Pressemeddelelse -
Få billetter til torsdag på Tinderbox
Så er det ved at være slut med endagsbilletter til åbningsdagen med Depeche Mode
For 14 dage siden blev årets plakat til Tinderbox præsenteret, og det samlede program blev modtaget rigtig positivt af både presse og gæster. Det har man efterfølgende kunne mærke på billetsalget, og derfor er det nu ved at være slut med billetter til torsdag på Tinderbox.
- Det helt store trækplaster på åbningsdagen er jo uden tvivl Depeche Mode. Men der er ingen tvivl om, at navne som Bastille, Iggy Pop og Prophets of Rage i den grad også trækker, og så skader det jo heller ikke, at Steve Aoki nåede at komme på plakaten i den sidste runde offentliggørelser. Så det undrer mig på ingen måde, at der er rift om billetterne til torsdagen, siger festivalchef Brian Nielsen.
Men offentliggørelsen af Tinderbox 2018-plakaten har også haft en positiv indflydelse på salget af partoutbilletter til gæster, der også gerne vil opleve Alanis Morissette, Craig David, French Montana, Kygo, Wiz Khalifa, Tiestö, Jack White og de mange andre navne, der er blevet offentliggjort løbende siden november sidste år. De positive salgstal hænger formodentlig også sammen med muligheden for at købe partoutbilletten til en favorable pris i denne måned, inden der kommer en prisstigning 3. april.
- Vi kan mærke stor søgning efter alle billettyper lige nu. Men vi forventer, at der kommer et rigtig stort ryk i de næste to uger frem mod 3. april. Vi plejer at sælge en meget stor del af vores billetter i dagene op mod prisstigningen, og med vores måske stærkeste program nogensinde har vi en forventning om, at der virkelig kommer fart på nu, siger Brian Nielsen.
Alle billettyper kan købes til en favorabel pris indtil mandag 2. april kl. 23.59, hvorefter partoutbilletten stiger med 150,- kroner.
Related links
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- tinderbox
- odense
- depeche mode
- festival
Tinderbox 2018 afvikles i Tusindårsskoven i Odense i dagene 28.-30. juni, og billetter kan købes via Tinderbox.dk.