge mennesker mulighed for at udtrykke deres synspunkter, vil være uvurderlig og gøre os til en bedre virksomhed."

Ungdomsrådet skal mødes fire gange årligt sammen med den administrerende direktør og medlemmer af ledergruppen. Alle medlemmer af ungdomsrådet skal informeres, så de forstår en aktuel problemstilling eller et givent diskussionsemne og får tid til at drøfte dette i ungdomsrådet, for derefter at have mulighed for at komme med anbefalinger, der vil blive formidlet direkte til virksomhedslederne.

Antonia Toni-Fadipe, Inclusive Hiring Lead hos The Body Shop, siger: 

”At være medlem af ungdomsrådet betyder en uvurderlig mulighed for at få sin stemme hørt i et forum, hvor unge normalt ikke er repræsenteret. Jeg ser frem til at arbejde med en virksomhed, der er villig og åben for at prøve noget andet og blive testet, og som viser en ægte interesse for inklusion. Ikke alle organisationer ville være lige villige til at blive udfordret af unge mennesker.”

Følg opdateringer og læs mere om Be Seen. Be Heard her.

...

Om B Lab UK

B Lab er et non-profit netværk, der transformerer den globale økonomi til gavn for alle mennesker, alle samfund og vores planet. Vores internationale netværk af organisationer leder forandringen af økonomiske systemer for at understøtte vores fælles vision om en inkluderende, retfærdig og regenerativ økonomi. B Lab UK blev lanceret i 2015. Vores mål er at omdefinere fremgang ved at opbygge et fællesskab af engagerede virksomheder, øge bevidstheden om B Corp-bevægelsen og kæmpe for forandring i den britiske økonomi.

Om Boardroom 2030

Boardroom 2030 inviterer virksomheder til at udforske, hvordan fremtiden kan se ud i 2030 og ruster dem til dette, samtidig med at vi gør opmærksom på de ændringer, vi skal lave i fremtidens bestyrelser i dag. B Lab UK opfordrer virksomheder til at forpligte sig til at arrangere en Boardroom 2030-aktivering. Det betyder at drive et bestyrelses- eller SLT-møde på en anderledes måde ved at engagere nøglepersoner (både inden for og uden for virksomheden) til at møde udfordringer og træffe beslutninger, der sikrer virksomheden og verden for fremtiden.

Emner

Kategorier


Om The Body Shop

The Body Shop er et globalt B Corp™ certificeret brand, som blev grundlagt at Anita Roddick i Brighton i England i 1976. Anita banede vejen for den filosofi, at en virksomhed kan skabe forandring i verden, hvilket i dag fortsat er virksomhedens drivkraft. The Body Shop producerer etiske og holdbare produkter med ingredienser af naturlig oprindelse til kropspleje, hudpleje, hårpleje og makeup. I dag findes der over 3000 The Body Shop-butikker i over 70 lande.

The Body Shop er sammen med Natura, Aesop og Avon ejet af Natura &Co – en global kosmetikgruppe med et mål om at skabe positiv økonomisk, social og miljømæssig indflydelse.

Danmarks mest bæredygtige skønhedsbrand

I 2022 blev The Body Shop udnævnt til Danmarks mest bæredygtige skønhedsbrandifølge Sustainable Brand Index™, Europas største bæredygtighedsundersøgelse.

Forever Against Animal Testing

The Body Shop og Cruelty Free Internationals dyrerettighedskampagne Forever Against Animal Testing blev verdens største underskriftindsamling mod dyreforsøg indenfor skønhedsindustrien. Der blev indsamlet over 8,3 millioner underskrifter mod et globalt forbud.

Underskriftindsamlingen bliver overrakt til FN herunder Global Compact i oktober 2018, hvor den bidrager til bæredygtighedsmålet nr.12 - Bæredygtigt forbrug og produktion. Målet er at se et globalt forbud, der inkluderer de lande, der i øjeblikket mangler lovgivning om dyreforsøg for kosmetiske produkter og ingredienser.

Det aktivistiske brand vil i 2023 være 100 % vegansk og certificeret af The Vegan Society.

Kontakt

Matilda Wiechel

Matilda Wiechel

Pressekontakt Activism and Communications Manager Sweden & Denmark 0046 (0)10 410 40 00
Lise Kristensen

Lise Kristensen

Pressekontakt Activism & Communications Coordinator +45 27 84 82 00

The Body Shop er en international kosmetikvirksomhed, der producerer og sælger naturinspirerede, etisk fremstillede skønhedsprodukter i hele verden.

The Body Shop er et globalt B Corp™ certificeret brand, som blev grundlagt at Anita Roddick i Brighton i England i 1976. Anita banede vejen for den filosofi, at en virksomhed kan skabe forandring i verden, hvilket i dag fortsat er virksomhedens drivkraft. The Body Shop producerer etiske og holdbare produkter med ingredienser af naturlig oprindelse til kropspleje, hudpleje, hårpleje og makeup. I dag findes der over 3000 The Body Shop-butikker i over 70 lande.

The Body Shop Danmark
Amagertorv 18-20
1160 København K
Besøg vores andre nyhedsrum